Årsmøde i Lægevidenskabelige Selskaber: »Fast forskningsbudget på alle afdelinger er et musthave«

Nyt slogan: »Testet i Danmark«. Mon det kan slå an? I så fald ville det være et drømmescenarie for Lægevidenskabelige Selskaber (LVS). Formand Susanne Axelsen åbnede foreningens årsmøde med netop dét håb.

»Vi får alt, alt for lidt ud af vores forskningskapacitet i Danmark. Ikke fordi vi ikke kan. Vi får bare for lidt ud af vores evner. Det er katastrofalt, at vi ikke får det ud af forskningen, som vi kunne«, lød det fra Susanne Axelsen, som i sin velkomst til årsmødet remsede grunde op:

- Politik overskygger det, videnskaberne står for.

- Der er få ressourcer til forskning i patientgrupper, som man ikke er så interesseret i.

- Det er en alt for stor kamp at finde midler til den patientnære forskning.

Og, slog hun fast:

»Det går simpelthen ikke«.

Så var scenen sat for det, der blev årsmødets altoverskyggende debatemne: Hvordan får vi mere forskning tæt på patienter?

»Det, vi kalder den patientnære forskning. Den forskning, der er alt andet end langhåret. Som kan afklare, hvilken operationsmetode der er bedst. Hvilke rehabiliteringstilbud der virker eller er spild af kræfter. Om den medicin, der bliver anvendt, ikke hjælper eller måske ligefrem skader. Eksemplerne er mange«, lød det fra formanden, der mente, at den patientnære forskning ofte har større impact på patienternes hverdag end industriens lægemiddeludvikling.

»Derfor bør et fast forskningsbudget på alle afdelinger være et musthave«, sagde hun.

Nul forskning i tykke damer

Formanden for Danske Regioner, Anders Kühnau (A), var dagens første taler, og han medbragte regionernes visioner for sundhedsforskningen. Han kaldte regionerne for storforbrugere og masseleverandører af forskning og anerkendte, at forskning er grundstenen for, at sundhedsvæsenet kan tilbyde den bedst mulige behandling. Han mindede om den demografiske udvikling og det stigende antal multisyge og efterspurgte mere forskning i løsninger, som gør arbejdsgangene smartere og frigiver hænder. Men kom han selv tomhændet? Det mente han ikke, for regionerne har blandt andet nedsat en arbejdsgruppe, der skal sætte fokus på de juridiske udfordringer i adgangen til sundhedsdata, som indimellem bremser forskningsprojekter.

»Det står højt på ønskesedlen, at vi får en mere tidssvarende lovgivning i forhold til forskning og store datamængder«, sagde han.

Herefter blev der sat skarpt på en helt anden barriere for forskning, nemlig at nogle patienter er kommercielt uinteressante. Dem var overlæge i lungemedicin Ulla Weinreich og direktør i Gigtforeningen Mette Bryde Lind inviteret til at fortælle om.

Først fortalte Ulla Weinreich, at KOL er en sygdom, som hverken er færdigbeskrevet fænotypisk, endotypisk eller genotypisk og heller ikke forhold til komorbitet. Hun kaldte det et kæmpe problem og gav et eksempel på, hvor problemet ligger.

»I Danmark er vi verdensmestre i kvindelige KOL-patienter. Men den forskning, der ligger til grund for behandlingen, er lavet på mænd«.

Det samme med astma. Det ser ud til, at overvægtige kvinder måske lider af en helt anderledes type astma, end vi ellers kender til.

»Men vi ved det ikke. For hvem gider at forske i tykke damer? Det er der ingen, der gør«, sagde hun og kom med sit højeste ønske: hverdagsforskning.

Samme toner lød fra Gigtforeningens direktør, der især ønsker forskning i langtidsopfølgningen.

»Det mangler fuldstændig. Der er ingen forskningstradition for det. Det vil vi gerne opfordre til mere af«, sagde Mette Bryde Lind og understregede, at det allervigtigste budskab til forskere er at inddrage patienter langt mere.

»Spørg patienterne, hvad de ønsker sig. De ved, hvad der fylder i deres dagligdag. Det kan det kun blive super meget bedre af«, lød det fra hende.

Nyt er ikke altid bedre

Der var også plads til andet end ønskelister. Filosof Mads Vestergaard og hospitalsdirektør Kristian Antonsen var inviteret til et opgør: Skal det hele være nyt, lækkert og gå hurtigt hele tiden? Nej, mente filosoffen, der sagde det sådan her:

»,Nyt er bedre’ er en ordentlig omgang lobbyvirksomhed«.

Han ville et opgør med den brede samfundsfortælling om, at hvis ikke vi digitaliserer hurtigere, så overhaler de andre os, og hvis vi ikke tilpasser os, så taber vi konkurrencen.

»Men det kan godt være smart at give det lidt tid«, mente filosoffen, der blev spurgt, om han vitterligt mente, at de læger og forskere, der sad i salen, skulle tøjle deres begejstring for det nye?

»Ja!« svarede han.

»Vi er alle til fals for fortællinger om det nye. Men I skal stå fast og stå imod det pres, der kommer fra f.eks. politikere, når ,vi-skal-skynde-os-fortællinger’ fyger ind over landet«, sagde han.

En af dem, der måtte erkende sig til fals til for ny teknologi, var medoplægsholder og hospitalsdirektør Kristian Antonsen, der smækkede et billede af en nyindkøbt operationsrobot op på storskærmen.

»Det er nyt, lækkert, og det gik ret hurtigt«, indrømmede han til salens morskab.

»Burde vi have sagt nej?« spurgte han selv og indrømmede, at robotten både er dyr i drift og købt af et firma med monopolstatus – og ikke mindst:

»Evidensen er ikke overbevisende«, erkendte han, men svarede også på, hvorfor han så ikke sagde nej.

»Det er der flere grunde til. Der opstod et økonomisk råderum. Og der er et kraftigt pres fra kliniske miljøer. Det handler også om rekruttering og fastholdelse af kirurger. Vi er nødt til at gå ind i de her kapløb«, sagde han og tilføjede så, at robotten altså også både giver kortere indlæggelser og bedre behandlingsforløb.

Stedmoderlig behandling

Næste oplægsholder på LVS’ årsmøde bragte forsamlingen ind på Christiansborgs gange. Folketingsmedlem Stinus Lindgreen (RV) er selv uddannet naturvidenskabeligt, har en ph.d. og har haft en forskerkarriere. Han fortalte, at forskning ofte bliver stedmoderligt behandlet på Borgen. »Der er ikke den store interesse for forskning. Det skyldes nok, at man som politiker arbejder med meget kortsigtede gevinster«, fortalte han og mente, at forskning bør være afgørende for de beslutninger, politikere træffer. Men politikere mangler forståelse for vigtigheden af den frie forskning. Vi risikerer at gå glip af de allerbedste idéer, hvis forskningen bliver for meget styret inde fra Christiansborg, advarede han selv. Desuden var det hans oplevelse, at politikere har det med at bakke op om nye tilbud til patienter, men er dårlige til at fjerne det, der ikke virker.

»Hvis det først er der, så bliver det der«, konstaterede Stinus Lindgreen og hev forsøget med medicinsk cannabis frem.

»Nu er ordningen blevet forlænget. Men inden man forlængede den, burde man have lyttet til den helt legitime kritik og i det mindste tilpasset ordningen. I stedet er man bare fortsat, som om intet er hændt, og håber, det bliver bedre af sig selv. Men vi bliver ikke særligt meget klogere, hvis ikke vi inddrager de faglige eksperter mere«, mente han.

Kaldt det »test« i stedet

Herefter var det næstformand i LVS, professor Anders Perners tur til at komme med en gentagelse af sit opråb i Ugeskrift for Læger ugen før, nemlig: Sæt gang i en hverdagsrevolution!

»Vi skal teste hverdagen«, sagde han og viste en liste med forslag: »Er antibiotika A vs. B bedre til sepsis?«, gav han som eksempel på behandlinger på hans eget område, kardiologi, der bliver implementeret uden kliniske forsøg og dermed uden god evidens.

»Det kan være det rigtige, vi gør, eller det forkerte. Men det er utilfredsstillende, at de sygeste patienter får en meget dyr behandling, som det ikke er sikkert, gavner dem«, sagde han og mindede forsamlingen om, at 10 procent af det, vi gør i dag, er baseret på god evidens.

Han kritiserede, at nye behandlinger bliver implementeret uden god evidens, men også at gamle behandlinger får lov at fortsætte i årtier, selvom betragtelige andele af patienter tager skade eller dør.

»Konsekvensen er spild i sundhedsvæsenet. 20-30 procent taler man om. Blandt andet fordi nogle områder nærmest oplever overbehandling, mens andre oplever tørke. Tørkeområderne bliver ikke hjulpet af den nuværende strategi for forskning og udvikling«, påpegede han.

Mens vi går og venter på flere forskningsmidler, er der brug for en hverdagsrevolution, hvor:

»Læger hver eneste dag stiller os selv spørgsmålet: Giver det her værdi for patienten? For sundhedsvæsenet?« sagde han og anførte, at ord som forsøg og forskning måske er de forkerte at bruge.

»Det lyder kompliceret. Det behøver det ikke være. Vi kan sagtens udvikle meget enkle kliniske test, som sikrer os data. Det er 1.000 gange bedre end det nuværende, hvor der ingen data er«, lød det fra Anders Perner.

Et nyt speciale?

Herefter blev LVS’ årsmøde rundet af ved at genbesøge en af de helt store hæmsko for forskning på sundhedsområdet, nemlig dataadgang og GDPR-regler. Professor Pia Jeppesen, børne- og ungdomspsykiatrien i Region Sjælland, pegede på de mange store danske databaser og registre, som der ikke er god nok adgang til.

Hendes medoplægsholder professor Michael Borre, Aarhus Universitet, talte for, at det skal være nok at få nationale projekttilladelser godkendt i den region, man ansøger i, så man ikke skal vente på godkendelse i de øvrige fire regioner eller risikere at blive stoppet af afslag i én region.

Årsmødets sidste ord fik et panel af aktører og salen, som diskuterede mange af dagens pointer om kommercielt uinteressante patienter, om behovet for en hverdagsrevolution i forskningen og for fælles tolkning i regionerne af GDPR-reglerne. Der var stor enighed i panelet om det meste.

Dagens mest kreative forslag kom fra salen, hvorfra det blev foreslået, at man gør forskning til et lægeligt speciale. Hertil svarede Anders Perner, næstformand i LVS og ophavsmand til hverdagsrevolutionen:
»Vejen til mere forskning er ikke at tage forskning og test ud af lægerollen. Barrieren for forskning skal væsentligt reduceres«, sagde han, og det blev dagens sidste ord.