Skip to main content

Damernes praksis igennem 100 år

I dag er flertallet af lægerne kvinder, men for bare få generationer siden var billedet helt anderledes. I Kolding er der en praksis, der gennem de sidste 100 år har haft en kvinde bag skrivebordet. Dette er historien om undtagelsen, der blev til reglen.

Engang var kvindelige læger et særsyn. I dag er de i flertal. Her er historien om en praksis, der i 100 år har været drevet af kvinder. På billedet ses den ene af de fire læger, i jakke og bluse, til sin dimission efter lægeeksamen i 1955. Foto: ABC foto
Engang var kvindelige læger et særsyn. I dag er de i flertal. Her er historien om en praksis, der i 100 år har været drevet af kvinder. På billedet ses den ene af de fire læger, i jakke og bluse, til sin dimission efter lægeeksamen i 1955. Foto: ABC foto
Christine Løvgren Spanggaard, cls@dadl.dk
17. okt. 2016
08 min

På sit første job som reservelæge i en praksis troede overlægerne, at Inger Uldall Juhl var et feriebarn. De kunne slet ikke forestille sig, at hun var deres nye læge. Hun må have lignet en, der trængte til noget frisk luft ude i den vestjyske natur, fortæller hun smågrinende. Fra pladsen bag skrivebordet i sin praksis i Kolding husker hun sig tilbage til 1985, hvor hun var 25 år gammel og som nyudklækket læge blev ansat i en praksis i Ringkøbing. I mellemtiden er håret blevet mere gråt og adressen flyttet til Kolding, hvor hun er den fjerde i rækken af kvinder, der i ubrudt linje har drevet den samme praksis. Den blev startet for 100 år siden, den 1. november 1916, og siden har der altid været mindst en kvindelig læge i klinikken

Ugeskrift for Læger er dykket ned i en unik og særlig historie, der væver kvindernes og lægefagets historie ind i hinanden.

Tidslinje 1885-1915
I denne periode uddannes den første kvindelige læge og den første kvindelige dr.med.
Tryk på billedet for at forstørre.
Tidslinje 1885-1915
I denne periode uddannes den første kvindelige læge og den første kvindelige dr.med.
Tryk på billedet for at forstørre.

 

Til minde om dem før hende

Inger Uldall Juhl er både stolt, ydmyg og taknemmelig for at være en del af historien om de fire kvindelige læger. Det er også en af grundene til, at hun gennem de seneste mange måneder har brugt oceaner af fritid på at skabe en passende fejring for sin klinik, der slog dørene op for første gang for ret præcis 100 år siden. Få uger før klinikken i Kolding blev grundlagt, døde Danmarks første kvindelige læge, Nielsine Nielsen, den 8. oktober 1916 i en alder af 66 år. Det er altså flere 100-års milepæle, der skal markeres i dette efterår.

»Jeg vil ære de kvinder, der var der før mig. Både de tre, som har drevet min klinik, og alle de andre kvinder, der har banet vejen for mig og alle andre«, forklarer hun.

Hendes egen historie kategoriserer hun som temmelig uinteressant og ikke specielt særlig – men alle dem før hende fortjener at blive husket.

At det blev fire kvinder i rap, der overtog praksis efter hinanden var temmelig tilfældigt. Men de afgående læger har altid kendt til deres efterfølger. Enten fra lokalområdet eller fra en fælles gang på det samme sygehus. Så det var måske et lykketræf for alle parter, at den enes afgang kunne blive den andens start. For det var vigtigt for alle de tre forudgående læger, at det var en »god« læge, med »gode« værdier, der overtog efter dem. De havde en moderlig omsorg for deres patienter og gjorde blandt andet en særlig indsats for, at overgangen til en ny læge var så blød som mulig. Den første læge Vilhelmine Nielsen tog sin efterfølger Kathrine Ebbehøj med ud i hestevogn for at hilse på patienterne og præsentere dem for deres nye læge. Det samme gjorde Kathrine Ebbehøj med sin efterfølger Lise Juhl, der er Inger Uldall Juhls mor.

