Danske professorer: »Det er følsomt at udtale sig lige nu«

Der er ting, som professor i infektionsmedicin Jens Lundgren ikke kan snakke om.

»Fordi det er meget følsomt«, siger han.

Men det større billede vil han gerne sige noget om: Nemlig at folk, han har samarbejdet med i årtier på den anden side af Atlanten, pludselig »fra den ene dag til den anden« ikke længere er på arbejde mere.

»Der er samarbejdsrelationer, som bare er forsvundet«, siger han.

Og vel at mærke relationer, som »umiddelbart er umulige at reetablere«, tilføjer han.

For som Ugeskrift for Læger fortæller i en anden artikel, så dokumenterer en amerikansk rapport, at der har været 402 angreb mod videnskaben i USA i de første seks måneder med den nye amerikanske administration, som tiltrådte i januar i år. Særligt sundhedsforskning er ramt. Og noget af det kan mærkes helt i Danmark, hvor danske forskere fortæller om mistede bevillinger fra USA og amerikanske samarbejdspartnere, der er fyret.

Men når man beder de danske forskere om at udtale sig om den del af deres arbejdsliv, der involverer USA, bliver de betænkelige. F.eks. har mediet Videnskab.dk i juli i år talt med en række danske forskere, som kun tør udtale sig under anonymitet af frygt for, at de kan blive opfattet som kritikere af den amerikanske administrations politik og dermed risikere indrejseforbud.

En frygt, som stammer fra nyhedsdækning af sager som den franske forsker, der i marts i år blev nægtet adgang til USA, efter at indrejsemyndighederne fandt kritiske udtalelser om den nye amerikanske administration på hans telefon.

Sager, som efterfølgende fik det danske Udenrigsministerium til at opdatere sin rejsevejledning for USA, så den nævner, at amerikanske myndigheder i visse tilfælde kan undersøge indhold på elektroniske enheder ved indrejse.

Etisk forpligtelse til at tale

Det er dog ikke alle danske forskere med relationer til USA, som holder sig tavse. Til Ugeskrift for Læger har professor i infektionsmedicin Jens Lundgren samt professor i miljømedicin Philippe Grandjean indvilget i at sætte ord på situationen.

»Det er følsomt, fordi der er et pres på akademikere fra amerikansk side lige nu. Det er offentligt kendt«, siger Jens Lundgren.

»Der er en risiko for, at jeg får problemer med amerikanerne ved at udtale mig negativt om den nye administration. Måske vil man nægte mig indrejse, næste gang jeg skal derover«, lyder det fra Philippe Grandjean.

De to danske forskere har begge samarbejdsrelationer i USA, og Philippe Grandjean er desuden professor på University of Rhode Island, USA. Philippe Grandjean begrunder sin villighed til at tale højt om situationen i, at han bl.a. er fellow i American Association for the Advancement of Science og har modtaget en udmærkelse i videnskab i offentlighedens interesse, tildelt af otte amerikanske miljøorganisationer.

»Det er jeg, fordi jeg har sagt ja til at hjælpe med at få videnskaben ud til pressen og befolkningen. Og lige nu er det specielt vigtigt«, lyder det fra Philippe Grandjean, som også henviser til en nylig kommentar i The Lancet om etiske værdier, som har overskriften: »When are health professionals ethically obligated to engage in public advocacy?«.

»Der må jeg sige, at jeg er 200% enig med forfatterne. Når det handler om den slags spørgsmål, skal læger ikke holde sig tilbage og lade være med at kommentere emner på grund af politik. For det kan gå ud over vores troværdighed. Forfatterne til kommentaren i The Lancet løber selv en risiko, og vi har en etisk forpligtelse til at løbe den risiko. Derfor er jeg villig til at tale om det her«, siger Philippe Grandjean.

Også selv om han måske risikerer at blive nægtet indrejse, når han snart igen rejser til USA for at passe sit arbejde.

»Jamen det eneste, jeg kan sige, er, det må jeg så leve med, hvis de vil bruge den slags metoder til at få folk til at tie stille. Jeg har ikke tilsvarende metoder til at hjælpe mig med at få budskabet ud. Jeg må leve med risikoen«, siger Philippe Grandjean.

Pendulet svinger tilbage

Også Jens Lundgren henviser til den franske forsker, der blev stoppet ved indrejse. Han har selv især under COVID-pandemien arbejdet tæt sammen med folkene under Anthony Fauci, den tidligere direktør for National Institute of Allergy and Infectious Diseases under National lnstitutes of Health (NIH), som måtte modtage en præventiv benådning af den tidligere amerikanske præsident, fordi han var i unåde hos den tiltrædende.

»Så jeg tror ikke, at jeg har tænkt mig at tage til USA lige i øjeblikket. Sidste gang var i marts, men det tror jeg, jeg venter lidt med nu«, lyder det fra Jens Lundgren.

Men faktisk mener han ikke, at europæiske forskeres risiko ved grænsen er det vigtigste problem lige nu. Det er derimod situationen for de amerikanske kolleger under NIH, som har det meget sværere lige nu.

»Det er mennesker, der i årevis har forsket, gjort det godt for den amerikanske stat og i samfundets interesse og fået anerkendelse for det, som lige pludselig bliver stemplet nærmest som samfundsfjendtlige. Det er en meget voldsom oplevelse for dem«, siger Jens Lundgren.

Når det er sagt, så er den danske professor ikke uden håb. Han har selv boet fire år i USA og bl.a. arbejdet for NIH. Han kender amerikanerne godt, og han forudser, at vindene vender igen.

»De har en tendens i USA til at gå meget den ene vej og så den modsatte vej. I øjeblikket er pendulet svunget over i den ene ekstrem, men det plejer at blive sådan, at folk så bliver enige om, at nu er pendulet kommet for langt ud, nu må vi finde ud af at få det mere i vatter igen«, siger Jens Lundgren, der også har det håb, at når man disrupter noget så voldsomt, som den amerikanske administration gør lige nu, så kan man ende med at lave noget endnu bedre og mere effektivt i kølvandet på det.

»Vi har stadig til gode at se, om det sker. Men lur mig, om ikke USA stadig har behov for folk med viden om infektionssygdomme i fremtiden også«, siger han.