De ældste læger er nu undtaget speciallægeloftet

Det var en utilsigtet konsekvens ved speciallægeloftet, at det i sin nuværende form kunne modvirke fastholdelse og ansættelse af erfarne læger, der fortsat ønsker at bidrage, men på nedsat tid. Sådan står der i den netop indgåede politiske »Sommeraftale«. Derfor er regeringen, Danske Regioner og KL blevet enige om at justere loftet, så læger på 67 år og derover er undtaget.

Det er meget positivt og en »vigtig sejr « siger formand for Lægeforeningen Josephine Rathenborg i en pressemeddelelse:

»Hidtil har en speciallæge på fuld tid og en speciallæge på seniorordning på grund af det rigide speciallægeloft talt én til én i regnearket. Det laver de endelig om på nu«.

Samme toner finder man i Yngre Lægers reaktion på aftalen:

»Det er en klar forbedring. Vi har brug for, at erfarne speciallæger bliver længere på arbejdsmarkedet – også i seniorordninger. De er vigtige for patienterne med deres erfaring og for uddannelsen af fremtidens speciallæger«, mener forperson for Yngre Læger, Wendy Sophie Schou.

Overlægeforeningen med formand Susanne Wammen i spidsen skriver på LinkedIn, at de flere gange har påpeget, at loftet i dets nuværende form risikerer at presse erfarne speciallæger ud af sundhedsvæsenet.

»Det er helt uholdbart, når vi samtidig mangler ca. 2.000 speciallæger. Derfor hilser jeg den nye aftale velkommen«, siger hun.

Susanne Wammen ønsker dog, at undtagelsen indtræder tidligere.

»Mange overlæger indgår aftaler om seniorvilkår, når de runder de 60 år, fordi belastningen ved døgnvagter med højt arbejdspres er stor. Men de yder stadig et kæmpe bidrag til behandling, uddannelse af nye læger og forskning. Derfor vil vi i Overlægeforeningen arbejde for, at grænsen sættes lavere end 67 år«.

Den justerede baseline for, hvor mange speciallæger der må være ansat på de fem universitetshospitaler (undtagen matriklerne Thisted og Nykøbing Falster) samt sygehusene i hovedstadsområdet (undtagen Bornholm), finder man i bilaget til Sommeraftalen.

Aftalen omhandler også andre dele af den videre implementering af sundhedsreformen og bygger videre på Forårsaftalen fra 2025.

Justeringen af speciallægeloftet indebærer, at der fortsat er ét individuelt loft for hvert enkelt universitetshospital, mens de øvrige hospitaler i Region Hovedstaden fortsat er omfattet af et samlet loft. De tidligere undtagelser heriblandt for voksenpsykiatrien og for børne- og ungdomspsykiatrien gælder stadig.

Kunne være bedre

Det helt store kritikpunkt fra lægeforeningerne omkring speciallægeloftet har været, at det opgøres i hoveder og ikke i årsværk. Det rammer bl.a. læger, der forsker eller arbejder på deltid. Sådan er det stadig, og det vækker kritik:

»Mange speciallæger har deltidsansættelser på sygehusene, fordi de bl.a. underviser kommende speciallæger. Hele bagtæppet er jo, at Danmark mangler omtrent 2.000 speciallæger, og det kræver speciallæger at uddanne nye speciallæger«, siger Josephine Rathenborg.

Wendy Sophie Schou peger på, at speciallægeloftet fortsat bygger på en vilkårlig baseline frem for en analyse af patienternes reelle behov.

»Vi er enige i ambitionen om flere speciallæger i hele landet – også på de mindre sygehuse. Men speciallægeloftet bygger fortsat på en one size fits all-model, som rammer skævt. Vi får henvendelser fra speciallæger, der oplever, at travlheden stiger markant på de hospitaler, der er ramt af lofterne, samtidig med, at kapaciteten falder, fordi afdelinger ikke må genbesætte stillinger, når en kollega stopper«, siger hun.

