Skip to main content

Dansk Apopleksiregister – Resumé af årsrapport 2020

Tilgængeligheden af revaskulariserende behandling i Danmark er på et højt internationalt niveau, men fald i kvalitetsmål for basal tværfaglig apopleksibehandling og variationer i indberetningen til databasen bekymrer databasens styregruppe.

Dorte Damgaard, Peter Vögele, Søren Paaske Johnsen, Tine Steenholt Rasmussen, Lene Koldborg, Charlotte Milholdt Madsen, Axel Brandes, Peter Krogh Brynningsen, Ronni Mikkelsen, Maria Jeppesen, Birgitte Hede Ebbesen, Hanne Christensen, Troels Wienecke, Boris Modrau, Trine Stavngaard, John Hauerberg, Sune Munthe, Sine Mette Buus, Arne Virkelyst, Annette Ingeman, Heidi Holmager Hundborg, Miriam Grijota Chousa og Inge Øster. Interessekonflikter ingen.

2. aug. 2021
3 min.

Dansk Apopleksiregister (DAP) har siden 2003 bidraget til belysning og udvikling af kvaliteten af diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering af patienter indlagt med akut apopleksi, TIA (siden 2013) og SAH (siden 2017). I 2020 er der indberettet 12.941 forløb med apopleksi, 4.417 forløb med TIA og 289 forløb med SAH.

I alt blev 24% af patienter med iskæmisk apopleksi tilbudt revaskulariserende behandling (trombolyse og trombektomi) i 2020, hvilket i international sammenhæng er en høj andel. Andelen, der modtog endovaskulær behandling (trombektomi), er steget til 7%, og den regionale variation for denne behandling er mindsket. Det er glædeligt, at Danmark er i front, da den revaskularisende behandling har afgørende betydning for prognosen efter iskæmisk apopleksi.

Kvalitetsmålene for indlæggelse på apopleksiafsnit, terapeutvurderinger, ernæringsscreening og synketest er ikke opfyldt på nationalt plan. Der har igennem de seneste år været enten faldende eller stagnerende tendenser, og det er desværre også tilfældet i 2020. Det er veldokumenteret, at disse tiltag bedrer prognosen, herunder nedsætter dødeligheden for alle patienter. Særlig opmærksomhed bør således rettes mod at sikre hurtig indlæggelse på apopleksiafsnit, hvor de nødvendige sundhedsfaglige ressourcer, tværfaglig koordinering og ekspertise foreligger, samt at dette sker med mindst mulig forsinkelse.

I 2020 er bemærket, at der i databasen forekommer en ikkeensartet indberetning i andelen af forløb med angivelse af »ikke fagligt relevant« både regionalt, men også blandt sammenlignelige afdelinger i samme region, som ikke kan forklares af forskelle i patientpopulation. Det drejer sig om indikatorerne vedrørende tidlig terapeutisk vurdering, ernæringsscreening og synketest. Variationen er væsentlig større i 2020 end i de forrige år og kan medføre vanskeligheder i tolkning af data på tværs af afdelinger og regioner. Styregruppen overvejer, om muligheden for at angive »ikke faglig relevant« skal fjernes, og vil samtidig skærpe opmærksomheden på databasens datadefinitioner ifm. indberetningen (Indberetning – RKKP).

Figur 1: Andel af patienter med akut iskæmisk apopleksi, der modtog revaskulariserende behandling på landsplan og fordelt på regioner (2015-2020)

Der ses også en vis regional variation mht. indberetning af patienter til databasen. Særligt patienter med hæmorragisk apopleksi, som dør kort tid efter apopleksidiagnosen, synes at mangle på trods af klare inklusionskriterier og datadefinitioner, der skulle sikre valide og sammenlignelige data. Variationen vurderes at have betydning for tolkning af data – særligt vedrørende mortalitet. Der tages derfor initiativ til at undersøge mortaliteten blandt patienter, som ikke er registreret i DAP, herunder om apopleksidiagnosen er korrekt.

Pr. 1. jan. 2021 er indført nye indikatorer omhandlende iværksættelse af tidlig genoptræning efter ergo-/fysioterapeutisk vurdering, samt hvorvidt patienterne udskrives med en genoptræningsplan jf. »Bekendtgørelse om genoptræningsplaner«.

Årsrapporten og resuméet er udarbejdet af RKKP's Viden­center og formandskabet for Dansk Apopleksiregister i samarbejde med styregruppen. Årsrapporten har været i review.

Hele rapporten kan læses på sundhed.dk