Skip to main content

Blandede forventninger produktivitetskravets afløser

Det suspenderede produktivitetskrav er sendt til undersøgelse, og et forslag til en ny styringsmodel for sygehusene skal være klar til foråret.

Anne Steenberger, as@dadl.dk

13. okt. 2017
4 min.

Man kunne kalde det en obduktion, men det gør Finansministeriet ikke. Produktivitetskravet på to procent er sendt til et serviceeftersyn, siger de. Så det kommer tilbage, men i en ny form. De enorme pengesummer, der er i omløb i sundhedsvæsenet, skal holdes i snor på en eller anden måde.

I Dansk Folkeparti, hvis stemme var afgørende for bortfaldet af det nuværende krav, mener man ikke, at der "skal ske så meget", siger sundhedsprdfører Liselott Blixt.

»Vi har allerede otte nationale kvalitetsmål, og der kan man godt tilføje nogle delmål, der f.eks. stiller mål for, hvor hurtigt man skal i behandling efter hjertestop eller en blodprop i hjernen. Vi støtter i det hele taget krav, der handler om kvalitet, også den patientoplevede kvalitet og sammenhæng i behandlingen samt arbejdsmiljøet. Hvordan man så måler på de forskellige ting, må fagfolk finde ud af«, siger hun.

Skal der være en konsekvens, hvis målene ikke bliver opfyldt?

»Det må ministeren og regionerne finde ud af i forbindelse med økonomiforhandlingerne til næste år. Jeg synes, at det skal have konsekvenser for en afdeling, hvis den ikke lever op til kravene. Hvis den leverer dårlig kvalitet, skal den måske lukke. Man kan også gøre det nemmere for patienten at få behandlingen et andet sted, et andet sygehus, region eller i det private«.

Det, der er værre

Afgående regionsformand Bent Hansen lagde ikke fingrene imellem, da han forleden i sin tale på FAS’ årsmøde kom ind på produktivitetskravet.

»Jeg vil gerne advare jer mod, hvad der kan komme i stedet (kravet om to procents aktivitetsstigning, red.). Der kan komme det, der er værre! Aktivitetspuljen eksisterer stadig. Den er blot i stilstand!«, lød det fra formanden. Han lod forstå, at muligheden eksisterer, for at Finansministeriets regnegenier har modeller skuffen, der har en endnu strammere styring end toprocentskravet.

»Spørg jer selv, hvilke nye ledelsesmæssige redskaber, I kan have brug for. For der bliver større ledelsesmæssige udfordringer, kan jeg sige. Velkommen til virkeligheden!«, lød det fra Bent Hansen.

FAS’ nye formand, Lisbeth Lintz, ser slet ikke et behov for en ny model. »Der er rigeligt med styringsredskaber i forvejen«, siger hun og henviser til bl.a. patientrettigheder og budgetloven.

Forslag: bare positiv vækst

Sundhedsøkonom, professor Kjeld Møller Pedersen mener ikke, at der er brug for en radikal ny styringsmodel, siger han og forklarer:

»Produktivitetskrav eller ej, så vil aktiviteten stige. Men når man ser på produktivitetsstigningen, skyldes hovedparten ny teknologi, altså nye måder at operere på, ny medicin osv – hvorved man altså får mere ud af pengene, og det betyder ikke, at personalet skal løbe hurtigere«.

Han fortsætter:

»Mit forslag er, at man som afløser for toprocentskravet laver en aftale om, at produktiviteten skal være positiv. Så er jeg sikker på, at den kommer af sig selv og vil lægge sig på et sted mellem en og to procent. Fordi erfaringerne fra de seneste 30 år – altså uden produktivitetskrav – er, at aktiviteten er steget med mindst 1-2 pct. om året, bl.a. takket være nye behandlingsmetoder og omlægning af arbejdsgange og -metoder«.

Større ledelsesrum

Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen, advarer mod en model, hvor man blander kvalitetsstyring og kvalitetsudvikling sammen med finansiering, det der hedder pay for performance:

»Hvis pengestrømmen til afdelingerne er styret af, om man når bestemte kliniske mål, er det med til at skævvride fokus, sådan at de ting, der bliver målt på, og som man får penge for, får overdrevent meget fokus på bekostning af andre områder. Der er ikke gode erfaringer med det system noget sted i verden, men alligevel bliver man ved med at diskutere det. Det er jeg bekymret for i forhold til denne model«.

Andreas Rudkjøbing mener, at det nye kvalitetsprogram med de otte punkter viser den rette vej:

»Her er fokus på det lokale forbedringsarbejde, hvor man holder øje med sin egen kvalitet og definerer, hvilke mål man går efter, og hvilke indsatser der skal til for at nå dem. Der kræver et større ledelsesrum, der giver mulighed for at disponere lokalt«.

Han fortsætter:

»Jeg er ikke bekymret for, om der fortsat bliver effektiviseret. Det bliver der. Sundhedsvæsenet har effektiviseret og forbedret i de seneste mange år, også uden at der var et krav om det. Men det sker i ryk og forskelligt på forskellige områder. Så kommer der et behandlingsgennembrud her og et patentophør der, for eksempel. Derfor giver det ingen mening med et overordnet stramt krav om det. Den nye model skal afspejle tillid til, at effektiviseringer sker alligevel«.

Læs også Fokus:

"Der kommer jo ikke færre patienter"