Alle – også læger – er blevet mere bekymrede for terror, men det må ikke betyde, at patienter bliver mistænkeliggjort alene på grund af deres religion og tøjstil, siger formanden for Etisk Udvalg i Lægeforeningen.
Nej. Der vil ikke komme en vejledning fra den danske lægeforening, som ligner vejledningen fra den franske lægeforening, og som vil give danske læger muligheden for at melde en patient, hvis lægen har mistanke om, at patienten går med terrorplaner.
Det understreger Lise Møller, formand for Etisk Udvalg i Lægeforeningen:
Faktaboks
»Vi har ikke lyst til at være med til at mistænkeliggøre nogle patienter, alene fordi de bliver mere troende eller ændrer tøjstil. Desuden kan læger allerede i dag bryde tavshedspligten, hvis de har viden om, at en patient efter mødet med lægen vil begå meget alvorlig kriminalitet. Men blot fordi en person klæder sig anderledes eller beder mere, er det ikke det samme som, at personen er terrorist«.
Hvad synes du om vejledningen fra den franske lægeforening?
»Den er meget problematisk. Jeg kan sagtens forstå, at Frankrig – som har oplevet meget voldsomme terrorhandlinger for nylig – kan føle behovet. Men jeg tror, at vejledningen kan virke modsat og i stedet mistænkeliggør en vis personkreds, som der ikke er en begrundelse for at mistænkeliggøre«.
Læger skal være opmærksomme, men ikke mistænkeliggøre en gruppe patienter alene ud fra religion og udseende. Lise Møller, formand for Etisk Udvalg i Lægeforeningen
Skal danske læger agere anderledes end tidligere, hvis det handler om mistanke om terror, fordi også Danmark har været udsat for et terrorangreb?
»Nej, hele befolkningen – også læger – skal være opmærksom på, at vi lever i en tid, hvor terror er en mulighed, og at Danmark står på listen over mulige terrormål, fordi vi er med i forskellige krigshandlinger. Derfor skal man være opmærksom på, hvad der sker omkring en i almindelighed. Men man skal ikke tænke mulig terrorist, hver gang man ser en mørklødet person, som har stort skæg og klæder sig anderledes end flertallet. Man skal være meget forsigtig med at bedømme en patient på udseende og tro«.
Hvordan skal læger så reagere?
»Læger skal være opmærksomme, men ikke mistænkeliggøre en gruppe patienter alene ud fra religion og udseende«.
Reglerne i dag er jo, at det er op til lægens skøn at vurdere, om han eller hun har så meget viden om mulige forbrydelser i fremtiden, at han eller hun vil bryde tavshedspligten. Har grænsen for det skøn flyttet sig i takt med de seneste års terrorangreb?
»Jeg tror, at den almindelig borgers angst er blevet større og dermed også angsten blandt læger. Vi er nok blevet hurtigere til at være opmærksomme på noget mistænkeligt og mere bekymret end for 30 år siden. Jeg tror ikke, at man færdes alene visse steder i København på visse tidspunkter, hvis man ikke har et ærinde der. Ikke fordi der skulle være mere farligt, men fordi fornemmelse af at være anderledes, får en til at holde sig væk. Men den ændring skal ikke få læger til at bryde tavshedspligten, hvis det ikke er relevant«.
Hvor går grænsen for dig selv?
»Jeg skal føle mig ret sikker på, at patienten vil begå en kriminel handling. Patienten skal fremsætte en tydelig trussel om, at han eller hun nu vil gøre det. Men jeg har ikke været i en situation, hvor jeg skulle overveje at bryde tavshedspligten, så jeg ved det i virkeligheden ikke«.
Læs også: Franske læger skal anmelde radikaliserede patienter
