Barselsaftale vækker debat

Ditte Damsgaard, dd@dadl.dk

»Det er helt urimeligt at ville afkorte den ­fødendes ret til ­barsel for at fremme ligestillingen. Sagen er, at moren er en unik person i det nyfødte barns liv«.

Sådan lyder en del af teksten i kronik i Politiken, hvor 340 mødre har skrevet under på et oprør mod »brutal« ny barselsaftale.

De er imod, at både mor og far får øremærket 11 uger af barslen hver efter barnets fødsel, sådan som Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation har lagt frem på baggrund af et EU-direktiv, som skal være implementeret inden august 2022.

Forældrene kan selv fordele de 26 resterende uger, i dag har forældrene 32 ugers forældreorlov med dagpengeret.

Blandt underskriverne på kronikken findes også læge Emilie Hvalstad, som er i introstilling i almen medicin i Region Hovedstaden.

Hun siger til Ugeskrift for Læger, at hun har skrevet under, fordi kronikken tydeliggør, at der ved fødslen af et barn også fødes en mor, og at en mor undergår eksistentielle og biologiske forandringer.

Men samtidig taler Emilie Hvalstad for øremærket barsel til fædre, den skal bare lægges i ­forlængelse af de eksisterende barselsmuligheder.

»Jeg er meget for øremærket barsel til far i udgangspunktet, problemet opstår, når der bliver skåret i den fælles barselspulje. Mor og far eller medmor er ikke ens. Den proces, der sker i kvindekroppen, er forskellig fra fædrenes proces, og den forskel drukner i debatten. Man går meget op i, at kvinder og mænd er lige gode forældre. Det er jeg enig i, men det er anderledes for en kvinde at gå igennem en graviditet, fødsel, efterfødsel, omstillinger i kroppen både psykisk og somatisk og være på barsel, end det er for mænd«, siger Emilie Hvalstad.

Hun har selv to børn og et tredje på vej. Hendes mand, som er under hoveduddannelse i almen medicin, har taget fra 4–10 måneders barsel med deres to første, og det har været uundværligt for deres familie, at far er på banen derhjemme det første år også.

Emilie Hvalsted frygter, at børnene kommer tidligere i underbemandede institutioner, hvis fædrene ikke tager barslen, og at ugerne dermed bortfalder.

»Omkring timånedersalder er det tidspunkt i børnenes liv, hvor de har allermest separationsangst, og hvor det vil være sværest for dem at starte op i institution«.

Det kan vel godt være, at fædrene gerne vil have mere barsel, og at frygten er ubegrundet?

»Ja, og ingen kan spå. Men hvis tanken er, at den øremærkede barsel skal ligestille kvinder og mænd, skulle far få lige så mange øremærkede uger som mor, uden at det gik på kompromis. Det ville betyde, at man samlet set ville forlænge barslen for alle. Det ville være bedst, et ønskescenarie og til gavn for alle i familien«.

Det her handler også om fædrenes rettigheder. Glemmer I ikke, at der også er nogle fædre, som gerne vil mere på banen?

»Jo, og derfor står der også, at vi går ind for øremærket barsel til far. Og det må endda gerne være mere end til mor. Men problemet er, hvis det går ud over den potentielt mulige samlede mængde barsel til mor«.

I kronikken står, at man kan forbedre mænds og kvinders levevilkår uden at flå det spæde barn ud af favnen på en nybagt mor, men der lægges vel ikke op til, at far skal tage barsel alene med en nyfødt?

»Problemet er, at nogle mødre, selv når barnet er syv måneder, ikke vil være parat, mentalt eller kropsligt, til at vende tilbage til arbejdsmarkedet«.

Far til tre: Alle har godt af barsel

Asbjørn Hasselager, som er far til tre og under hoveduddannelse i pædiatri, mener, at det er vigtigt at give fædrene et incitament til at være primære omsorgspersoner.

Han har været på orlov i 5-6 måneder med alle sine børn og er positiv over for aftalen, selvom han tidligere har argumenteret for, at man bør opdele barslen 50/50 mellem forældrene.

»Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at alle mine måneder på barsel var sjove. Men jeg har godt nok lært meget om, hvordan jeg indretter mit liv i forhold til mine børn. Det under jeg også alle andre at opleve«.

Hvorfor er det så vigtigt, at fædrene tager barsel?

»Alle børn skal have mulighed for at spejle sig i de omsorgspersoner, de har. Det er sundt for ligestillingen, at vi er mere fælles om at løfte opgaverne. Der skal fædrene på banen. Samtidig er det en klar fordel for samfundet, at det at få børn belaster fædre og mødre lige meget i forhold til arbejdsgivere«.

At du har oplevet en gevinst behøver vel ikke betyde, at andre oplever samme gevinst?

»Nej, men de skal gøre forsøget. De har valgt at sætte børn i verden, og i de tre måneder skal de finde ud af, hvilken vej de vil gå. Jeg siger ikke, at alle skal gøre som mig, men hvis man sætter børn i verden, skal man som minimum investere tre måneder som primær omsorgsperson«.

