Content area

|

Sådan blev sundhed det vigtigste tema i den amerikanske valgkamp

Sundhedsvæsenets tilstand og håndteringen af coronapandemien er blevet afgørende elementer i den amerikanske valgkamp, siger lektor i amerikanske studier. Pandemien har tilspidset kampen om »Obamacare«, siger han.
Foto: Privat.
Forfatter(e)
Ditte Damsgaard dd@dadl.dk

Coronapandemi, tårnhøje smittetal, sejlende økonomi, et sundhedsvæsen i knæ.

Sundhed og sundhedsforsikringer er blevet det vigtigste tema i den amerikanske valgkamp. Det vurderer Niels Bjerre-Poulsen, professor og lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet.

»Sundhed er det vigtigste tema, både for den tilbagegang, Trump har oplevet i meningsmålingerne, og fordi sundhedssituationen med COVID-19 påvirker den amerikanske økonomi«, siger Niels Bjerre-Poulsen.

Under coronapandemien er behovet for at have ordentlig sundhedsforsikring blevet anskueliggjort, siger Niels Bjerre-Poulsen.

Læs også: Dansk læge i USA: »Jeg holder det ikke ud fire år mere«

60.00-80.000 mennesker bliver testet postive for coronavirus om dagen, millioner af mennesker har mistet deres job og dermed sundhedsforsikring.

Ifølge Covid Tracking Project melder 13 stater om rekorder i antallet af indlæggelser, og stater som Indiana og Wisconsin har det nået det højeste antal indlæggelser med COVID-19, skriver CNN.

Det amerikanske medie skriver, at Kansas har oversteget 1.000 dødsfald siden pandemiens start, samme dag som de registrerede det højeste antal indlæggelser nogensinde.

I Tennessee gør lægerne, hvad de kan for at udvide kapaciteten på hospitalerne, men der er også grænser, beretter en læge til CNN. Det gør de især vanskeligt, at flere og flere sundhedsansatte bliver smittet og er i karantæne derhjemme, siger Dr. Wendy Long fra Tennessee Hospital Association til CNN.

COVID-19 og Obamacare

Donald Trumps hovedmål i valgkampen er at få adskilt økonomi og pandemi og holde fast i forestillingen om, at han havde skabt den gode økonomi, men at Kina efterfølgende har ødelagt den, siger Niels Bjerre-Poulsen.

Samtidig kæmper Demokraterne for Obamacares overlevelse.

Den 10. november skal Højesteret endnu en gang forholde sig til, om man kan erklære hele Obamacare ugyldig ved at underkende retten til at pålægge alle amerikanere at have en sygeforsikring: »the individual mandate«, siger Niels Bjerre-Poulsen.

Højesteret har to gange tidligere fundet Obamacare i overensstemmelse med forfatningen ved at fastslå, at påbuddet om at have en sygeforsikring i virkeligheden er at regne som en slags skat.

Under valgkampen i 2016 annoncerede Donald Trump, at han ville skrotte Obamacare og erstatte loven med noget, der var meget bedre og billigere.

Det løfte kunne han fremsætte, fordi han ikke anede noget om sundhedsforsikringer i USA, siger Niels Bjerre-Poulsen.

Præsidenten har i de sidste fire år påstået, at et nyt forslag er på trapperne.

»Trump taler om, at alle skal kunne få en sundhedsforsikring, også dem med kroniske lidelser. Men samtidig fører han en retssag, som går ud på at fjerne grundlaget for det. De forslag, Republikanerne fremsatte, blev beregnet af Congressional Budget Office, som helt neutralt beregner konsekvenserne af lovgivning. De kom frem til, at 24 millioner amerikanere ville miste deres sundhedsforsikringer, hvis Republikanernes forslag gik igennem«, forklarer Niels Bjerre-Poulsen.

Det vakte også stor bestyrtelse blandt Republikanerne og førte til ændringer i forslaget, men ændringerne bragte kun antallet ned på 23 millioner uden sundhedsforsikringer.

Forslaget blev stemt ned, og de opgav deres ændringsforslag, efter at de 56 gange havde stemt i Repræsentanternes Hus om at afskaffe Obamacare.

Ifølge Niels Bjerre-Poulsen forsøgte Donald Trump derefter at trække proppen ud af Obamacare ved at erklære, at regeringen ikke længere ville opkræve bøder til folk, der ikke anskaffede en forsikring.

Dermed undergravede han også princippet om, at alle kan få en forsikring på rimelige vilkår, hvilket naturligt nok er den populære del af Obamacare.

»Præsident Trump har i fire år talt om ,repeal and replace’ – at han ville erstatte Obamacare med noget, der var ,bedre til en brøkdel af prisen’, men forslaget er på forunderlig vis altid ca. to uger fra at blive offentliggjort. Det står ret klart, at der i virkeligheden ikke er noget lovforslag på vej. Trump har ikke noget alternativt princip for en ordning og har aldrig haft det«.

Republikanernes nye højesteretsdommer, Amy Coney Barrett, har kritiseret Højesterets tidligere beslutning om at redde Obamacare ved at fortolke »the individual mandate« som en skat, hvilket den føderale regering har ret til at opkræve.

Derfor er der en frygt eller formodning om, at hun vil se anderledes på det, når det samme spørgsmål kommer op igen den 10. november. Og så kan man forestille sig, at »the affordable care act« er i fare, påpeger Niels Bjerre-Poulsen.

Ramt af corona

Da Donald Trump selv blev syg med COVID-19, fik han præparater, som kun havde været afprøvet på få mennesker. Han fik antistofbehandling og medicin, som ikke er godkendt endnu.

Efterfølgende hævdede han at ville sørge for, at alle kunne få det gratis, selvom det endnu ikke er godkendt.

