Dansk Kvalitetsdatabase for nyfødte (DKN) – resumé af årsrapport 2020

Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) har monitoreret behandling af alle nyfødte i Danmark siden 2016. Databasen omfatter nu godt 300.000 nyfødte med gestationsalder 22 + 0 til 43 + 6. DKN udkom med sin første officielle årsrapport for året 2018, en datakvalitetsrapport for 2019 og aktuelle tredje årsrapport for 2020. Databasen er alene baseret på registreringer i Landspatientregisteret, og datagrundlaget for 2020-rapporten er 60.512 nyfødte børn.

Figur 1 Andelen af indlagte børn, hvor der er etableret fuld amning ved udskrivelse. Trendgraf på regionsniveau 2017-2020).

Indikator 4: Andelen af indlagte børn, hvor der er etableret fuld amning ved udskrivelse til hjemmet eller ved afslutning af tidligt hjemmeophold (dog senest ved postmenstruel alder 43 + 6).

DKN afrapporterer resultater fra otte ud af ni kvalitetsindikatorer. De opgjorte indikatorresultater viser et generelt tilfredsstillende og højt behandlingsniveau på de danske neonatalafdelinger, men illustrerer også områder, hvor der nationalt og lokalt skal arbejdes med forbedring af kvaliteten.

Amning har særligt brug for et kvalitetsløft. Indikatoren »Fuld amning« beskriver andelen af de ca. 2.500 nyfødte indlagt inden for to døgn efter fødsel og indlagt ≥ 5 døgn, hvor fuld amning er etableret ved udskrivelse fra neonatalafdeling (inkl. tidligt hjemmeophold). Etablering af fuld amning defineres som udelukkende ammet ved brystet uden supplement. Modermælk på flaske indgår ikke. På landsplan er 61% af neonatale børn fuldt ammede ved udskrivelsen, hvor den fastsatte standard på ≥ 70% igen i år hverken er opfyldt på landsplan eller regionsniveau (54-66%). På afdelingsniveau varierer andelen af fuldt ammede betydeligt fra 47% til 70%. Amningens positive betydning for barnets trivsel og helbred er velkendt og veldokumenteret. Det er bekymrende, at ammeetablering fejler hos ca. 40% af de børn, der har behov for længere indlæggelse på neonatalafdeling umiddelbart efter fødslen (ca. 5% af en dansk børneårgang).

Årsrapporten viser dog en positiv tendens i indikatoren over tid, fra ca. 40% i 2017 til 61% i 2020. I forbindelse med implementering af tre specifikke ammekoder i 2019 (fuld amning etableret, delvis amning etableret, amning ikke etableret) blev monitorering af uoplyste mulig (46% og 23% på landsplan i hhv. 2019 og 2020). De lave ammeandele i 2017 og 2018 kan skyldes manglende registrering, da et samtidigt interventionsstudie viste stigende ammeandele hos præmature børn i disse år [1]. Nogle afdelingers resultater vil formentlig kunne bedres ved optimeret kodning, men kan efter styregruppens vurdering ikke afgørende ændre det generelle billede. Ammeetablering er en følsom proces, som forstyrres, når et nyfødt barn indlægges på neonatalafdelingen. Det er vist, at god sygepleje kan facilitere succesfuld ammeetablering. Sygeplejerskerne skal anerkendes for deres ihærdige arbejde med amning, og tiden til det bør prioriteres højt sammen med oplæring og uddannelse. Forældre til børn, der indlægges på en neonatalafdeling, bør kunne forvente at få adækvat støtte, indtil amning er etableret. Særligt bør der være fokus på evidensbaseret ammestøtte, herunder nonseparation af mor og barn og familiecentreret pleje. I årsrapporten opfordres også til fortsat fokus på korrekt kodning lokalt for at nedbringe den store andel af uoplyste.

Årsrapporten og resuméet er udarbejdet af RKKP's Videncenter og formand af databasen Tine Brink Henriksen og Bo Mølholm Hansen i samarbejde med styregruppen for DKN. Årsrapporten har været i review.

Hele rapporten kan læses på Sundhed.dk