Antallet af disciplinærnævnssager styrtdykker. Hvor der i 2024 var 3.095 disciplinærnævnssager rettet mod læger, var der i hele 2025 blot 128 disciplinærnævnssager, hvor læger var involveret.
Det viser nye tal fra Styrelsen for Patientklager (STPK), som Ugeskrift for Læger har fået indsigt i.
Opgørelsen, som formanden for Lægeforeningen, Camilla Rathcke, betegner som »en eklatant udvikling«, afspejler den omlægning af klagesystemet, som blev indført 1. januar 2025. I det ny klagesystem starter alle patientklager som udgangspunkt som forløbsklager, hvor det i det gamle system var op til patienten, om en klagesag skulle køres som en disciplinærnævnssag eller en forløbsklage.
»Disciplinærnævnssager er kommet ned på et så ekstremt lavt niveau, så jeg håber, at læger kan mærke det i den kliniske virkelighed, hvad enten de arbejder i en praksis eller på en hospitalsafdeling«, siger Camilla Rathcke, der er en af dem, der har gået allerforrest for at få indført et nyt og mere lærende klagesystem.
»Det forekommer utrolig sjældent, at en enkeltperson er årsag til, at der går noget galt i en patients forløb; derfor er jeg meget glad for, at den bekymring for klagesager, der kan ligge som en byrde på lægers skuldre, nu forsvinder – eller i hvert fald bliver betydeligt mindre«.
I to tilfælde vil patienten fortsat havde mulighed for at rejse en disciplinærnævnssag mod enkelte sundhedspersoner. Det vil være en mulighed, hvis STPK ved den indledende screening af sagen vurderer, at der er skærpende omstændigheder, eller hvis patienten, efter at have fået medhold i forløbsklagen, ønsker at gøre enkeltpersoner ansvarlige.
50 af sidste års 128 disciplinærnævnssager er oprettet enten efter den indledende screening, eller fordi patienten ønskede at placere et personligt ansvar efter at have fået medhold i forløbsklagen.
»Som tallene ser ud nu, bekræfter det vores billede af, at de fleste patienter ikke er optagede af at placere skyld og ansvar. De ønsker primært, at det ikke sker for andre«, siger Camilla Rathcke.
I det gamle klagesystem blev der kun udtalt kritik af en sundhedsperson i ca. to ud af ti disciplinærnævnssager. Den andel vil sandsynligvis stige med det ny klagesystem, forventer lægeformanden.
»Vi vil potentielt se, at en større andel kan få kritik, hvis de bliver involveret i en disciplinærnævnssag. Sagerne bliver nu udvalgt efter særlige kriterier, hvor sundhedspersoner primært bliver involveret, hvis der kan være bekymring for, om deres kompetencer er, som de skal være«, siger Camilla Rathcke.
Det er ikke nyt, at de lægelige ledere skal håndtere forløbsklager. Men den opgave fylder mere i det ny klagesystem. Hvor antallet af forløbsklager, der involverer læger, i gennemsnit lå på ca. 3.300 i årene 2020-2024, var det tilsvarende antal i 2025 ca. 8.700.
Det påhviler især de lægelige ledere at sikre, at der uddrages læring af patientklagerne, lyder budskabet fra Susanne Wammen, der er formand for Overlægeforeningen/FAS:
»Jeg kan kun opfordre til, at cheflægerne og de ledende overlæger løfter og udbreder læringen af forløbsklagerne til hele afdelingen: ,Hvad kan vi lære af denne klage – var det en sjælden tiårshændelse, som kan være svær at undgå og svær at sikre sig imod, eller er der noget i vores struktur og organisation, som vi kan ændre, så den slags sager ikke gentager sig?’ Det skal løftes op i et åbent forum i afdelingen«.
Det arbejde er godt i gang rigtig mange steder, siger Susanne Wammen. Som eksempel nævner hun sin egen afdeling, Anæstesiafdelingen i HovedOrtoCentret på Rigshospitalet. Her drøfter man en gang om måneden komplicerede patientforløb på »morbidity-møder«.
»Vi ser på, hvordan vi bedømte situationen – både da vi stod i den akut og bagefter, når vi står med hele facitlisten. Vi ser på, om vi skulle have handlet anderledes, eller om vi gjorde det bedst muligt ud fra den viden, vi havde«.
En væsentlig opgave for de lægelige ledere er at belyse forløbsklagerne, så alle væsentlige forhold fremgår.
»Cheflæger og de lægelige lederes rolle er virkelig essentiel, når det gælder forløbsklager. Derfor kan et godt råd være at spørge de erfarne rådgivere hos Lægeforeningen til råds om, hvordan man griber den konkrete sag bedst an. Det er cheflæger, der skal skrive udtalelser i forløbsklagerne, og nogle gange kan det være afgørende f.eks. at gøre opmærksom på, hvis der har været strukturelle eller organisatoriske forhold, som har været med til at påvirke en patients forløb på afdelingen – men som ikke nødvendigvis fremgår af patientjournalen«.
Hvad kan det være?
»Det kan være presset kapacitet på grund af sygdom, og det kan være ventetid på operationer, så vi må prioritere mellem patienterne – alt sådan noget, som spiller ind på de beslutninger, vi træffer«, siger Susanne Wammen, der tilføjer:
»Og så vil jeg også sige, at der ikke er nogen af os, der går på arbejde med det formål, at vi vil lave fejl. Vi går på arbejde med det udgangspunkt, at vi vil prøve at gøre det så godt som muligt for vores patienter«.
I Lægeforeningens Afdeling for Jura, Etik og Medlemmer oplyser chefkonsulent Marie Jones, at der i begyndelsen af 2025 stadig var et efterslæb af sager fra det gamle klagesystem, og en del medlemmer henvendte sig derfor fortsat for at få hjælp i disciplinærnævnssager.
»Men vi kan se, at billedet begyndte at vende i tredje kvartal, og der kommer nu flere henvendelser fra medlemmerne om forløbsklagerne – især fra klinikejere. Jeg tror, at det skyldes, at klinikejere i almen praksis og speciallægepraksis er langt færre end på en stor hospitalsafdeling, og derfor er tættere på den behandlingssituation, der er klaget over. De føler sig, forståeligt nok, klaget over, uanset om klagen går på behandlingsstedet eller på enkeltpersoner«, siger hun.
I den kommende tid vil afdelingen forsøge at række ud til de lægelige ledere på sygehusene for at gøre dem opmærksom på, at de har mulighed for at få rådgivning til at håndtere forløbsklagerne. Især fordi en forløbsklage kan udvikle sig til en disciplinærnævnssag, hvis patienten får medhold i klagen.
»Det er afgørende, at sagerne bliver oplyst ordentligt, og STPK kan ikke se i journalen, om der var særlige organisatoriske forhold, som gjorde sig gældende lokalt, og som kan forklare hændelsen. En klagesag kan umiddelbart godt se ud, som om den er nogens skyld, men hvis cheflægerne eller den ledende overlæge med deres udtalelse kan nuancere billedet, kan de være med til at undgå, at en forløbsklage udvikler sig til en disciplinærnævnssag senere – uden at der er grund til det«, siger Marie Jones.
Har du spørgsmål eller brug for rådgivning?
Ring til os og få hjælp fra Lægeforeningen – Juridisk rådgivning. Tlf.: 35 44 81 07 eller send sagen til Lægeforeningen via ’Min Side (»Få hjælp til en klagesag«)