 

Trofaste Clara

Inger Uldall Juhl overtog praksis efter sin mor i 1994, og mange af patienterne har gået i arv fra mor til datter. Faktisk er der også et sted mellem 20 og 40 patienter, som har haft moderens forgænger, Kathrine Ebbehøj, som praktiserende læge. Og en enkelt kvinde på 97 år har hele sit liv været tilknyttet klinikken og blev hjulpet til verden i sine forældres hjem af den første af de fire læger, Vilhelmine Nielsen. Trofaste Clara bliver patienten kaldt, og hun er et billede på den klinik, som Inger Uldall Juhl ønsker at bibeholde. En klinik drevet i hendes forgængeres ånd, hvor hele familien er samlet om samme læge, der får et unikt indblik i familiens sorger og glæder. »Det giver en særlig tryghed for patienterne, at de ikke skal starte forfra hver gang«, forklarer hun.

Tidslinje 1916-1954
I denne periode startes klinikken i Kolding af Velhelmine Nielsen og den overtages senere af Katrine Ebbehøj.
Tryk for billedet for at forstørre.
Tidslinje 1916-1954
I denne periode startes klinikken i Kolding af Velhelmine Nielsen og den overtages senere af Katrine Ebbehøj.
Tryk for billedet for at forstørre.

Trofaste Clara er afbilledet på en af de mange plancher og skilte, der er lavet til jubilæet. Her kan man læse om danske kvinders historie med udgangspunkt i de fire kvinders liv. Både de lange gangarealer og det fælles venteværelse, som Inger Uldall Juhls klinik deler med to andre praksis, var taget i brug, da udstillingen var i klinikken. Den er i mellemtiden flyttet til Koldings bibliotek, så alle byens borgere kan se den. Det har været et stort arbejde, som frivilliggruppen KLINIK 100 år, der består af 18 personer, har lagt mange kræfter i. Blandt andre Inger Uldall Juhls mand og den kvindelige kollega, som i dag alle tre driver praksissen i et kompagniskab.

»De troede, at hun var dørsælger«

Det er ikke ret længe siden, at kvindelige læger var et særsyn. Da Inger Uldall Juhls mor startede som praktiserende læge i Kolding i 1965, var der kun tre kvindelige læger i byen, og borgerne havde svært ved at forstå, at en kvinde kunne være læge.

»Når hun kom som vagtlæge, har folk lukket døren i hovedet på hende og sagt, at de ikke skulle købe noget. De troede, at hun var dørsælger«, forklarer Inger Uldall Juhl med lige dele grin og alvor. For nok er historien sjov, men den er også et billede på, hvor få år vi skal tilbage, før synet på kvinder var helt anderledes. Selv har hun ikke oplevet problemer i samme grad som sin mor, men der er alligevel nogle få episoder, der har sat sig fast i hukommelsen fra hendes første hospitalsansættelse. »Nogle af de gamle og garvede sygeplejersker favoriserede de mandlige yngre læger. Vi kvindelige læger måtte klare os selv. Det skete ikke meget, men det skete«, husker hun. Da Inger Uldall Juhl fortalte både sin og især sin mors historie blev hendes døtre meget overraskede over, hvor få år de historier ligger tilbage. Hun er derfor på tæt hold blevet opmærksom på nutidens unge kvinders uvidenhed om deres køns historie. En historie, som hun også håber vil få ny opmærksomhed med jubilæet og udstillingen. »Jeg håber at kunne være med til at åbne øjnene for nutidens unge kvinder. Mange glemmer, at der var nogle kvinder før dem, som har kæmpet deres kamp. Hvor vi er i dag er ikke kommet af sig selv«, forklarer hun.

Tidslinje 1955-1984
I denne periode færdiguddannes Lise Juhl til læge og overtager klinikken i Kolding. Desuden kom både P-pillen på markedet og abortloven blev vedtaget.
Tryk på billedet for at forstørre.
Tidslinje 1955-1984
I denne periode færdiguddannes Lise Juhl til læge og overtager klinikken i Kolding. Desuden kom både P-pillen på markedet og abortloven blev vedtaget.
Tryk på billedet for at forstørre.

