Content area

|

Dansk læge i USA: »Jeg holder det ikke ud fire år mere«

Selvom lægelivet er godt i USA for den 57-årige kardiolog Kirsten Tolstrup, så har noget ændret sig. Det er svært at være læge i et land, hvor fake news, mistillid og systemisk racisme spiller en stor rolle i befolkningen. Hun håber, at valget bliver den forandring i håndteringen af COVID-19 såvel som i generel ordentlighed, som hun og mange andre sukker efter. Ellers er hun ikke sikker på, at hun kan blive.
Kirsten Tolstrup har boet og arbejdet som kardiolog i USA siden 1994. Foto: Marco Sanchez for UCSF, UC Regents.
Forfatter(e)
Ditte Damsgaard dd@dadl.dk

Da Kirsten Tolstrup læste medicin i København i 1980’erne, rejste storebroren med sit job i vindmøllebranchen til USA.

Han betalte en billet til sin lillesøster, så hun kunne besøge ham.

Kirsten Tolstrup forelskede sig straks i landet på den anden side af Atlanterhavet. Det varme vejr, folks udadvendthed, opbakningen fra lokalbefolkningen, hjælpsomheden. Det var noget andet end i Danmark, husker Kirsten Tolstrup.

»De fejrede andres succes, der var ingen konkurrence, ingen smålighed. Jeg rejste tilbage til Danmark, gjorde min uddannelse færdig, tog min turnus og bestemte mig for at tage af sted. Jeg kunne mærke, at jeg kunne blive en dygtig læge i USA og så mulighederne for mig«.

Der er stadig noget tilbage af det land, som 57-årige Kirsten Tolstrup mødte dengang, og som hun har boet i siden 1994.

Det fortæller hun i sin frokostpause på en ganske almindelig tirsdag, få uger inden valget imellem præsidentkandidaterne Joe Biden og Donald Trump.

Hun tilføjer et »men«:

»Jeg tror ikke, at jeg ville kunne klare fire år mere af det her, hvis Trump vinder igen. Så vender jeg hjem«.

Kirsten Tolstrup havde aldrig troet, at det skulle komme dertil.

Hun har et godt liv i USA. Hun er gift, har børn, lægelivet er godt. Hun er kardiolog, professor, klinikchef og ekspert i ultralyd og hjerteklapsygdomme på UCSF, University of California San Francisco.

Læs også: Sådan blev sundhed det vigtigste tema i den amerikanske valgkamp

Fake news

Kirsten Tolstrup har en ledende, administrativ stilling og er associate chief i kardiologi. Hun har været leder af alle ambulatorieklinikkerne i kardiologi siden maj og bruger 75 procent af sin tid på klinisk arbejde.

  • Jeg kender ingen personligt, som ikke bare venter på, at der sker en udskiftning. Og så tror vi på, at der kommer en indsats imod COVID-19 med den udskiftning

Kirsten Tolstrup, professor og kardiolog.

Det er svært at agere som læge i et samfund, der er præget af fake news og skepsis over for myndighederne, siger hun.

»Indtil for to et halvt år siden tænkte jeg ikke et øjeblik på at tage tilbage til Danmark. Men det gør jeg nu. Hvis man bor i et land, må man kæmpe for, hvad man tror på, og det gør jeg også. Jeg arbejder som læge, jeg hjælper dem, der har mindst, jeg stemmer ved valget. Men situationen nu påvirker mig meget«, siger Kirsten Tolstrup.

Hun slår fast, at det er svært at leve med en befolkning, der ikke vil tro på, hvad forskerne siger.

»De tror ikke på, når forskere kan præsentere nye resultater. Mange forskere prøver at sige de rigtige ting, og folk svarer bare, at de ikke tror på det. Og det er svært at have en regering, som bare gør det værre«.

Det er svært at forstå, at der er så mange, der støtter en regering, der er alt det, som man prøver at sige til sine børn, at de ikke skal vokse op til at blive, mener Kirsten Tolstrup.

Hun har to drenge, og hun prøver at lære dem at være ordentlige mennesker.

»Det er så ulækkert, det der foregår. Folk tænker kun på sig selv, tænker kun på deres egne penge og tænker ikke på dem, der ikke kan klare sig. De vil ikke støtte dem, der har mindre. Der er ikke noget samfundssind. Der er ingen forståelse for, at man i samfundet skal hjælpe hinanden. Sådan har det sikkert været altid i USA, det har bare været gemt. Men nu hører vi om det hver dag, og folk er ikke bange for at snakke om det«.

Valget giver håb

Hun håber, at sundhedsvæsenets situation kommer til at påvirke valget i den rigtige retning, siger hun.

»Jeg kender ingen personligt, som ikke bare venter på, at der sker en udskiftning. Og så tror vi på, at der kommer en indsats imod COVID-19 med den udskiftning«, siger hun og forsætter:

»Personligt mener jeg, at det er en fejltagelse, hvordan regeringen har håndteret COVID-19. Der er stadig ikke noget nationalt mandat til noget som helst. Der er ikke nogen, som siger, at alle skal bære maske. Hver stat gør det forskelligt, og inden for hver stat gør kommunerne noget forskelligt. Vi har ikke grænseovergange, folk rejser stadig. På grund af de forskellige beskeder er der mange, som ikke tager situationen seriøst. Lige nu er der omkring 80.000 smittetilfælde om dagen. Men flere tror ikke på det, de synes bare, at deres frihed bliver taget fra dem«.

Hun peger på, at San Francisco-egnen aldrig har åbnet på samme måde som landene i Europa eller andre steder i USA.

»Vi har været lukket ned med masker siden marts, og sådan er det stadig. Vi har ikke haft de store problemer med at tage os af patienterne. Vi lukkede fuldstændigt ned, da det var allerværst i marts og april. Alle klinikker blev aflyst, der var ingen elektive operationer i 6-8 uger«, siger Kirsten Tolstrup og forklarer, at afdelingen var hurtig til at få patienterne på video.

UCSF har haft en telemedicinsk afdeling i mange år, så de havde allerede infrastrukturen til det. Kirsten Tolstrup har før COVID-19 lavet to procent telemedicin, og nu gør hun det i 95 procent af sin arbejdstid.

Kirsten Tolstrup siger, at hun tror, at det er løgn, når hun åbner avisen eller ser nyhederne i tv. Hver morgen i en lang periode troede hun ikke, at det kunne blive værre. Men det bliver værre og værre. Hun ser aldrig nyheder i tv mere.

Sundhedsforsikringer fylder

Kardiologen har i løbet af sine 26 år i USA set, hvordan det amerikanske sundhedsvæsen har udviklet sig, og hvordan sundhedsforsikringerne har fået mere og mere magt over folks liv.

Det er især blevet tydeligt i coronapandemien, hvor mennesker har mistet deres arbejde og dermed også har mistet deres sundhedsforsikring.

»Vi kan se, at der er mange flere, der igen har mistet deres forsikring. Arbejdsløsheden er blevet rigtig stor med COVID-19, mange mister deres job. De fleste i USA har forsikring igennem deres job. Det har jeg. Hvis jeg mister mit job, kan jeg miste min forsikring«.

Hospitalet mister penge, når der kommer mange patienter uden forsikringer.

”Jeg kigger ikke på, om mine patienter har forsikringer eller ej, for vi tager dem alle. Primærsektoren er ikke dækket godt, så jeg tror, at vi kommer til at se, at folk først kommer, når de er mere syge. De holder sig hjemme og er bange for, at de ikke kan betale regningerne.

På universitetshospitalet i San Francisco ser lægerne en blanding, siger Kirsten Tolstrup. Patienter både med og uden forsikringer. Hospitalet får statsstøtte, og det er meget anderledes end dem, som er i privat praksis eller har privatdrevne hospitaler, hvor de kun tager patienter, der har forsikring, forklarer hun.

Netop sundhedsforsikringerne er et vigtigt tema i valgkampen.

Donald Trump har ikke lagt skjul på, at han ønsker at afskaffe den såkaldte Obamacare, eller The Affordable Care Act, fordi han mener, at den er direkte ulovlig.

Pressede budgetter

Kirsten Tolstrup forklarer, at sundhedsvæsenet og det daglige arbejde som læge bliver påvirket af sundhedsforsikringerne, og det er tydeligt, at mange har mistet deres forsikring under pandemien.

»Nu er jeg i administrativ stilling, og vi ved, at mange vil miste deres forsikringer i den kommende tid. Selvom vi er på et stort universitetshospital, skal det stadig køre rundt, og vi er nødt til at regne det med i de næste års budgetter. Vi er nødt til at tjene nok penge til vores udgifter. Selvom vi er nonprofit, er det altså stadig en forretning, der skal køre rundt. Vi skal nå de folk, vi ikke længere ser. Vi er bekymrede både for dem og for vores egen forretning. Jeg vil ikke miste mit arbejde, fordi vi ikke har nok patienter længere«.

På UCSF er der lige nu ansættelsesstop. Der bliver ikke ansat flere, medmindre der er en helt speciel stilling, hvor Kirsten Tolstrup kan bevise, at det er helt nødvendigt.

Lønninger er desuden fastfrosset.

Og tager man 50 minutter sydpå til Stanford, har mange af deres læger fået 20 pct. lavere løn pga. COVID-19, siger Kirsten Tolstrup.

Mange hospitalet har fyret medarbejdere, fordi de ikke kan klare sig mere.

»Vi skal lave mere for mindre, vi er færre folk, har travlt og gør alt for at komme tilbage til normalen. Vi er oppe på normal kapacitet nu. Min klinik er fuldt booket«, siger hun.

Godt lægeliv

Du taler om mistillid til læger og fake news, men er lægelivet alligevel godt nok til at blive?

»Det er hamrende godt. Europa er igennem de senere år kommet forud for os med nye ting, nye teknologier og nye behandlingsformer. Der er skåret meget i forskningsmidler her. Der er flere modeller og behandlinger af f.eks. hjerteklapsygdomme godkendt i Europa end i USA. Vores patienter har ikke adgang til alt, hvad de har i Europa. Men på større centre, hvor vi er akademikere, hvor vi er trænet, og hvor der er nogle meget strikse krav til, hvem der bliver ansat, får du mindst lige så god, hvis ikke bedre behandling end i Danmark«.

Derudover er der ingen ventetid, siger Kirsten Tolstrup.

»Det er nok ikke så slemt i Danmark som i 1990’erne. Men da jeg var yngre læge, var der patienter, der døde, imens de ventede på en bypassoperation. Fordi de ventede for længe. Jeg kan få dig ind i morgen. Hvis du har brug for det, får du din operation«.

Derudover mener hun, at den daglige sparring og supervision er langt bedre.

»Som overlæger træner vi mange yngre læger. De evaluerer os hver måned, og vi evaluerer dem. Og hvis man får dårlige evalueringer, er det ikke sikkert, at man har en kontrakt næste år. Så det virker begge veje. Vi træner hinanden, hjælper hinanden. Vi får de yngre læger til at blive dygtige, og vi får lært dem, hvad vi har lært over mange år. På den led er systemet virkelig godt. Jeg har hørt fra flere, at der stadig ikke er så meget fokus på det i Danmark. Jeg havde et møde med en, som gerne ville til USA, fordi han mangler mentorer i Danmark. Overlægerne har ikke tid, de åbner ikke døren, det er for svært at få støtte af de ældre læger og dem, der kan noget«.

I Danmark taler lægerne om defensiv medicin og frygten for amerikanske tilstande med konstant frygt for retssager. Er det et problem, du oplever?
»Jeg har mødt spørgsmålet før, men det har jeg aldrig tænkt over. Det er ikke et problem i dagligdagen, og vi praktiserer ikke defensiv medicin«.

Du er ikke bange for klagesager?

»Nej. Det tænker jeg ikke på. Jeg behandler ikke folk med tanken om klager og retssager. Vi er på en stor institution, 70 kardiologer på min afdeling, og vi praktiserer, hvad forskningen fortæller os. Vi ser ikke, at folk er bange for at blive anklaget. Jeg kender ikke nogen, der praktiserer på den måde«.

Hvis man kommunikerer godt og har en god forbindelse til patienterne og dokumenterer i journalerne, bliver man ikke sagsøgt, siger Kirsten Tolstrup på trods af, at hun ofte har hørt, at 30 procent af amerikanerne tror, at de vil blive rige af at sagsøge nogen for alt imellem himmel og jord.

»Jeg kommunikerer med patienterne, er ærlig, og hvis jeg laver en fejl, som vi alle gør, siger jeg det åbent og ærligt til patienterne«.

Tænker på Danmark

Selvom lægelivet er godt, tænker Kirsten Tolstrup oftere og oftere på Danmark.

Hvad holder dig i USA?

»Jeg er gift, og min yngste søn går på gymnasiet. Men om tre år skal han på college, hvor han skal bo. Så er jeg ikke så bundet. siger hun.

Hendes anden søn, Niels, bor faktisk i Danmark i Aarhus. Han drømmer om at studere fysik på universitetet. Og hun kan godt forstå, hvorfor hendes søn kan lide at være i Aarhus.

Det er en svær beslutning, siger hun.

»Jeg savner min søn Niels. Jeg skal besøge ham til jul, hvis jeg kan. Det bliver den første jul i Danmark, siden jeg rejste. Men der er mange gode ting ved at være i USA, folk er søde, der mange gode mennesker. Mange vil gerne gøre det rigtige«.

Har du en deadline for, hvornår du ikke længere kan være i landet?

»Jeg vil ikke tænke for meget på det før om tre år, når min søn skal på college. Jeg ved heller ikke, hvad mine jobmuligheder er i Danmark. Jeg er ikke helt klar til at blive pensioneret, for jeg er lige fyldt 57 og er meget glad for mit arbejde som kardiolog«.

Right side

af Lars Hornshøj Thomsen | 03/03
17 kommentarer
af Johan Tommy Robert Wallentin | 01/03
1 Kommentar
af Susanne Edith Wammen | 01/03
3 kommentarer
af Pal Bela Szecsi | 26/02
1 Kommentar
af Josée Mona E. Linnemann | 26/02
3 kommentarer
af Aase Handberg | 24/02
4 kommentarer
af Henrik Isaksen Dietz | 24/02
10 kommentarer
af Finn Edler von Eyben | 24/02
1 Kommentar