Yngre Læger peger bl.a. på, at små specialer bør undtages, når funktionerne kun findes på de store hospitaler.

»Der er en række uhensigtsmæssigheder ved speciallægeloftet, som jeg håber, at regionerne fremadrettet vil kigge på i den daglige implementering af speciallægeloftet. Der bør tages udgangspunkt i behovene på de enkelte hospitaler og afdelinger i stedet for blindt at lade den samme grønthøster køre hen over alle«, siger Wendy Sophie Schou.

En gang årligt følger regeringen og Danske Regioner i forbindelse med økonomiaftalerne op på de aftalte lofter. Her kan de beslutte at korrigere lofterne, »hvis der i perioden har været større organisatoriske ændringer på de omfattede hospitaler eller større nationale politiske prioriteringer, som påvirker kapacitetsbehovet generelt«, står der i Sommeraftalen.

Hvordan opleves det på afdelingerne?

Det politiske mål med speciallægeloftet er at få en bedre lægedækning. Fordelingen mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland har været særligt i fokus. Senest har det været fremme, at der er kommet 92 flere speciallæger til de sjællandske hospitaler det seneste år. Ifølge regionsrådsformand i Region Hovedstaden Lars Gaardhøj skyldes det, at Region Hovedstaden holder igen med at ansætte speciallæger, at der er sat 100 mio. kr. af til at rekruttere i Region Sjælland, og at man har styrket patientbehandlingen og de faglige miljøer gennem partnerskaber mellem hospitaler i de to regioner.

Region Hovedstaden oplyser, at der pr. 1. juni 2026 er 281 speciallæger over 67 år ansat på de hospitaler i Region Hovedstaden, der er omfattet af speciallægeloftet, svarende til ca. 9% af de ansatte speciallæger.

Ugeskrift for Læger har spurgt en læge i hver af de to regioner om, hvad de tænker om speciallægeloftet.

»Sommeraftalen bliver præsenteret som et stort fremskridt, fordi landets hospitalsansatte speciallæger over 67 år nu fritages fra speciallægeloftet – men når kun omkring 9% af lægerne er 67+, er det mest varm sommerluft. Regionspolitikerne fremhæver små justeringer som afgørende, mens loftet og ansættelsesstop fortsat svækker lægedækning og patientbehandling i de regioner, der skal afgive speciallæger til områder, som allerede inden loftet kørte på pumperne grundet strukturel undernormering. Der er ingen data, der underbygger, at de speciallæger, der forhindres ansættelse i nogle regioner, matcher evt. ledige stillinger i andre regioner, og ingen regioner havde en forudgående overkapacitet, som man får en opfattelse af. Hvis man vil andet end symbolpolitik, må speciallægeloftet tælles i årsværk – ikke i hoveder. Samtidig skal det matches inden for de enkelte specialer – ellers flytter man stort set ingenting i den kapacitet, patienterne faktisk møder«.
 

»Speciallægeloftet har haft en positiv betydning for både de læger og patienter, der er tilknyttet hospitaler uden for de største byer. Hvor vi tidligere kæmpede med ubesatte stillinger og få ansøgere, ser vi nu større interesse og et stærkere ansøgerfelt. Det har allerede gavnet arbejdsmiljøet og patientbehandlingen på afdelingerne betydeligt. Jeg savner, at debatten i højere grad anerkender, at mange af de udfordringer, der nu beskrives som nye og alvorlige, længe har været en del af hverdagen på provinshospitalerne. Det betyder ikke, at ordningen er perfekt eller ikke kan forbedres. Forskning, uddannelse og et bæredygtigt arbejdsliv er afgørende – uanset hvor i landet man arbejder. Men debatten bliver mere nuanceret, hvis vi husker, at vilkårene i sundhedsvæsenet ikke har været de samme overalt, og at det, som nogle oplever som et tab, for andre har været en nødvendig forudsætning for at kunne opretholde driften«.