Skip to main content

Bekymring før afsløring af sundhedsreform

Regeringens sundhedsreform bliver her til formiddag afsløret efter måneders ventetid. Lægeforeningen er bekymret over forlydender om, at den indebærer en stor strukturreform og maner til besindelse.

Britt Lindemann, brl@dadl.dk

16. jan. 2019
2 min.

Efter flere måneders jungletrommer bliver regeringens sundhedsreform præsenteret senere i dag, men allerede nu vækker den bekymring hos lægeforeningen. Formand Andreas Rudkjøbing opfordrer statsministeren til at slå koldt vand i blodet, inden han opløser regionerne.

”Regionerne har trods deres fejl i grove træk løst deres opgaver på sygehusområdet. Og de problemer, der er med blandt andet sektorovergange og manglende prioritering af det nære sundhedsvæsen, løses ikke ved at fjerne de folkevalgte politikere i regionsrådene. Sundhedsvæsenet er ekstremt komplekst og meget anderledes end de områder, som eksempelvis kommunalpolitikere er vant til at stå i spidsen for. Derfor frygter vi, at reformen i værste fald kan føre til ensidigt fokus på nye strukturer i stedet for konkrete problemer,” siger Andreas Rudkjøbing.

Derfor frygter vi, at reformen i værste fald kan føre til ensidigt fokus på nye strukturer i stedet for konkrete problemer. Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen

Den bekymring deles af Yngre Læger, Overlægeforeningen og PLO, der sammen med Lægeforeningen i går kom med en samlet udmelding på Twitter.

Ugeskrift for Læger holder dig orienteret på http://ugeskriftet.dk/sundhedsreform

Fakta

Fakta