Skip to main content

Centerchef i Sundhedsstyrelsen: »Jeg er forholdsvis fortrøstningsfuld«

Det danske sundhedsvæsen har respiratorer nok til at håndtere coronavirus, når det rammer sit højeste, siger centerchef i Sundhedsstyrelsen. Næste fase handler om at sikre personale nok til at betjene de mange respiratorer, der bliver brug for.

Helene Bilsted Probst, centerchef for Planlægning i Sundhedsstyrelsen. Pressefoto: Sundhedsstyrelsen
Helene Bilsted Probst, centerchef for Planlægning i Sundhedsstyrelsen. Pressefoto: Sundhedsstyrelsen

Britt Lindemann bli@dadl.dk

13. mar. 2020
4 min.

I depoter, ved intensivsengene, på operationsstuer, i militæret og på privathospitaler er enhver krog afsøgt for at finde maskiner, der kan give livgivende assistance, når coronavirus giver livstruende vejrtrækningsproblemer.

Imens danskerne og medierne har haft øjnene stift rettet imod det voksende antal smittede og Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, der er midt i en veritabel lovestorm, er jagten gået ind på at skaffe respirationsmateriel nok til at imødekomme det forventede antal kritisk syge.

Helene Probst, centerchef for Planlægning i Sundhedsstyrelsen, står i spidsen for det arbejde, der foregår lidt mere i det skjulte. Hun tæller og tæller sammen, for at kunne svare på det brændende spørgsmål:

Har vi senge og udstyr nok, til at alle kritisk syge kan få hjælp?

Dagene i jagten på svaret på dét og andre store, presserende spørgsmål, har været lange. Det arbejdspres ser ikke ud til at lette, selvom hun nu kan give et svar.

”Jeg er forholdsvis fortrøstningsfuld med, at vi nok skal have respiratorer nok”, kan Helene Probst omsider melde ud.

Det betyder, at de omkring 420 allerede eksisterende intensivpladser vil kunne forøges kraftigt og hurtigt på materielsiden.

Kræver personale nok

Én ting er respiratorer, noget andet er, om der er nok kvalificeret personale til at betjene dem. Det kræver et længere regnestykke:

Sundhedsstyrelsen regner med at cirka 10 procent af danskerne vil blive smittet, svarende til 600.000. Af dem regner man med, at cirka 10 procent vil komme i kontakt med sundhedsvæsenet, enten via egen læge eller hospital. 12.000 af dem vil blive indlagt, og cirka 3.000 vil ende med at kræve intensiv pleje.

Fordelt henover en 12-ugers epidemi vil det betyde, at ved den beregnede top  om cirka syv uger vil 1.000 patienter samtidigt have brug for intensiv pleje, og 800 af dem vil have brug for respirator.

”Vi har talt om, hvordan de skal bemandes, og lige nu er vi gået i gang med at finde ud af, hvordan vi skal sikre personale”, siger Helene Probst.

Tidligere på ugen lød det fra sundhedsminister Magnus Heunicke, at netop bemanding af sygehusene er et fokuspunkt for regeringen. og at bl.a. pensionerede læger og medicinstuderende forventes at give en hånd med. En melding, der er blevet taget positivt imod af både kommende og tidligere sundhedsprofessionelle, men mere skal til.

”Normalt er det intensivlæger og sygeplejersker, der bemander respiratorerne, og denne her situation kræver, at vi er nødt til at se på andre modeller. Og her er det positivt, at så mange har meldt sig på banen”, siger Helene Probst.

Det kræver massiv oplæring og at både lægefagligt og sygeplejefagligt personale hele tiden er med til at sikre kvaliteten og at de rigtige kompetencer er til stede. Mens tallene for materiel er ved at være på plads, er der dog stadig et stykke vej i forhold til at få personalet på plads.

”Vi er i øjeblikket i gang med at formulere de overordnede rammer, der skal sikre, at de både skabelsen af ekstra pladser og indkaldelse og oplæring af ekstra personale kommer til at foregå forholdsvist ensartet nationalt”, siger Helene Probst.

Det betyder en plan for at sikre den faglige kvalitet, og at alt tilkommende personale bliver opkvalificeret og får tilstrækkelig supervision undervejs.

Ingen italienske tilstande

Udsatte operationer for at frigive personale er allerede i gang, og samtidigt er Sundhedsstyrelsen ”lige på trapperne” med anbefalinger, der skal hjælpe regionerne med at prioritere, hvilke patienter og områder der kan udskydes, og hvilke der ikke kan, selvom det i sidste ende er en lægefaglig vurdering.

I Italien er man endt med at stå i en så kritisk situation, at lægerne må foretage triagering og fravælge behandling af kritisk syge coronapatienter. Er man forberedt på det i Danmark og har udformet en retningslinje for prioritering, når folk først er alvorligt syge med coronavirus?

”Vi planlægger efter er at have tilstrækkelig kapacitet. Det er altid en lægefaglig vurdering om en patient i den konkret situation skal i respirator. Men vi planlægger med, at der vil være tilstrækkelig kapacitet til, at det ikke bliver nødvendig at prioritere mellem kritisk syge patienter”, siger Helene Probst.

Det italienske sundhedsvæsen bragt i knæ har været et flittigt samtaleemne blandt læger den seneste uge, efter italienske læger kom med en advarsel fra frontlinjen. Først i næste uge er Sundhedsstyrelsen klar til at fremlægge sit fulde overblik over situationen for offentligheden.

Er det rigtigt forstået, at Sundhedsstyrelsen slet ikke opererer med et scenario som det, der foregår i Italien lige nu?

”Vi er rigtig godt forberedte i Danmark. Vi var rigtig hurtige til at rådgive befolkningen om hygiejne, og med den nye strategi, skruer vi endnu mere op for at undgå smittespredning i samfundet. Med de foreløbige tal, er jeg er fuld af fortrøstning i forhold til den plan, vi har lagt”.