 

Stadig langt til ligestilling

Udstillingen er altså en mulighed for at se tilbage, men også for at se frem og huske på, at kvindernes kamp ikke er slut, forklarer Inger Uldall Juhl. Den første kvindelige læge, Nielsine Nielsen, var i mange år aktiv i kampen for ligeberettigelse mellem kønnene, og det en kamp som vi, ifølge Inger Uldall Juhl, ikke må lade på i glemmebogen.

»Det her er en markering af, at vi er kommet langt, men ikke langt nok. Uddannelse er ikke nok til, at kvinder har den magt, det ansvar og de ressourcer, som de burde have. Vores rettigheder er ikke universelle, og vi skal blive ved med at kæmpe for dem«, fastslår hun.

 

 

Minimum én mand og én kvinde

For Inger Uldall Juhl har hele projektet været en rejse i både hendes egen historie og danske kvinders historie generelt. Når hun ser fremad, håber hun, at hendes patienter en dag vil overgå til en læge med de samme værdier som hende. Der ligner hun meget sin mor. »Jeg savner min mor hver dag, og jeg ved, at det betød noget for hende, at hun vidste, hvem der overtog hendes patienter. Og det vil det også gøre for mig«, forklarer Inger Uldall Juhl og håber, at minimum én kvinde og én mand vil overtage klinikken, når den en gang skal sælges.

Tidslinje 1985-2016
I denne periode overtager Inger Uldall Juhl praksis efter sin mor. Og inden for de seneste år er billedet vendt, så der i dag er flere kvindelige end mandlige læger.
Tryk på billedet for at forstørre.
Tidslinje 1985-2016
I denne periode overtager Inger Uldall Juhl praksis efter sin mor. Og inden for de seneste år er billedet vendt, så der i dag er flere kvindelige end mandlige læger.
Tryk på billedet for at forstørre.

Hun er sikker på, at det er det bedste for praksis og patienter, at der er både en mandlig og en kvindelig lægekultur. Inger Uldall Juhl oplever ofte, at kvindelige patienter søger hende, mens mandlige patienter søger hendes mand. Da hun overtog praksis var 90 pct. af patienterne kvinder, men efter at hendes mand kom til, er patienterne nu halvt mænd og halvt kvinder. En fordeling, som Inger Uldall Juhl ser som et sundhedstegn på en klinik, der kan rumme hele familien. »Selvom de fleste kvinder søger en kvindelig læge, og mænd søger en mandlig, er der undtagelser, og det er det bedste for patienterne, hvis de har mulighed for at vælge«, forklarer hun.

Men det er ikke kun for patienternes skyld. Hun er nemlig også sikker på, at det giver et bedre arbejdsmiljø, når man blander kønnene. »Jeg oplever stor gavn af, at arbejde sammen med en mand, der tiltrækker en helt anden patienttype. Det giver noget godt både fagligt og kollegialt, at der er spredning i både personale- og patientgruppen«.

På 100-årsdagen den 1. november 2016 vil der for særligt indbudte blive afholdt et symposium, hvor både lægeklinikken og den kvindelige lægehistorie skal fejres. En håndfuld oplægsholdere vil diskutere og fortælle om både kønsforskelle og udviklingen i almen praksis samt lægefagets historie og fremtid.

Fremtiden er også i centrum for innovationsprojektet »Fremtidens læge«, som Inger Uldall Juhl og frivilliggruppen har taget initiativ til. »Det er naturligt ved jubilæer at se både bagud og fremad«, forklarer hun. I forbindelse med Sundhedsstyrelsens fokus på fremtidens lægeroller i almen praksis har de arrangeret både spørgeskemaer og en såkaldt sundhedscamp, der afholdes i samarbejde med University College Syd. Det projekt har Kvalitets- og efteruddannelsesudvalget for almen praksis i Region Syddanmark støttet med 60.000 kr.

 

Læs også: Kvinderne overtager lægefaget

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen