Knap en fjerdedel af alle patienter med akut iskæmisk apopleksi modtager revaskulariserende behandling. Selvom andelen er høj i international sammenhæng, er initiativer iværksat, så flere fremover kan få revaskulariserende behandling.
Akut revaskulariserende behandling (trombolyse og/eller endovaskulær terapi (EVT) blev på landsplan tilbudt til 23% af patienterne med akut iskæmisk apopleksi i 2021. I international sammenhæng er 23% en høj andel, men udviklingen synes at være stagnerende (se figur 1).
Det er styregruppens vurdering, at en endnu større andel af patienterne vil kunne tilbydes revaskulariserende behandling. Dette ville kræve en optimering af erkendelse af symptomer på apopleksi – også utraditionelle – og fokus på alle befolkningsgruppers adgang til behandling. Hvert minut tæller – jo hurtigere behandlingen påbegyndes, des større er sandsynligheden for et godt resultat for patienten. Tiden, fra patienten erkender sine symptomer på apopleksi, til der tages kontakt til sundhedsvæsnet, er således afgørende for, om patienten kan tilbydes revaskulariserende behandling. Dansk Råd for Genoplivning og TrygFonden har taget initiativ til "Red Hjernen", som er en borgerrettet indsats på apopleksiområdet. Indsatsen skal lære danskerne symptomer på akut apopleksi og vigtigheden af straks at ringe 1-1-2. Desuden skal alle aktører i sundhedssektoren kunne handle hurtigt og effektivt i mødet med patienter med tegn på apopleksi. Dette understøttes af initiativet "Stroke Academy, Denmark”.
I Dansk Apopleksiregister (DAP) er indsatsen primært fokuseret på den akutte fase. Styregruppen for DAP har særligt fokus på, at patienter med akut apopleksi hurtigt indlægges på et specialiseret afsnit, som udelukkende varetager udredning og behandling af patienter med apopleksi – et apopleksiafsnit. I 2021 blev i alt 92 % af patienterne med akut apopleksi indlagt på et apopleksiafsnit senest 24 timer efter den akutte indlæggelse. Styregruppen understreger vigtigheden af dette ved at skærpe opmærksomheden på opfyldelse af de indikatorer, der bl.a. kendetegner et apopleksiafsnit som eksempelvis tidlig mobilisering og synketest.
I regi af styregruppen er iværksat et projekt, som skal validere apopleksidiagnoserne i henholdsvis DAP og Landspatientregistret (LPR). På nationalt plan ses et faldende antal med apopleksidiagnosen, der indberettes til databasen. Valideringsprojektet skal søge at besvare, om de patienter, der ikke indberettes, burde være indberettet, eller om de ikke opfylder inklusionskriterierne.
Overordnet opfordres til skærpet opmærksomhed på og ledelsesmæssig opbakning til indberetning af så mange forløb med de relevante diagnoser til DAP som muligt.
Seneste udviklingstiltag i databasen er vurdering af patienternes globale funktionsniveau (vurderet ved modified Rankin Scale (mRS)), 3 mdr. efter patienten blev indlagt med apopleksi. Styregruppen ser frem til de nationale resultater, som vil afspejle outcome og dermed effekten af behandling og tidlig neurorehabiliteringsindsats på tværs af sektorer.
Årsrapporten og resuméet er udarbejdet af RKKP’s Videncenter og formandskabet for Dansk Apopleksiregister i samarbejde med styregruppen. Årsrapporten har været i review.