Ingen tvang

Han oplever, at mange læger tager positivt imod udspillet. Mange har på sociale medier givet udtryk for, at det er nogle fornuftige regler, der er bragt i spil.

»Men det er klart, at der er forskellige politiske overbevisninger, også blandt læger. Dem, der har en mere liberal holdning end mig, mener, at staten blander sig i noget, den ikke skal blande sig i. Jeg synes, at de positive effekter, man forventer at få af det, er langt større end det tab, der er i den ­enkeltes personlige frihed. Og især i lægegruppen, fordi vi tjener penge nok«.

Der er ikke nogen, der tvinger folk til at tage barsel, understreger han.

»Men den økonomi, der følger med, kommer kun, hvis du gør det. Andre steder i samfundet bruger man også økonomiske incitamenter til at få folk til at gøre forskellige ting«.

Nogle fædre har hverken mulighed eller lyst til at tage barsel. Bliver de ikke klemt?

»Aftalen giver dem netop en bedre mulighed for at tage barsel, og for dem, der ikke har lyst, synes jeg, det er tankevækkende, når man har sat børn i verden. Det kan jo være, man ved at være på barsel netop opdager glæden ved det. Når moderen tager al barsel, har hun heller ikke fuld løn under hele barslen. Der er en grad af indtægtstab ved, at man går på barselsdagpenge. Og det har familierne mulighed for at indstille sig på. Alle ved, at det koster penge at sætte børn i verden. Hvis man skal lønuligheden til livs og dermed gøre op med det økonomiske argument, er det på den lange bane en udligning af, hvor meget barsel de enkelte forældre tager, der skal til«.

Amning

En del af debatten har også handlet om, at nogle kvinder gerne vil amme deres børn længe.

Men når man er et halvt år fra fødslen, er der ikke meget biologi, der taler for, at det skal være kvinden, der går hjemme, siger Asbjørn Hasselager.

»I vores europæiske nabolande kommer kvinderne tilbage på arbejde efter tre måneder, og der er ikke nogen, der bliver fuldammet over de 3-4 måneder. Det er ikke fordi, man skal gå efter laveste fællesnævner, men børnene er på overgangskost. Mange opbygger tryghed gennem amning, og det kan fædrene også godt tilbyde«.

WHO anbefaler amning indtil fulde seks måneder, og de anbefalinger skal gælde til hele jordens befolkning, påpeger Asbjørn Hasselager.

»I Danmark har vi ikke en høj spædbørnsdødelighed på grund af infektionssygdomme. Vi ved fra mindre studier, at vi kan forebygge en grad af allergi og eksem hos børnene, men det er nogle små studier fra bl.a. Island, og det kan være svært at tolke på. Når man bor i Danmark, er der altså ikke specielt meget at vinde efter fire måneders fuldamning. Andet end tilknytning, og at det er rart og trygt. Dem, der gerne vil fortsætte med amning, kan jo gøre det morgen og aften«.

»Vi taler om 11 uger ud af i alt 52 uger. Langt de fleste børn, der er tæt på et år, bliver fuldernæret og spiser det samme som mor og far. Det er de færreste børn, der har amning som primær energikilde, når de er 9-12 måneder«.

Kan du forstå, at amning for nogle kvinder giver en særlig nærhed og måske er en sorg at give slip på?

»Ja, det kan jeg sagtens forstå. Men de skal samtidig give plads til deres mænd. Hvad med faderens sorg over at tage af sted hver morgen og hans behov for at være sammen med barnet? Det handler også om at give manden en legitim ret til at komme på banen, men jeg kan godt forstå mødrene. For nogle er moridentiteten stor, og det er en gave. Men det er ikke en gave, der skal fratage manden at være på banen. Børn har ret til at have tilknytning til alle de forældre, de kan få. Der må mor give lidt«, siger Asbjørn Hasselager.

Fritaget for nattevagter

I forhold til bekymringerne om amning findes der flere eksempler på kvindelige læger, der har fået fritaget for nattevagter på forskellige afdelinger.

Blandt dem er Anna Roe Rasmussen, klinisk forskningsassistent, Center for Bæredygtige Hospitaler, Region Midtjylland. Hun blev fritaget for nattevagter den første måned, efter hun kom tilbage fra barsel.

Da hun kom tilbage, var datteren syv måneder, og det var således først, da datteren blev otte måneder, at nattevagterne gik i gang igen.

»Jeg ville gerne tilbage fra barsel, da vores yngste datter var knap 7 måneder, men jeg var bekymret for, om jeg kunne nå at pumpe ud om natten, da vi havde travlt på vagterne. Jeg spurgte derfor min ledende overlæge, om jeg kunne blive fritaget fra vagter den første måned, efter jeg var kommet tilbage. Jeg var lidt bekymret for, om der ville være opbakning ledelsesmæssigt, men det var intet problem.«

Da Anna Roe Rasmussen begyndte at tage vagter igen, var hendes datter 8 måneder.

