Efter hjertestop på en sengeafdeling er kun 22% af patienterne i live efter 30 dage. Der er et stort kvalitetsforbedringspotentiale i bedre monitorering og tidligere rytmeanalyse på sengeafdelinger, hvor halvdelen af alle hjertestop på hospital sker.
I 2021 blev der indberettet 2.209 patientforløb med klinisk hjertestop på de danske hospitaler til DANARREST, heraf 2.042 forløb med indikation for genoplivning.
Standarderne var på landsplan opfyldt for tre ud af syv fastsatte kvalitetsindikatorer: Andel af patienter, hvor tid fra erkendelse af hjertestop til start af hjertelungeredning var ≤ 1 minut (95%, standard ≥ 95%), andel af patienter med genoprettet egen cirkulation (58%, standard ≥ 55%) samt andel af patienter, som overlever mindst 1 år efter hjertestop (24%, standard ≥ 20%). Ligeledes var andelen af bevidnede hjertestop (81%, standard ≥ 85%), samt 30-dages overlevelsen (28%, standard ≥ 30%) ikke væsentlig forskellig fra standarderne.
Derimod ligger andelen af patienter, der var EKG-monitoreret på tidspunktet for hjertestop (53%, standard ≥ 65%) og andelen af patienter, hvor hjerterytmeanalyse blev påbegyndt ≤ 2 minutter fra erkendelsen af hjertestop (61%, standard ≥ 75%) fortsat væsentlig under de fastsatte standarder. For disse to procesindikatorer ses der samtidig betydelig variation i indikatoropfyldelsen på tværs af afdelingstyper, hvor sengeafdelinger har den laveste indikatoropfyldelse. På sengeafdelinger er det omkring 40% af patienterne, som er EKG-monitorerede på tidspunktet for hjertestop, mens hjerterytmeanalyse bliver påbegyndt ≤ 2 minutter fra erkendelsen af hjertestop i knapt 50% af forløbene. Til sammenligning bliver hjerterytmeanalyse påbegyndt ≤ 2 minutter fra erkendelsen af hjertestop ved omkring 90% af hjertestoppene på intensivafdelingerne, hvilket kun overgås af de kardiologiske laboratorier.
Tidlig erkendelse af hjertestop er en forudsætning for en god prognose for hjertestoppatienten. EKG-monitorering øger chancen for, at et hjertestop erkendes tidligere. Det er derfor et vigtigt element i hjertestopbehandlingen. Tidlig rytmeanalyse er en forudsætning for tidlig defibrillering, som er klart associeret med øget overlevelse.
Der kan være forskellige årsager til, at hjerterytmeanalyse ikke påbegyndes ≤ 2 minutter fra erkendelse af hjertestop, herunder lang afstand eller ingen adgang til defibrillator, manglende viden om adgang til og brug af defibrillator eller lang tid fra alarmering til stopholdets ankomst. Styregruppen anbefaler, at de enkelte hospitaler auditerer, hvordan sammenhængen forholder sig lokalt.
Jf. figuren overlever 22% af patienterne, som får hjertestop på en sengeafdeling, mindst 30 dage efter hjertestop. Det er den laveste andel på tværs af afdelingstyper. Hjertestop på sengeafdelinger udgør samtidig 54% af det samlede antal hjertestop med indikation for genoplivning på hospitalerne. Der er derfor et stort kvalitetsforbedringspotentiale, hvis man i sengeafsnittene flytter risikopatienter til monitorerede pladser eller øger monitoreringskapaciteten for at identificere tegn på forværring i patienternes tilstand og samtidig optimerer muligheden for tidlig identifikation af patienter med hjertestop. En forbedring inden for EKG-monitorering vil sandsynligvis bidrage til at øge overlevelsen efter hjertestop på hospital.
Årsrapporten og resuméet er udarbejdet af RKKP’s Videncenter og formandskabet for DANARREST i samarbejde med styregruppen. Årsrapporten har været i review.
