Det første danske tilfælde af coronavirus er konstateret, og almen praksis vil ofte stå med den første patientkontakt. Det kan vise sig problematisk, siger formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin.
Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, er lagt ned af mediernes interesse for coronavirussen. Han sidder stadig på cyklen på vej hjem fra morgens interview i P1, da Ugeskrift for Læger får fat på ham første gang. Da vi taler sammen 15 minutter senere, har han allerede erkendt, at alt, der ellers lå på hans formandsbord i dag, er ryddet af vejen. Ugeskrift for Læger beder ham uddybe de vigtigste bekymringer for almen praksis lige nu.
Du konstaterede allerede i går, at coronavirus kan risikere at blive en kæmpe udfordring for praktiserende læger i Danmark. Hvorfor?
Vi praktiserende læger er første led i kæden, så vi risikerer at blive lagt ned af et kæmpestort antal henvendelser. Et andet problem er, at almen praksis risikerer at blive kilde til smittespredning, hvis nogen møder op uden videre. Mange af os har endnu ikke de smittebeskyttelsesremedier, som regionerne har lovet os et stykke tid nu, men det skulle være på vej, er sidste forlydende.
Hvilke remedier er det?
Det er smittebeskyttelsesudstyr, som består af kitler og beskyttelsesmasker med bestemte egenskaber. Bliver man nødt til at håndtere patienten, fordi vedkommende er dårlig, så skal man have smittebeskyttelsesudstyr på ganske som de har det på infektionsmedicinsk afdeling. Når vi har det udstyr, så kan vi håndtere patienter, der kunne være smittede, i praksis.
Hvorfor har I ikke fået udstyret?
Det er fem regioner, der håndterer det på fem forskellige måder. I Region Hovedstaden har de sagt: »Det kommer i uge syv, det kommer i uge otte, det kommer i uge ni«. Vi har ikke fået det i vores praksis endnu, andre har fået det. I andre regioner har de tilsyneladende slet ikke udstyret, fordi det er i restordre.
Hvilke forholdsregler kan man tage som praktiserende læge, hvis man ikke har det rigtige udstyr, og man har åben konsultation?
Man kan sløjfe sin åbne konsultation, skrive på sin hjemmeside, kundgøre det i lokalavisen og sætte et skilt på døren: Åben konsultation er lukket for alle med luftvejssymptomer og mulige smitteudsættelse. Det bliver svært det her, for folk er vant til at gå til deres læge på en bestemt måde. Vi skal ændre en hel kultur på en formiddag.
Hvad er det for nogle patienter, der ringer og er bekymrede?
Det er patienter, der selv har været i risikoområder eller måske har været i kontakt med nogen, der har været i kontakt med nogen. Jeg har hørt fra en kollega om en patient, der har været i Milano og har udviklet forkølelsessymptomer. Den praktiserende læge skal så ringe videre til infektionsmedicinsk afdeling, der på trods af, at Milano ligger i Lombardiet, som er en af de kendte smittezoner, mener, at patienten ikke er omfattet.
Der bliver det tydeligt, at det måske er uhensigtsmæssigt, at praktiserende læger skal være et mellemled, for det er jo patienten, der har alle oplysningerne. Så vi må finde ud af i løbet nærmeste fremtid, om det er praktiserende læger, der skal sidde i forreste række.
Hvorfor er det vigtigt?
Vi skal hele tiden have den mest hensigtsmæssige måde at håndtere det på. Det kan være, at man skulle afsøge andre muligheder for at henvende til sundhedsvæsenet på, så alle patienter med mistanke om smitte ikke skal henvende sig til almen praksis. Almen praksis kan ende med at blive et veritabelt smittested, fordi kulturen omkring det nogle steder er, at man går hen til egen læge rent fysisk. Problemet kan også blive, at landets praktiserende læger ender i karantæne, fordi de har haft kontakt med potentielle coronapatienter, og det giver så et nyt problem.
Så hvor langt skal man gå for at holde de her patienter ude af venteværelset? Man kan sætte et skilt på døren, man kan aflyse åben konsultation, men skal praktiserende læger til at låse deres dør?
Nej, det tror jeg ikke, men man skal være klar til at sende patienter hjem, hvis de er i risiko for at være blevet smittet. Vise dem ud af praksis og bede dem gå hjem og ringe.
Det er lidt imod læger natur, er det ikke?
Jo, det er også derfor jeg siger, det er en kulturændring. Det er virkelig noget andet, end vi er vant til. Ingen af os har prøvet det før, heller ikke Sundhedsstyrelsen jo, så vi kører i toget, imens vi lægger skinnerne foran os.
Læs mere:
