De første erfaringer med satellitpraksis tikker ind

Den 19. marts 2012 åbnede en stor lægeklinik i Rødovre et nyt konsultationssted ca. 12 km. væk i Albertslund, et socialt belastet område med en af Danmarks sygeste befolkningsgrupper.

Satelitten var oprindelig åbent om formiddagen tre dage om ugen, og Rødovrelægerne skiftedes til at tage tørnen.

”Vi tog derud med vores personale og hele vores system. Vi havde f.eks. vores diabetessygeplejerske derude en dag og vores KOL sygeplejerske, og så passede vi patienterne resten af åbningstiden herfra”, siger Berit Lavik fra moderklinikken Mit Lægehus i Rødovre.

”Vi havde den kørende i halvandet år, hvor vi ikke havde noget ydernummer, og så overtog vi en praksis (med ydernummer, red.), der ikke kunne blive solgt. Så skulle vi holde fuldtidsåbent, og det gjorde vi så. Vi ansatte en læge, som var der fuldtids, og så tog vi selv derud tre dage ekstra”.

Hvad var fordelene?

”Det var enormt spændende at få systematiseret det med al den erfaring, vi havde herfra. Og vores personale syntes, det var rigtig sjovt at komme ud, hvor der var patienter med tårnhøjt blodsukker og besværlige KOL patienter, hvor de virkelig skulle bruge deres faglighed og det, de havde lært her”.

Og ulemperne?

”Man kommer væk fra sin faste klinik, så det koster lidt på kontinuiteten. Og så koster det også arbejdsmæssigt i administration. Der er mere at overskue”.

Rent økonomisk gik satelitten i break-even efter ca. halvandet år og begyndte at give overskud.

”Det tager noget tid, før det giver overskud, så man skal være villig til at investere i det. Der skal noget hjælpepersonale ind over. Det har også noget at gøre med patientpresset og det, vi skal levere. Alle de krav, der er til, hvad praksis skal levere af service, kan være svære at honorere, hvis man ikke har nok hjælp. Man kan ikke bare fortsætte med, at lægerne laver det hele – det er for dyr arbejdskraft. Det løber ikke rundt”.

Hvad kan andre lære af jer, synes I?

”At vi kunne bruge know-howen fra en stor praksis med alle de ting, vi har af systemer, som jo tager lang tid at opbygge. Og for personalet at være en del af en større faglig og social enhed. Personalet i satelittpraksisen kommer jo tilbage hertil til frokostmøder, personalearrangementer og alt det faglige med undervising”.

Fra satellit til solo

I dag har Rødovreklinikken imidlertid ikke længere nogen satellit.

Den sidst ansatte læge i Albertslund, Bülent Kücükakin, har overtaget klinikken og driver den nu på almindelige vilkår.

Berit Lavik tolker satelittmodellen som en facilitator, der bidrog til, at den nye læge havde mod på at etablere sig selv.

”Nummer et er at man kan få sin faste læge. Men en satellitpraksis kan skabe grobund for det. Jeg tænker, at hvis man prøver at skabe nogle gode vilkår rundt omkring i landet for, at der kan laves satellitpraksis, så er der også større chance for, at der er en af dem, der er ansat ude i en satellitpraksis, der kunne få mod på at blive der og overtage den. Det har man ikke så god mulighed for i en regionsklinik”, siger hun.

Bülent Kücükakin så tjansen i Albertslund som en mulighed for at ”prøve noget nyt”. Men processen har ført til, at han er gået solo.

”I og med at jeg i kraft af stillingen faldt for personalet, patienterne og ikke mindst så muligheder for at optimere klinikken yderligere, valgte jeg at indgå i en forhandling med ejerne om overtagelse”, siger han.

Nogen glødende fortaler for satellitmodellen er han ikke blevet.

”Jeg har i perioder følt lang afstand mellem mig og klinikejerne trods fast fællesmøde om onsdagene i klinikken i Rødovre”, siger han.

Og han peger på, at det kan give problemer for patienterne, når en satellitlæge skal på ferie eller er syg. I hans tilfælde har Albertslund-klinikkens patienter tidligere ofte skullet ind til Rødovre-klinikken.

”Vi har mange patienter, som er gangbesværede eller af forskellige grunde har svært ved at komme til læge. For disse patienter har det hele tiden været en stor udfordring at kunne komme til Rødovre. Erfaringsmæssigt er det oftest endt med, at de blev væk, indtil klinikken i Albertslund igen havde åbent”, siger han.

Nu, hvor han er blevet selvstændig, har han indgået et samarbejde med de øvrige læger i Albertslund om at passe patienter for hinanden ved ferie og sygdom.

”Desuden har patienterne nu en fast læge frem for skiftende læger, hvilket har skabt et stærkere bånd - både på det faglige plan men sågar også på det personlige plan læge og patient imellem”, siger han.

Ikke nødvendigt med vikar

I Region Midtjylland findes der også en satellitklinik. Den blev etableret for ca. et år siden i Brande af Lægehuset, afd. Vest, som ligger i Ikast knap 25 km. væk.

”Det er gået rigtig godt. Vi er ved at gennemføre en patienttilfredshedsundersøgelse, og der ser ud til at være overvejende god tilfredshed både med den personlige kontakt men også med tilgængelighed”, siger en af Ikast-Brande lægerne, Joachim Frølund.

De fem læger, der har Ikast-klinikken, skiftes til at passe den i Brande en dag ad gangen, og oprindelig var det tanken, at Ikast-klinikken skulle have vikarhjælp til de mere akutte ting for at frigøre elektive tider begge steder. Men det har ikke været nødvendigt med vikarer alligevel.

”Vi har forlænget vores arbejdstid en lille smule i Ikast. Det har det kostet. Så vælger vi lidt færre vagter og lægger så arbejdsindsatsen i dagtiden i stedet for vagttiden. Vi vil hellere arbejde med at betjene vores egne patienter end køre lægevagt”, siger Joachim Frølund, som dog understreger, at lægerne fortsat tager deres vagtandel.

Hvad med jeres Brande-patienter ved ferie og sygdom?

”Vi har aftalt, at vi altid kan køre derned – der tager ca. 17 minutter – hvis en patient ikke kan komme herop til Ikast. Det er lidt ligesom at tage et sygebesøg”.

Hvad med jeres pendlerpatienter?

”Der er mange patienter, der bor i Brande og arbejder i Ikast eller omvendt. Nu har de mulighed for at gå til læge i den by, hvor de arbejder. Det er blevet taget godt imod, og flere patienter har gjort brug af det”.

Kan satelitten betale sig?

”Vi har fået et stabilt patientantal på 17-1800 patienter i Brande. Vi er ikke i plus, men vi tjener penge dernede. Vi har selvfølgelig en investering til f.eks. ombygninger og inventar, men der er igen tvivl om, at det ender som en helt fornuftig forretning. Vi har lavet en løsning, som er varig og kan sagtens gøre dette her altid”.

Læs også: Satellitpraksis skal løse lægemangel