Skip to main content

Debat om lægemiddelannoncer i Ugeskrift for Læger

Lægeforeningens repræsentantskab skal på næste fredag tage stilling til et forslag fra bestyrelsen om at afskaffe annoncer for lægemidler i Ugeskrift for Læger. Det har givet debat. Læs her om medlemmernes argumenter for og imod.
Tegning: Lars-Ole Nejstgaard.
Tegning: Lars-Ole Nejstgaard.
Af Anne Steenberger
11. jun. 2020
07 min

»Opioidinduceret obstipation? Behandling der, hvor den opstår«, lyder det i en annonce i det seneste nummer af Ugeskrift for Læger.

Lagde du mærke til den? Ofte er man ikke helt sikker på, om man har bemærket annoncer. Men de er der jo. Lidt endnu. Et Ugeskrift for Læger uden lægemiddelannoncer kan snart blive en realitet.

På Lægemødet næste fredag skal Lægeforeningens repræsentantskab stemme om et budget, der blandt andet indeholder et stop for lægemiddelannoncer i Ugeskrift for Læger. Det vil betyde et indtægtstab på 3,5 millioner kroner årligt, er vurderingen.

Om baggrunden for forslaget skriver Lægeforeningen i en pressemeddelelse:

»Lægeforeningens bestyrelse lægger blandt andet vægt på, at lægemiddelannoncer sigter mod at øge kendskabet for et specifikt produkt hos den enkelte læge uden samtidig at oplyse om muligheden for at bruge andre produkter eller behandlinger«.

Formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing siger i samme pressemeddelelse:

»Læger er vant til at forholde sig kritisk til data, men man må antage, at reklamer påvirker læger såvel som resten af befolkningen. Vi arbejder for, at læger i det danske sundhedsvæsen er uafhængige af påvirkninger fra lægemiddelindustrien, og det vil vi gerne markere ved at gå forrest i Ugeskrift for Læger. Derfor lægger vi op til et stop for lægemiddelannoncer«.

Ugeskrift for Læger bragte nyheden om beslutningsforslaget her på hjemmesiden, og det fik mange læger til at reagere – en del negativt.

»Forstår ikke denne paranoia over for farma. Der er så mange regler, som begrænser farmas mulighed for at præsentere deres produkter … Jeg synes, det er at undervurdere lægers evne til at vurdere reklamerne«, skrev Ingrid Regitze Thranov.

En del mener, det er et ideologisk spørgsmål – bør Lægeforeningen gå ind i det?, spørges der.

»Kære bestyrelse, lad os nu være mere rationelle og ikke gå med populærtendenser blandt befolkningen. Vi er trods alt ikke politikere«, skriver Edris Faiz.

Adskillige anfører, at de alligevel ikke læser reklamerne, og derfor er der ingen grund til at spare de 3,5 millioner kroner.

»Behold reklamerne. Jeg kan ikke huske en enkelt gang, hvor mine kollegaer og jeg har talt om medicinreklamer i Ugeskrift for Læger. Reklamerne har ikke den store indvirkning, som bestyrelsen lægger op til«, skriver f.eks. Morten Ellemose Gulev.

Ugeskrift for Læger har ringet to af debattørerne op og bedt dem uddybe deres synspunkt.

Jesper Hvolris er overlæge og ortopædkirurg på Bispebjerg Hospital. Han skrev blandt andet dette i debattråden:

»Det er muligt, at man mener, at læger ikke er i stand til at gennemskue reklamens magt. Man skal dog i den sammenhæng erindre, at læger er skolet til at forholde sig kritisk til alle input, særligt forskning og deraf afledte følger, f.eks. medicinske produkters lancering.

I samfundet generelt er der en grad af nypietisme og manglende tillid, det bør en velestimeret organisation som Lægeforeningen langt hellere tage afstand fra«.

Jesper Hvolris uddyber over for Ugeskrift for Læger:

»Vi læger er saglige mennesker, som bearbejder vores viden, og som det også er nævnt i debattråden, så viser forskning, at læger er påvirkelige, men jeg er 100 procent sikker på, at læger er mindre påvirkelige, fordi vi har en faglig indsigt i tingene. Og en kritisk sans. Jeg doserer f.eks. ikke smertestillende medicin, fordi jeg har læst en reklame, men fordi jeg har en patient, der har ondt, og jeg ved, at her er et præparat, som i sin grundmolekylære form kan gøre noget for min patient, og derfor ordinerer jeg det«.

Men bare det, at nogen kan lade sig påvirke, er det ikke nok til at sige som Lægeforeningen, at nu gør vi op med det en gang for alle?

»Jo, hvis man vil have et samfund, hvor man ligesom i Maos Kina mener, at alle skal være ens, og hvor tanken er, at vi kan ikke gøre alle mennesker lige kloge, så må vi gøre dem lige dumme. Jeg synes, det er formynderisk af Lægeforeningen«.

Han fortsætter:

»Jeg synes, Lægeforeningen med forslaget træder ind som en slags øvrighed, der vil bestemme, hvad jeg skal og ikke skal. Og det irriterer mig grænseløst. Derfor er jeg også principielt mod forslaget. Det er også typisk sådan et element, man politiserer med. Og jeg synes ikke, at Lægeforeningen skal politisere«.

Anerkender du ikke den signalværdi, der ligger i at afskaffe lægemiddelannoncerne i Ugeskrift for Læger?

»De 3,5 millioner kroner, lægemiddelindustrien sparer på det, kan de med garanti bruge til at nå læger med alligevel. Hvis de ikke kan gå gennem Ugeskriftet, så skriver de et brev til mig – de ved, hvem der er læger fra databaser og hjemmesider – ikke Lægeforeningens, den er sikker nok – så de skal nok nå os med deres reklamer. Så påvirkningen kommer alligevel, og derfor er der ingen grund til at gå glip af de 3,5 millioner kroner«.

Mats Lindberg, der er overlæge på FAM på Sygehus Sønderjylland og i mange år har været aktiv i netværket »Læger uden sponsor«, synes, at det er godt, at Lægeforeningens bestyrelse vil fjerne lægemiddelannoncerne fra Ugeskrift for Læger.

»Man fjerner ikke annoncerne, der er rettet mod lægen som konsument. Man fjerner dem rettet mod lægen, som forvalter af offentlige penge. Og det er det rigtige, synes jeg. Det vidner om stor modenhed i Lægeforeningens bestyrelse. Det er et signal om, at vi læger, som jo forvalter rigtig mange af skatteydernes penge, ønsker at undgå unødvendig påvirkning fra lægemiddelindustrien.

Jeg tror også, at det vil have en vis effekt. For hvis det ikke var effektivt for industrien at annoncere i Ugeskrift for Læger, ville de ikke gøre det. Det er muligt, at de 3,5 millioner kroner vil blive brugt på anden markedsføring over for læger. Det er jo op til firmaerne, hvordan de vil bruge deres penge. Men så har vi lukket en vej for deres påvirkning af danske læger«.

Mats Lindberg peger på, at det er dokumenteret, at læger påvirkes af reklamer. Han henviser blandt andet til et studie, der viste, at læger nævnede videnskabelige artikler og kollegaer, når de blev spurgt om, hvad der påvirker deres ordinationsvalg. Men når de blev opfordret til at beskrive to specifikke lægemidler, brugte de udsagn direkte fra reklamerne på trods af, at disse udsagn for længst havde vist sig at være direkte forkerte. Andre studier viser, at jo mere information fra lægemiddelindustrien en læge bliver eksponeret for, desto mere og dyrere medicin ordinerer lægen, og at ordinationerne oftere afviger fra guidelines, siger Mats Lindberg.

Læger, der anser sig som upåvirkelige, er ofte de mest påvirkelige, mener Mats Lindberg.

»Læger, der mener, at de ikke påvirkes af reklamer eller anden markedsføring, er formentlig de nemmeste at påvirke for industrien. De påvirkes ligesom alle andre, men fordi de tror, at de udelukkende lader sig påvirke af evidensbaserede fakta, så opfatter de reklamens budskaber netop som evidensbaserede fakta. Det kan synes naivt, men studier viser, at det en almindelig holdning hos læger, og den aktuelle debat er en illustration på det.

Holdningen, at læger er for veluddannede til at blive påvirket af reklamer, strider ikke kun mod den videnskabelige dokumentation, men også mod sund fornuft – for hvorfor skulle lægemiddelindustrien ellers bruge så mange penge på annoncer i tidsskrifter, som stort set kun læses af læger?«, ræsonnerer Mats Lindberg.

Hvad betyder påvirkningen, mener du?

»Det er for det første fordyrende, fordi reklamerne overvejende gælder dyre lægemidler. Dernæst betyder det, at vi bruger flere lægemidler og oftere nyere lægemidler, hvilket øger risikoen for både kendte og ukendte bivirkninger. Data tyder på, at ordinationerne også bliver dårligere, fordi læger, der lader sig eksponeres for markedsføring, oftere afviger fra guidelines. Endelig så kan det påvirke i den retning, at der kommer mere fokus på lægemidler frem for andre behandlingsmetoder, som f.eks. motion, kost og rygestop«, siger Mats Lindberg.

LÆS OGSÅ:

Læger vil være fri for lægemiddelannoncer i deres eget fagblad

Lægeforeningens repræsentantskabsmøde foregår fredag den 19. juni i Aarhus.  Læs om mødet og dagsordenen på Lægemøde.dk

 

Studier, som Mats Lindberg refererer til:

Avorn J, Chen M, Hartley R. Scientific versus commercial sources of influence on the prescribing behavior of physicians. Am J Med 1982;73:4-8.

Spurling GK, Mansfield PR, Montgomery BD et al. Information from pharmaceutical companies and the quality, quantity and cost of physicians' prescribing: a systematic review. PLoS Med 2010;7:e1000352. 

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen