Antibiotikaresistens betragtes som en af de største trusler mod folkesundheden verden over. I Europa anslås antibiotikaresistente bakterier at være årsag til 35.000 dødsfald i 2020. Irrationel brug af antibiotika er med til at drive udviklingen.
DANMAP har siden 1995 overvåget forbruget af antibiotika til mennesker og dyr samt antibiotikaresistens i bakterier fra mennesker, dyr og fødevarer i Danmark. Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet står bag overvågningen.
I 2021 var det samlede humane forbrug af antibiotika 14,71 definerede døgndoser pr. 1.000 indbyggere pr. dag, hvilket var samme niveau som 2020, men 18% lavere end for ti år siden. Faldet er særligt sket i primærsektoren (–20%). I 2020 og 2021 faldt især forbruget af antibiotika til luftvejsinfektioner. Fra august 2021 nærmede forbruget sig niveauet før COVID-19-pandemien, formentlig fordi vinteren 2021 var præget af færre restriktioner.
Forbruget af antibiotika til ældre, som bor på plejehjem, er væsentligt højere end forbruget til ældre, som bor i eget hjem. Den største forskel ses i forbruget af antibiotika til behandling af urinvejsinfektioner, hvor ældre på plejehjem blev behandlet med 2,5 gange mere antibiotika i 2020 sammenlignet med ældre, som bor i eget hjem. Denne forskel ses på trods af, at forbruget af antibiotika til ældre på plejehjem faldt med 23% fra 2016 til 2020.
På hospitalerne er forbruget af antibiotika steget med 25% siden 2012, når der tages højde for ændringer i antal sengedage/indlæggelser gennem årene. Især kombinationen af penicilliner med betalactamasehæmmere er steget, samlet med 118% i de sidste ti år. Niveauet for hospitalsforbruget toppede under COVID-19-pandemiens anden bølge (vinteren 2020-2021), hvor der var store ændringer i hospitalsaktiviteten og patientsammensætningen.
Forekomsten af antibiotikaresistens i humane patogene bakterier faldt generelt under COVID-19-pandemien. Antallet af invasive infektioner steg dog fortsat, hvilket bl.a. kan skyldes et stigende antal patienter i risikogrupper og en stigning i invasive og avancerede procedurer samt forbedret diagnostik. Det stigende antal invasive infektioner driver antibiotikaforbruget på hospitalerne, som er relativt højt set i et europæisk perspektiv.
Resistensen i Escherichia coli og Klebsiella pneumoniae fortsætter med at falde, undtagen mod piperacillin-tazobactam. Det hænger formodentlig sammen med et øget forbrug af denne type antibiotika på hospitalerne. Antallet af ESBL- og/eller AmpC-positive invasive E. coli-infektioner faldt med 28% fra 2020 til 2021. Overvågning af disse E. coli er vigtig, da de er resistente over for de fleste betalactamantibiotika.
Infektioner med de multiresistente carbapenemaseproducerende organismer (CPO), stiger fortsat. I 2020 registrerede man 238 CPO-tilfælde, mens antallet var 277 tilfælde i 2021. I 2021 var 77 og 45 tilfælde henholdsvis udbruds- og rejserelaterede. Det er bekymrende, at stigningen primært skyldes smittespredning på sygehusene, hvorfor det er vigtigt fortsat at have fokus på infektionshygiejniske forholdsregler i det daglige arbejde.
Antallet af MRSA-tilfælde (infektioner og raske bærere) faldt med 6% i 2021 sammenlignet med 2020 og med 26% siden 2019. Dette skyldes sandsynligvis mindre rejseaktivitet, social kontakt og adgang til sygehusene i 2020 og 2021 som følge af COVID-19-restriktionerne. I 2021 var der 30 MRSA-udbrud på danske hospitaler og plejehjem. Antallet af udbrud var på samme niveau som i 2020 (31 udbrud), dog var et lavere antal patienter involveret i 2021 (109 i 2021 mod 130 i 2020).
Rapporten har været til kommentering/review hos en række eksperter, se navnene i kolofonen i DANMAP 2021 og Summary DANMAP 2021.
Rapporten kan læses på https://www.danmap.org/reports/2021
