”Som læge lægger det et stort pres at have travlt og samtidig udvise ro overfor patienter og give plads og mulighed for at få tænkt sig om og få igangsat den rigtige behandling. Det er en svær balancegang, når tempoet kører igennem en hel vagt”, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.
Andreas Rudkjøbing arbejder i dag på Socialmedicinsk Klinik på Frederiksberg Hospital. Hele sidste år var han på Medicinsk Afdeling på Herlev Hospital.
Her oplevede han selv det store pres under ualmindeligt hårde vagter i akutmodtagelsen, selvom Herlev har en stor modtagelse, siger han.
”Mine vagter var på 18 timer. Vi var tit så belastede, at patienterne måtte vente i mange timer. Det er utilfredsstillende for patienterne og medfører frustration blandt personale, der konstant er bagefter.”
Det politiske emne, der optager Andreas Rudkjøbing mest som læge, er helt uden sammenligning sundhedsvæsenets økonomi, siger han.
Det er os, der skal tage slæbet. Vi skal være borgernes møde med samfundsprioriteringerne
Samfundet forandrer sig, der kommer flere ældre, og det bliver ved og bliver mere skævt frem mod 2050.
”Det er selve grundlaget for vores sundhedsvæsen, at der skal være mulighed for at behandle patienterne. Hvis der ikke er midler til det, vil vi se en gradvis forringelse af sundhedsvæsenet. Det er vigtigt både for kolleger på afdelingerne og i almen praksis, som har oplevet igennem et årti, at bevillingerne ikke er steget i takt med flere opgaver. Det er frustrerende og en negativ udvikling, som gør, at læger ikke kan tilbyde patienterne de gode forløb, som de har krav på og behov for”.
Når lægerne møder patienterne, skal de ofte stå på mål for politikernes valg, og det sætter dem i en vanskelig og frustrerende situation, siger Rudkjøbing.
”Det er os, der skal tage slæbet. Vi skal være borgernes møde med samfundsprioriteringerne”.
Hvordan oplever du den frustration som læge?
”På den ene side er det naturligvis det, som vi er blevet læger for. At tilbyde patienterne behandling, og det er der en stor stolthed i. På den anden side er det hårdt at være på en afdeling, hvor der er blevet skåret så meget, at det ikke står mål med patientens ønsker og krav”.
Har du været i situationer, hvor mangel på ressourcer betød ringere behandling?
”Ja. F.eks. ved patientinddragelse og pårørendeinddragelse. Det kræver tid og rum. Det er ikke noget, man bare lige løser i en hurtig vending eller på gangen. Det er med til at gøre, at patienter og pårørende møder et fortravlet system”.
Helga Schultz: Politikerne skal prioritere og stå på mål for konsekvenserne
Christian Freitag: Politikernes løfter hænger ikke sammen med virkeligheden
