Her kan skønlitteraturen fungere som simulator og katalog over menneskelige erfaringer i deres rigdom og kompleksitet, som vi med fordel kan lære af. Men når nu bogen selv insisterer på henvisninger til neurovidenskabelige beskrivelser af angst, er det en skam, at der ikke henvises til forskning på feltet, der ikke arbejder med en binær opfattelse af krop og psyke, såsom den fænomenologiske psykopatologi, eksempelvis Matthew Ratcliffes arbejde med angst som »existential feelings«, eller helhedsorienterede affektteorier, som f.eks. hos Damasio eller Feldman Barrett.