»Trump er nu i en fase, hvor han er 10-12 pct. bagud i meningsmålingerne, og det har været ham magtpålæggende at hævde, at behandling og vaccine er lige på trapperne. Han bruger hele tiden udtrykket, at vaccinen er ,moments away’«, siger Niels Bjerre-Poulsen og fortsætter:

»CDC, Center for Disease Control, siger, at de får en vaccine sidst på året, men den bliver først alment tilgængelig i andet kvartal næste år. Først der regner de med at have en vaccine til rådighed til den brede befolkning. Trump forsøger at få det til at se ud, som om den kommer om lidt«.

Tror befolkningen på ham?

»Nej, ikke hvis man skal tro meningsmålingerne. Hele hans håndtering af corona har ikke alene mødt kritik fra hans politiske modstandere. Hans opbakning har ligget på 42-43 pct., men opbakning i forhold til håndtering af corona har ligget i de lave 30’ere. Selv Trump-tilhængere mener ikke, at han har håndteret det godt nok. Der, hvor han har tabt vælgere, er blandt andet blandt ældre vælgere, hvor han stod stærkt for fire år sidenۚ«.

Ikke alene har han håndteret pandemien dårligt: Han modarbejder decideret sin egen regerings bestræbelser, siger Niels Bjerre-Poulsen.

CDC og andre styrelser sender retningslinjer ud for eksempelvis, hvilke betingelser som bør opfyldes, før skoler kan genåbnes, men præsidenten opfordrer i Twitter befolkningen i demokratisk ledede stater til at protestere mod de tiltag, som deres guvernører laver for at dæmpe smittespredningen.

»Han har politiseret mundbind som en form for politisk korrekthed. Han har gjort det til et kontroversielt spørgsmål, at man skal holde afstand og vaske hænder, hvilket er de sundhedsråd, hans egne myndigheder har givet. Han har gjort synet på pandemien til en del af en kulturkamp eller til identitetspolitik. Han forsøger at gøre grin med Joe Bidens respekt for forholdsreglerne, mens han selv trodser lokale regulativer og afholder store vælgermøder, hvor kravene om mundbind og social afstand ikke overholdes«.

Demokraternes løsning

Nogle Demokrater er tilhængere er »Medicare for All«, hvilket reelt svarer til vores offentlige sygesikring, forklarer Niels Bjerre-Poulsen.

»Venstrefløjen i Det Demokratiske Parti mener, at man bliver nødt til at skrotte det hele – private og offentlige sundhedsforsikringer – og erstatte det med et samlet offentligt sygesikringssystem, hvis omkostninger skal bringes under kontrol. Det er opfattelsen hos Joe Biden og andre midtsøgende Demokrater, at en sådan radikal forandring ikke har nogen realistisk chance for at blive vedtaget i Kongressen. De minder om, at Obamacare i sin tid blev vedtaget med kun én stemmes flertal. En lov, der afskaffede mange millioner af amerikaneres private forsikringer, ville aldrig blive stemt igennem«.

Alternativet er ifølge Joe Biden at bygge videre på Obamacare – blandt andet ved at udbyde et offentligt alternativ til de private forsikringer: »the public option«. Altså et alternativ, hvor folk kan vælge eller bevare private forsikringer. Desuden kan man lave supplerende lovgivning, som eksempelvis regulerer medicinpriser og giver staten mulighed for storindkøb, siger Niels Bjerre-Poulsen.

»På den måde kan man også købe medicin billigere, ligesom de gør alle andre steder i verden. Det giver ingen mening, at det skal koste mere at købe medicin i USA end det eksempelvis koster i nabolandet Canada. Bidens forslag er med andre ord en model, hvor man bygger videre på Obamacare snarere end at forsøge at få gennemført den radikale løsning, som venstrefløjen i Det Demokratiske Parti foreslår«.

Fakta: Obamacare

Niels Bjerre-Poulsen forklarer, at Obamacare helt grundlæggende er et kludetæppe, der blander private og offentlige sygesikringsordninger. Eksempelvis er alle over 65 år og personer med særlige handicap dækket af Medicare, mens millioner af de fattigste amerikanere og visse andre grupper er dækket af Medicaid, forklarer han.

»Hovedformålet med Obamacare var at dække hullerne i det eksisterende system blandt andet ved at pålægge forsikringsselskaberne at tilbyde forsikringer, der er til at betale, til folk med kroniske lidelser evt. med offentligt tilskud. Mens forsikringsselskaberne ikke længere kunne afvise kunder eller opkræve horrible præmier, så fik de til gengæld en større pulje af kunder, fordi alle amerikanere skulle forsikres«, forklarer Niels Bjerre-Poulsen.

Det er det, der hedder »the individual mandate«: Man har pligt til at købe en forsikring, og gør man ikke det, kan staten opkræve en bøde.

Princippet er, at ligesom man ikke kan vente med at købe husforsikring, til der er ild i taget, kan man heller ikke vente med at købe en sundhedsforsikring, til man har brug for den. Det ville være logikken. Det, at forbyde forsikringsselskaberne at diskriminere, skal forbindes med et mandat, der gør, at folk køber en forsikring. Ellers kan det ikke løbe rundt.

Right side

af Leo Kirkegaard Winther | 28/07
17 kommentarer
af Ann-Christina Skyttebo Scheffmann | 26/07
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 23/07
10 kommentarer
af Susanne Mejlby Nielsen | 19/07
2 kommentarer
af Toke Seierøe Barfod | 17/07
1 Kommentar
af Betina Damsgaard | 12/07
1 Kommentar
af Preben G. Berthelsen | 12/07
1 Kommentar
af Eskild Boeskov | 11/07
6 kommentarer
af Jens Aagaard | 10/07
1 Kommentar