Slag mod amerikansk forskning mærkes i Danmark: »Den historie kan blive genfortalt af rigtig mange forskere«

18 gange siden 1992 har Philippe Grandjean modtaget bevillinger fra USA til sin forskning. Det er foregået uden problemer. Men i maj i år skete der noget, som den danske professor i miljømedicin aldrig har prøvet før.

Pludselig måtte USA’s største offentlige forskningsfond, National Institutes of Health (NIH), ikke længere sende bevillinger ud af landet til internationale forskningsprojekter. Philippe Grandjean var sammen med amerikanske kolleger i gang med at undersøge PFAS-effekter på Færøerne. Men nu manglede forskergruppen 3 mio. kr., som skulle komme fra NIH til den sidste del af undersøgelsen.

»Det er et stort problem. Fordi de 600 børn, vi har fulgt, skulle undersøges igen her i oktober, når de fylder fem år. Jeg kan ikke bare sige til børnene, at nu må I ikke blive ældre, mens vi forsøger at skaffe fondspenge. Det er ganske store investeringer i at samle kliniske data, som vi risikerer at tabe på gulvet«, fortæller Philippe Grandjean, der er professor på Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, og University of Rhode Island, USA.

Han er dog langtfra alene om oplevelsen. I juli skrev Videnskab.dk om mindst 21 danske forskningsprojekter, der har mistet støtte fra USA’s NIH.

Philippe Grandjean kender til flere af dem.

»Forbuddet mod at sende penge til udlandet har ramt en række danske projekter, som har fået nogle af deres udgifter betalt af bevillinger fra NIH«, bekræfter han.

En anden dansk professor med tætte samarbejdsrelationer i USA og mangeårig modtager af bevillinger fra NIH er professor i infektionsmedicin Jens Lundgren, Rigshospitalet.

»Der er mange danske forskergrupper, som er afhængige af at modtage forskningsmidler fra NIH. Vi er en af dem. Ikke fordi vi er specielt udpeget. Det er den samme konsekvens for alle pr. 1. maj i år. Den historie kan blive genfortalt af rigtig mange forskere«, lyder det også fra Jens Lundgren.

Blokerer for 783 mio. dollars

Når danske forskere mærker konsekvenser af amerikansk politik, skyldes det store forandringer i USA lige nu. Den nye amerikanske administration har siden tiltrædelsen i januar i år gennemført eller forsøgt gennemført omfattende nedskæringer og tilbageholdelse af midler på forskningsområdet.

Blandt de mest markante er tilbageholdelse af føderale tilskud til førende universiteter som Harvard. For ikke at tale om budgetforslaget for 2026, der indebærer en nedskæring på hele 40% i netop NIH, som er verdens største bidragyder til medicinsk forskning. Bl.a. er NIH’s bevillinger til internationale forskningspartnere stoppet.

Det skal understreges, at mange af ændringerne ikke er hugget i sten endnu. De kan stadig nå at falde anderledes ud, end den amerikanske centraladministration har i sinde.

F.eks. er budgetforslaget for 2026 ikke vedtaget endnu, og p.t. har både Senatet og Repræsentanternes Hus for nu afvist den del, der handler om at reducere budgettet for NIH med 40%. Budgetforslaget er stadig til forhandling.

En række af administrationens andre tiltag afventer domstolenes stillingtagen. Senest har en distriktsdommer givet universitet Harvard medhold i, at det var ulovligt, at administrationen tilbageholdt 2 mia. dollars i føderal finansiering til forskning. En beslutning, som Det Hvide Hus allerede har meddelt, at man appellerer.

Selv om den del af budgetforslaget for 2026, der omhandler nedskæringer i NIH, stadig forhandles, ser fremtiden dog usikker ud for verdens største forskningsfond. I august vurderede en distriktsdomstol godt nok, at administrationen brød loven, da den ophævede omkring 1.800 bevillinger og afbrød finansieringen til NIH. Men netop den dom er for ganske nylig blevet omstødt af den amerikanske højesteret, som i en hastekendelse indtil videre tillader administrationen at blokere for 783 mio. dollars i bevillinger fra NIH til medicinsk forskning.

Grænseværdier for PFAS slettet

Tilbage i Danmark sidder Philippe Grandjean og andre danske forskere, som har fået deres bevillinger fra NIH stoppet. For Philippe Grandjeans vedkommende er der altså tale om sidste hånd på et stort forskningsprojekt, som over en lang årrække har fulgt over 3.000 børn og deres udsættelse for PFAS-stoffer. Sigende nok PFAS, der for en stor del er flydt med Golfstrømmen fra fabrikker i netop USA.

»Samarbejdet med mine amerikanske kolleger har været utroligt vigtigt. Det, der er på spil nu, er muligheden for at levere relevant forskning om PFAS og kommunikere den«, siger Philippe Grandjean.

Hans forskning i PFAS bl.a. på Færøerne har bidraget til, at den tidligere amerikanske administration tilbage i 2022 indførte lavere grænseværdier for PFAS i naturen i USA, herunder i drikkevandet. Men:
»Noget af det første, den nuværende administration gjorde, da den tiltrådte, var at slette de nye grænseværdier for PFAS, som den amerikanske miljøstyrelse havde fastlagt ud fra vores data«, fortæller Philippe Grandjean.

Han tilføjer spekulativt: »Måske netop derfor er min bevilling noget af det, som man ønsker at bremse«, siger han og ærgrer sig over, at projektet måske havde medvirket til skærpede grænseværdier for PFAS i EU.

402 angreb på videnskab

I USA er det ikke kun NIH, der er ramt. Også verdensledende National Cancer Institute (NCI) mærker den nye administrations politikker. Ifølge det amerikanske nyhedsmedie CNN er NCI, der er NIH’s største gren, blevet bedt om at skære ned med mere end en tredjedel. Ifølge American Cancer Society er kræftdødeligheden i USA faldet med 34% siden 1991. En tendens, man »meget, meget tæt« kan forbinde med den øgede investering i kræftforskning fra den amerikanske regering, lyder vurderingen fra CEO for Parker Institute for Cancer Immunotherapy Karen Knudsen.

»Vi vinder«, udtaler Karen Knudsen til CNN.

»Hvorfor vi skulle give op, forstår jeg virkelig ikke«, siger hun videre om nedskæringerne på cancerområdet.

Professor Jens Lundgren minder om, at udtalelser som dem fra chefen for Institute for Cancer Immunotherapy er en slags partshøring. Men sandt er det, bekræfter han, at når man skærer med 30-40%, som er de tal, der er på bordet for NIH og NCI, så har det »selvfølgelig enorme konsekvenser for den pågældende forskning«, vurderer Jens Lundgren.

Konsekvenserne af de mange nedskæringer i sundhedsforskning kan ganske rigtigt blive dramatiske, har flere eksperter advaret. Den amerikanske nonprofitforskersammenslutning Union of Concerned Scientists (UCS) (https://www.ucs.org/) har mellem 20. januar og 30. juni i år dokumenteret 402 angreb på videnskaben og udgivet en rapport om det. Til sammenligning har UCS dokumenteret to angreb på videnskaben under den tidligere administration. En af forfatterne til rapporter fra UCS er forsker og ph.d. Jules Barbati-Dajches , der arbejder som analytiker for Center for Science and Democracy under UCS. Til Ugeskrift for Læger beskriver den bekymrede forsker det sådan her:

»I USA ser vi Trump-administrationen metodisk og systematisk afvikle føderale videnskabelige systemer og kooptere videnskab«, lyder det fra Jules Barbati-Dajches .

Listen over de dokumenterede angreb på videnskab tæller bl.a.:

- Videnskabelig ekspertise bliver udhulet gennem fyringer.

- Opløsning af føderale rådgivende udvalg.

- Videnskabelig finansiering og forskning bliver stoppet og beskåret.

- Regler og reguleringer baseret på den bedst tilgængelige videnskab bliver omgået og ignoreret.

- Videnskabeligt funderet vejledning, ressourcer og data på regeringens websider bliver slettet eller ændret.

Nedlægger rådgivende udvalg

I rapporten fra UCS finder man også, at den nuværende administration siden januar har afskediget mere end 120.000 føderale ansatte, og at afskedigelser i første kvartal af 2025 var næsten syv gange større end i første kvartal af 2024. Afskedigelserne er særligt rettet mod videnskabelige agenturer som Health and Human Services samt ministerier og styrelser inden for energi, hav, vejr og miljøbeskyttelse.

Desuden er videnskabsbaserede rådgivende udvalg – såkaldte FAC’er – blevet afviklet. UCS-rapporten dokumenterer nedlæggelsen af ​​mindst 51 – svarende til 27% – aktive videnskabsfokuserede FAC’er, og flere er under gennemgang af administrationen.

Jens Lundgren, der selv har arbejdet for NIH i fire år, mener, at man i Danmark bedst forstår, hvor dramatisk det er, hvis man sammenligner med noget genkendeligt.

»Det er stadig meget usikkert, præcis hvor det hele ender, men der er tale om meget store og velrenommerede evidensinstitutioner under styrelser, som svarer til, at man tog Serum Instituttet og Københavns Universitet og sagde, nu skal I kun forske i, at vacciner forårsager autisme, og vi skal i øvrigt have svaret i næste måned, og det skal understøtte det, jeg mener. Det ville skabe et vist postyr i Danmark, for vi ved godt, hvor vigtige vidensinstitutioner og uafhængig tænkning er«, siger Jens Lundgren.

Inden for sundhed alene har den amerikanske administrations politikker betydet, at NIH i årets første seks måneder har tildelt 54% færre nye projektbevillinger sammenlignet med det foregående niårige gennemsnit, og administrationen har fjernet næsten 3.000 NIH-bevillinger til dato ifølge UCS-rapporten.

»Hvilket betyder, at der er mindst 3.000 forskningsspørgsmål, der ikke bliver besvaret, hverken umiddelbart eller på lang sigt«, siger Jules Barbati-Dajches fra UCS.

Det betyder også forsinkelser eller helt stop i dataindsamling og i at nå frem til videnskabeligt informerede konklusioner, ligesom det betyder, at man går glip af data og viden, der allerede er indsamlet, og som måske aldrig bliver brugt til noget, remser den amerikanske forsker op.

»Det kan betyde bremsning af innovative kræftbehandlinger, afskæring af det videnskabelige samfunds evne til at forstå autoimmune sygdomme og forbedring af den forebyggende pleje, der kan opfange sygdom og lidelser i deres tidlige stadier«, siger Jules Barbati-Dajches .

Fjerner globalt lederskab

Jens Lundgren remser også de ændringer op, som han her fra Danmark er stødt på gennem sine forskningsforbindelser til USA.

»Mange af de eksperter, som er velkendte inden for de forskellige områder af infektionsmedicin, er fyret. Det vil sige, at der mangler et fagligt lederskab i de føderale institutioner i USA og i det beredskab, der var i styrelserne på sundhedsområdet, så der nu er færre mennesker til at reagere, ifald der sker noget«, siger han og konstaterer, at der er »masser, der kan ske« og nævner COVID, ebola og mpox som bevis på det.

»De amerikanske styrelser har været helt centrale i det respons, der har været på epidemier«, understreger han.

Sammenlagt med administrationens stop af bevillinger til udenlandske forskere er han heller ikke i tvivl om konsekvenserne.

»På hvert af de områder, der bliver ramt, er der forskere på tværs af Atlanten, der har arbejdet med hinanden de seneste 2-3 dekader. Vi samarbejder på kryds og tværs for at få tingene til at fungere. Mange af de samarbejdsrelationer er nu nødlidende, fordi pengene til de ikkeamerikanske institutioner forsvandt fra den ene dag til den anden«, siger Jens Lundgren.

Man kan ifølge Jens Lundgren kun gisne om konsekvenserne, hvis de aktuelle nedskæringer timingsmæssigt var faldet sammen med COVID-pandemien, og om hvad der sker, hvis vi får en ny pandemi. Han peger på, at USA også er trådt ud af WHO, og at WHO havde en central rolle i koordineringen af det globale COVID-respons.

»Den ekspertise, som USA kom med – og den er væsentlig – mangler nu i WHO. Så der ikke længere det samme responsberedskab. Og hvad angår COVID-vaccinerne, var det lige præcis en knowhow og en grundlæggende teknologi fra NIH, der fik det til at fungere. Hvor mange af de mennesker der er tilbage i NIH, er meget uklart i øjeblikket«, siger Jens Lundgren og tilføjer, at det internationale samarbejde betyder ekstremt meget for, at regionale udbrud af f.eks. ebola i Vestafrika ikke spreder sig ud fra dét område til andre og globalt.

»Hvis der er noget, COVID har lært os, er det, hvordan vi reagerer på sådan en situation. Der siger det sig selv, at har man ikke de samarbejdsrelationer på tværs af landegrænser mere, så står vi dårligere tilbage«, siger Jens Lundgren.

Tid til at tale højt

Philippe Grandjean kan også mærke konsekvenserne på andet end bevillinger, der ikke længere kommer over Atlanten. På hans eget område, miljømedicin, fremhæver han, at en stor del af den amerikanske miljøstyrelse er nedlagt. Med en baggrund som professor både på Harvard University og Boston University gennem mange år har han selv været medlem af bedømmelsesudvalg under NIH siden 2009, hvor han har bedømt ansøgninger om bevillinger.

»Men det foregår slet ikke mere, fordi man har nedlagt bedømmelsesudvalgene«, fortæller han.

Også videnskabelige tidsskrifter udgivet af NIH, som den danske professor har medvirket i som medlem af redaktionskomitéen, er nedlagt, i hvert fald midlertidigt.

»Hvor meget vil de gøre for at fjerne eller tvinge forskning til tavshed og forhindre ny viden i at nå frem til befolkningen?«, spørger Philippe Grandjean.

Den amerikanske administrations motivation for sine mange omvæltninger på forskningsområdet er givetvis afhængig af øjnene, der ser. Jules Barbati-Dajches  fra UCS har et bud. Den amerikanske forsker mener, at Trump-administrationen har politiseret videnskab – startende allerede på indsættelsesdagen den 20. januar 2025 med anti-DEI og antitranskønnede bekendtgørelser og bekendtgørelser, der hæmmer klimavidenskab.

»Alle disse bekendtgørelser gik imod den bedst tilgængelige videnskab om deres respektive emner. Ved at politisere videnskab, så den stemmer overens med administrationens prioriteter, udhule videnskabelig ekspertise og finansiering og ignorere den bedst tilgængelige videnskab forsøger Trump-administrationen at positionere sig som en sandhedsdommer«, lyder det fra UCS-forskeren, som følger op med en opfordring:

»Nu er det tid til, at folk mere end nogensinde taler op for videnskab og for demokrati«.