Fakta og vurdering
Bogen fremføres som en håndbog til behandlingen af psykose hos unge. Den henvender sig bredt til både fagfolk, patienter og pårørende. Med sin logiske og kategoriske opbygning er den nem at gå til og fungerer som et inspirerende opslagsværk, hvor den både kan læses som helhed, men de enkelte kapitler kan også læses hver for sig.
Bogens forfattere er tunge spillere på området og inkluderer både psykolog, sygeplejerske, socialrådgiver og speciallæge. Forfatterne udmærker sig også ved årtiers erfaring inden for det psykiatriske speciale og i særdeleshed med OPUS. De har endvidere substantiel erfaring inden for forskningen, og Merete Nordentoft er professor i psykiatri ved Københavns Universitet. Herudover bidrager flere prominente personer med kapitler til bogen, som samlet set vidner om solid faglighed.
»Med det bærer bogen også en risiko for, at vores patienter og deres pårørende skuffes, da vi ofte ikke i den offentlige psykiatri kan levere på alle parametre som bogen berører. Den er alligevel et håb i en tid, hvor meget handler om udrednings- og behandlingsret, flow og nu også strukturreformen«Vicki Kinimond, cheflæge, speciallæge i psykiatri.
Bogen giver en kort indføring i psykosebegrebet med fokus på skizofreni. Herefter udfoldes OPUS-konceptet for os. Både med den ændrede tilgang til patienten, som nu kaldes »den unge«, og for kontaktpersonerne, som kaldes primærbehandlere, til hele opbygningen, som på samme tid vidner om stringens og evidensbaseret tilgang til individualisering af tilbuddet.
Bogen giver også et særdeles nuanceret billede af, at behandling af psykose er så meget mere end blot medicinsk behandling. Af bogens samlede 370 sider udgør kapitlet om medicin kun ti sider.
Bogen er på mange måder smuk samtidig med, at den er grundigt gennemskrevet.
Den beskriver det, som langt de fleste medarbejdere og patienter i psykiatrien ønsker vi kunne opnå sammen. Med det bærer bogen også en risiko for, at vores patienter og deres pårørende skuffes, da vi ofte ikke i den offentlige psykiatri kan levere på alle de parametre, som bogen berører. Den er alligevel et håb i en tid, hvor meget handler om udrednings- og behandlingsret, flow og nu også strukturreformen. Et håb for, at et af vores allervigtigste redskaber i behandlingen og tilgangen til vores patienter – nemlig tid – kan anerkendes og værnes om.