»Jeg pumpede derfor stadig ud om natten, men kun en enkelt gang på vagten. Min datter blev ammet til hun var et år. Det har fungeret fint for os, men jeg har til gengæld tit skulle stå på mål for om det ikke ville ødelægge amningen. Min mand har har modsat skulle høre meget for, om det ikke ville få betydning for hans karriere, at han tog 6 måneders forældreorlov«.

Et andet eksempel er Maja Højgaard, hoveduddannelseslæge i mave-tarm-kirurgi. Hun fik en aftale, der tog hensyn til amningen, da hun kom tilbage fra barsel med sit andet barn.

»Da jeg fik en introstilling i karkirurgi tilbudt, sagde jeg, at jeg gerne ville have syv måneders barsel, fra jeg havde født. Og derudover ville jeg gerne være fri for aften- og nattevagt de to første måneder, efter jeg kom tilbage, fordi jeg gerne ville amme, indtil barnet var ni måneder. Til det svarede den uddannelsesansvarlige overlæge blot, at det var okay«, siger Maja Højgaard.

Da hun fik sin lokale aftale om vagtfri, var det en periode, hvor afdelingen ikke ligefrem væltede sig i forvagter, så de havde brug for, at der var nogle læger tilknyttet. De var interesseret i at holde på folk, siger Maja Højgaard.

Hun vidste med sig selv, at en fuld barsel på et år var helt no go for hendes mentale helbred.

»Jeg havde ni måneder med mit første barn. Og desuden havde min mand også mulighed for at være på barsel med løn i 12 uger på grund af hans overenskomst. Når barnet er syv måneder, er spisningen godt i gang, og amning er blot et deltidstilbud. Jeg vidste, at det ville passe godt med dagsarbejde«, siger Maja Højgaard og påpeger, at man måske tør lidt mere, når man er på en afdeling, der mangler forvagter, end hvis afdelingen vælter rundt i unge læger.

Hun er positiv over for øremærket barsel til fædre og medforældre. Hun er også kandidat til byrådet i Brøndby Kommune for Socialdemokratiet.

»Det er alletiders. Det gør meget for mænds ligestilling. Vi har kigget for enøjet på kvinders manglende ligestilling i forhold til magt og penge. Alle fordele, der er ved at være kvinde, har man tillagt mindre værdi, og jeg tror, at det kommer til at betyde meget for kommende fædre, at de får tilknytning til barnet tidligt, det kommer til at forebygge skilsmisser, og mænd bliver mindre ensomme. Det helt nødvendigt for mænds ligestilling«.

Er der ikke også grænser for, hvor meget staten skal blande sig i forhold til familiernes liv?

»Jo, men staten blander sig ikke mere, end den gør i forvejen. Staten har i forvejen blandet sig ved at vælge en model, der giver et bestemt antal ugers barsel. Det handler om økonomiske incitamenter, som holder kvinderne hjemme. Det, at give mænd og medmødre ret til også at få tre måneder til at lære det lille ny menneske at kende på en intim måde, er ikke at blande sig mere, end man i forvejen gør«.

Kan du forstå, hvis nogle læger er bekymrede for at skulle tilbage på arbejde, når barnet er syv måneder, og man ikke ved, om man kan forsætte amningen?

»Jo, det forstår jeg godt. Men det at få børn er forbundet med mange nye bekymringer, som er svære at planlægge«.

Har du været særligt heldig i forhold til din aftale med din afdeling, eller er det noget, som afdelingerne generelt er indstillet på?

»Der er for få, der udfordrer afdelingsledelserne på, om de har mulighed for at gøre det. Men min oplevelse er, at når man spørger om det, man gerne vil have, får man oftere ja, end mange kvinder er opdraget til at tro på«.

Er det ikke ved at være et overstået kapitel, at det private skal være så politisk?

»Nej, på ingen måde. Privatlivets fred gælder for alt det, man selv har råd til at gøre. Hvis man har råd til to års barsel, mens man ammer og er i symbiose, står det helt frit for. Men når man får fællesskabets goder, må man også finde sig i, at fællesskabet diskuterer og beslutter, om fordelingen af goder er retfærdig og opnår det, vi ønsker«.

Hvorfor ikke lægge øremærket barsel til fædre oven i den eksisterende barsel?

»Vi har lige været igennem en sundhedskrise, hvor vores økonomi er blevet reddet af en heftig ekspansiv økonomisk politik med redningspakker til alle mulige, der normalt ikke behøver understøttelse. Det har ledt os ud i en periode med arbejdskraftsmangel. Især i omsorgsfagene. Det er ikke mærkeligt, at der ikke både er råd til Arne-pension og yderligere udvidelse af den samlede barselsperiode. Både økonomisk og ift. arbejdskraftsudbuddet«.

Læs også:

Mandlige læger holder længere barsel