Stephanie Lose er genvalgt som regionsrådsformand i Region Syddanmark, og snart er hun formand for Danske Regioner. Med sig har hun en stærk tro på, at sundhedsvæsenet har det bedst med decentral styring.
Stephanie Lose har hverken kaffe eller papir foran sig ved det store mødebord. Hun taler enkelt og uden tøven, kommunikation falder hende let.
I 12 år har hun været medlem af regionsrådet, valgt for Venstre, og da forgængeren Carl Holst måtte gå af i utide, trådte hun til som formand i 2015. Hun blev genvalgt ved det netop overståede regionsvalg.
Nu står hun ovenikøbet til at blive den politisk garvede Bent Hansens efterfølger som formand for Danske Regioner. Et flertal bestående af Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og De Radikale har meldt ud, at de peger på hende.
Skræmmer det dig?
”Bent Hansen har siddet i formandsstolen i så mange år, at den er formet efter ham. Jeg har ingen ambitioner om lige præcist at passe ind i den. Så jeg tror bare, jeg anskaffer mig en ny”, siger hun.
Sine kun 35 år til trods sætter hun sig med en tyngde, dannet af tiden i Region Syddanmark.
Allervigtigst er hendes stærke tro på det decentrale. Det er hendes svar på spørgsmålet om, hvilket særpræg hun tager med fra Region Syddanmark til formandsposten for regionerne.
Der er en tradition for decentral styring i det syddanske, som rækker langt tilbage, forklarer hun.
”Det er ikke nyt, men vi har i de seneste to år meldt det meget tydeligt ud. Overordnet er det min ambition, at vi skal være gennemsyret af decentral tænkning.
Jeg er med på, at sundhedsvæsenet er blevet specialiseret og centraliseret. Men tænkningen her i syd er, at vores fem sygehuse er decentrale selvbærende enheder. Det betyder, at der skal være en betydelig grad af ledelsesrum på sygehusene. Vi politikere skal være indstillede på, at vi ikke skal styre alt og ikke blande os i alt”.
Regionen har de overordnede nationale kvalitetsmål, plus nogle flere. Men hvordan, man opfylder dem, er i høj grad op til sygehusene selv. De har stor frihed til det, siger formanden. Det er kernen i det. Beslutningerne om, hvordan man bedst når målene, skal træffes der, hvor tingene sker.
I tråd med det arbejder halvdelen af regionens administrative medarbejdere på sygehusene, fortæller Stephanie Lose.
”Jeg tror, det er befordrende, at beslutningerne træffes tæt på dagligdagen. Og når administrationen er tæt på sygehusenes virkelighed, skaber vi bedre løsninger”.
Det var også i denne region, at man mest massivt og systematisk allerede for godt et år siden valgte at forlade aktivitetskravet på 2 pct. Og det er helt i tråd med den decentrale filosofi.
”Når vi valgte at suspendere aktivitetskravet på en stor del af vores sygehusafdelinger, før det blev besluttet fra nationalt hold, er det bl.a. et udtryk for, at vi tror, at der er et potentiale for, at man tæt på dagligdagen kan tænke tingene på en anden måde. At medarbejderne får friheden til at bringe deres sunde fornuft og faglighed i spil for at skabe bedre forløb og udnytte ressourcerne bedst muligt”, siger hun.
Hvordan det?
”Hvis man som afdeling får fjernet aktivitetskravet og så bare fortsætter, som man plejer, er vi ikke kommet tættere på at løse sundhedsvæsenets udfordringer. For så bliver man bare ved med at operere flere, lave flere kontroller og i det hele taget være styret af aktivitetstænkning. Derfor har vi ledsaget ophævelsen af kravet med en tænkning om, at vi gør det, fordi vi skal tænke anderledes og gøre det smartere”.
Endnu mangler en større evaluering af, hvordan det er gået efter kravets ophævelse, men det tyder på, at det ”er lykkedes OK”, siger Stephanie Lose.
”Nøglen er at have sygehusledelser, der sætter det på dagsordenen hele vejen gennem systemet – til afdelingsledelser og til medarbejderne”.
Som nævnt handler det om, at ledelsen får ansvaret for at give medarbejderne mulighed for at bruge deres faglighed og sunde fornuft til at skabe bedre forløb for patienterne. Workshops, hvor problematiske rutiner og processer bliver endevendt, er en af måderne.
”De giver faktisk imponerende resultater. Der er både blevet nedbragt ventetid og spildtid, og medarbejderne har fundet frem til bedre måder at gøre tingene på”, siger Stephanie Lose.
Men det er jo ikke lutter idyl på de syddanske sygehuse.
Jeg må være helt tydelig: at hvis der er nogen, der er i tvivl, så har man altså ytringsfrihed.
I Svendborgsagen har direktionen i vid udstrækning stået til ansvar, men Stephanie Lose er også blevet inddraget. F.eks. da 100 læger, lokale så vel som fra hele landet, skrev et åbent brev til hende om ytringsfriheden på Odense Universitetshospital (OUH). Det svarede hun på.
