DPD måler kvaliteten af den specialiserede palliative indsats, der udføres af palliative teams/enheder og hospicer, og i juli 2021 inkluderede DPD ca. 120.000 patienter henvist til palliativ indsats siden 2010. I 2020 udgav Rigsrevisionen en beretning, der var baseret på tal fra DPD [1] . Beretningen konkluderede, at adgangen til specialiseret palliativ indsats ikke er god nok, og at der ikke sker en systematisk afdækning af palliative behov blandt patienter på palliativt basisniveau dvs. blandt praktiserende læger, i kommunalt regi og på de hospitalsafdelinger, der ikke har palliation som deres hovedopgave. Dette resumé vil fokusere på adgang.
DPD har fem kvalitetsindikatorer, hvor indikator 1-3 måler på adgang til specialiseret palliativ indsats. Indikator 3 måler andelen af patienter, der inden deres død modtager specialiseret palliativ indsats, mens indikator 1 og 2 måler adgang blandt de patienter, der blev henvist til specialiseret palliativ indsats, og som opfyldte visitationskriterierne. Specifikt måler indikator 1 andelen af henviste, der modtages, og indikator 2 andelen af modtagne, der modtages uden for lang ventetid.
Patienter med andre diagnoser end kræft havde, som i tidligere år, dårligere adgang til specialiseret palliativ indsats end kræftpatienter (se Figur). Antallet af henvisninger til specialiseret palliativ indsats faldt med 5% fra 2019 til 2020 (17.362 vs. 16.558). Andelen, der henvises til specialiseret palliativ indsats, inden de dør, var i 2020 langt større for kræftpatienter end for patienter med andre diagnoser (61% vs. 4%). Ligeledes viser indikator 3, at andelen, der modtages til specialiseret palliativ indsats, er større for kræftpatienter end for patienter med andre diagnoser (49% vs. 2%) (se Figur). Sammenholdt med 2019 var andelen af kræftpatienter, der blev modtaget inden deres død, faldet med 3%, mens den var uændret for patienter med andre diagnoser.