”Jeg har en pligt til at svare. Jeg må være helt tydelig: at hvis der er nogen, der er i tvivl, så har man altså ytringsfrihed. Man må ikke som ledelse udtrykke sig eller formulere sig på en måde, der gør, at en medarbejder kan være i tvivl om det”.
Som politisk ansvarlig er du vel interesseret i, at tilliden mellem ledelse og personale på OUH bliver genoprettet. Hvor meget har du gået ind i sagen?
”Jeg har forsøgt at holde mig på min banehalvdel. Der er et politisk spor og et ledelsesspor, og jeg er meget opmærksom på det decentrale element. F.eks. er problemer med arbejdsmiljøet først og fremmest sygehusledelsens bord. Jeg giver ikke dessiner. Jeg tror heller ikke, at der er nogle magiske ord, og så løser alting sig. Der er nogle fundamentale problemstillinger, som man skal arbejde med, og det tager tid”.
Hvilke principielle ting ved sagen hæfter du dig ved?
”Den sætter spørgsmålstegn ved, om den måde, vi har indrettet os på sygehusene på, hænger sammen med den måde, lovgivningen fungerer på. Det er kernen i det. Jeg ville være ked af det, hvis man ender med den samme dom, hvis konsekvensen bliver, at man tilføjer mere bureaukrati og ender med mere kontrol, end man gør i dag. Det er jo det, vi gerne skulle have mindre af.
Det andet er, at jeg håber, at vi ikke ender med en kultur med fokus på syndebukke og straf frem for en læringskultur”.
Region Syddanmark valgte for nylig et clean cut i forhold til lægers efteruddannelse. Ingen efteruddannelse, konference eller kursusdeltagelse skulle betales af industrien, lød det fra regionen for et par måneder siden.
Sidenhen har debatten kørt, og de forskellige regioner har haft meget forskellige holdninger, og der har vist sig nogle mellempositioner.
Fastholder I den rene linje?
”Vi oplevede, da vi tog beslutningen, at der var to muligheder. Enten at tage imod industribetalt efteruddannelse på individniveau eller at regionen selv skal betale den. Nu har positionerne rykket sig, og hvis det viser sig, at man kan få doneret industribetalt uddannelse på f.eks. hospitalsniveau, så har vi ikke problemer med det. Vi er åbne for andre muligheder, og vi arbejder rigtig gerne sammen med industrien”.
For et år siden lavede regionerne nye regler for ansættelse af speciallæger. Bl.a. skal tre universitetshospitaler – i Odense, Aarhus og København – fastfryse antallet af speciallæger. Det skulle gøre det nemmere at rekruttere speciallæger på andre sygehuse. Nu viser det sig, at der ikke rigtig er nogen effekt.
Var det en dårlig regel?
”Vi har ikke været skarpe nok i forhold til det loft, der definerer det enkelte universitetshospitals udgangspunkt. Hvis man sætter loftet sådan, at man som udgangspunkt starter med 100 læger under loftet – hvilket har været tilfældet – så går der jo lang tid, før det har den mindste effekt. Så vi må overveje, hvad vi kan gøre for, at det får en effekt”.
Allerede da regionerne for et år siden indgik aftalen, var der embedsmænd i regionerne og sygehusdirektører, der kritiserede den. Hvad stiller du som politiker op med, at embedsmænd går i rette med deres politikere?
”Det er politikeres lod at træffe beslutninger, der nogle gange er upopulære. Nu har jeg ikke oplevet den kritik i Region Syd. Selvom man på OUH gerne vil være foruden et loft, så tror jeg godt, at direktionen på OUH kan se, at det er en fordel for fællesskabet blandt sygehusene i hele regionen, at det går alle godt. Når det er sagt, er det mit ansvar at sørge for, at OUH, hvis de er dukse og efterlever intentionen i reglerne, ikke bliver stillet ringere end Skejby og Rigshospitalet, som de selvfølgelig må skele til”.
Hvad skal der så gøres?
”Vi må definere, hvordan det loft skal være, så man ikke starter med at lægge 100 læger under loftet. Den tager vi i det nye år”.
Det er snart jul. Hvis du kunne ønske julegaver til regionerne, hvad står så øverst på listen?
”At sundhedsvæsenet bliver prioriteret: Der skal løbende sættes flere ressourcer af til sundhedsvæsenet.
At der bliver sat turbo på udviklingen af det nære sundhedsvæsen.
En national plan for psykiatrien: Vi har brug for at sætte psykiatrien på dagsordenen igen – denne gang hvor der i langt højere grad bliver tænkt et samspil mellem regioner og kommuner ind”.
Hvad ville du gerne give lægerne?
”Et større råderum. Få lægerne mere i spil, end de generelt har været i perioden med aktivitetsstyring, hvor det mest har drejet sig om at levere mere af noget. Men med gaven kommer også en forpligtelse. Som politikere skal vi tro på, at der bliver bedre løsninger, hvis de er fundet tæt på patienterne. Men så skal lægerne også byde ind og tage ansvar for, at det sker. Jeg ved, der er travlt derude. Men det skal være med de rigtige ting”.
Læs mere om Region Syddanmarks afskaffelse af 2 procents-aktivitetsskravet her:
