Skip to main content

»Dejligt komplekst« og »vigtig læring, både som læge og menneske«

Tessa Bystrup Boyles og Jens Christian Tabori Kraft har begge erfaring som uddannelseslæger i Deep End-klinikker og deltager på konferencen.

Tessa Bystrup Boyles, HU-læge i almen medicin hos Lægerne i Gellerup i Aarhus (foto: Jesper Balleby) og Jens Christian Tabori Kraft, I-stilling i almen medicin hos Ebeltoft Lægehus (foto: privat)

Af Jesper Pedersen, jp@dadl.dk

25. maj 2026
4 min.

Tessa Bystrup Boyles vil gerne inspireres endnu mere til, at hun skal kæmpe for at blive praktiserende læge i en Deep End-klinik. Interessen er der. Ingen tvivl om det. Men måske det sidste skub.

»Jeg vil gerne opleve det her netværk. Jeg håber at ende i en Deep End-klinik, når jeg er speciallæge, men samtidig kan jeg også godt være lidt i tvivl, når jeg har en familie med tre børn. Så jeg vil gerne have et større kendskab og se, hvor drevne de her læger er – og tale med dem om, hvordan man holder arbejdstimerne inden for et niveau, hvor man også kan have en familie. Hvad er deres strategier?«, siger Tessa Bystrup Boyles om sine forventninger til konferencen for uddannelseslæger i Deep End-praksis.

Lige nu er hun HU-læge i almen medicin hos Lægerne i Gellerup i Aarhus. Et helt bevidst valg efter at interessen for arbejdet med patienter af lavere social klasse blev vakt under KBU på Sydsjælland. Efterfølgende ophold i praksis i hhv. Valby og Aarhus C har lært hende kontrasten og vist hende, hvilken læge hun helst vil være.

»Det giver mig en større arbejdsglæde at opleve, at jeg virkelig gør en forskel. Mens det dræner mig mere, når det nogle gange kan føles lidt som bestillingsarbejde ved mere velstillede patienter. Jeg synes simpelthen, at det er mere spændende med kompleksitet, flere sygdomme og lange medicinlister. Jeg oplever også en større taknemmelighed fra patienterne her«, siger Tessa Bystrup Boyles, der vurderer, at 80% af hendes patienter i Gellerup er af anden etnisk herkomst end dansk – såvel af arabisk, som kinesisk, ukrainsk og anden afstamning.

»Og jeg ser en del patienter, som har en dårlig sygdomsforståelse. Altså, de kommer med en masse symptomer, men uden selv at have forslag til, hvad det kan skyldes. De fejler generelt mere i en lavere alder og har brug for hjælp til at navigere i det danske sundhedssystem. Det synes jeg er dejlig komplekst«.

Tændte en ild

For Jens Christian Tabori Kraft var det i virkeligheden en tilfældighed, at han havnede i en Deep End-klinik. Indtil udgangen af april var han KBU-læge i Lægecenter Korsør. I dag er han i en I-stilling i almen medicin hos Ebeltoft Lægehus, der ikke er en del af Deep End-netværket, men formentlig har en patientpopulation til at kunne være det.

»Jeg vidste ikke, hvad en Deep End-klinik var, før jeg var der. Jeg havde noget praksiserfaring fra studietiden og som lægevikar i Vojens – og jeg kunne tydeligt mærke forskel«, fortæller Jens Christian Tabori Kraft.

»Det var som om, der blev tændt en ild i mig. Det var fagligt udfordrende og givende at være med til at løfte opgaven med den her mest sårbare patientgruppe med komorbiditet, som ofte falder mellem stolene i både den primære, sekundære og territære sektor. Det er også konfronterende at se lidelse og også fattigdom, som repræsenterer den store og voksende ulighed i Danmark, og hvor man som læge må forholde sig til patienter, som ikke har råd til at købe den udskrevne medicin. Det er ikke noget, man støder på, andet end teoretisk, når man læser til læge og befinder sig seks år i en universitetsby. Så det har været en vigtig læring for mig, både som læge og som menneske. Jeg er stolt over at have været med til at løfte den samfundsopgave – om end det var tilfældigt, at jeg endte derude«.

Planen for Jens Christian Tabori Kraft er at blive alment praktiserende læge. Det kunne godt være i en Deep End-klinik – i hvert fald som en del af det på et tidspunkt. For det er den patientgruppe, som har hans faglige interesse. På konferencen for uddannelseslæger glæder han sig til at høre, hvordan andre indretter deres klinikker og sætter arbejdet i system.

»Og så glæder mig til at høre, hvordan andre forsøger at komme lægemanglen til livs og gøre det attraktivt at være i Deep End-klinikker. Selvfølgelig kræver det sin person at stå i det hver dag, men jeg synes ikke, at det er uattraktivt at være i en Deep End-klinik. Tværtimod. Men det er mindre attraktivt for mange at flytte til f.eks. Korsør. Jeg oplevede, at jeg fik tilbudt meget fleksibilitet i min arbejdsuge så længe, at det passede med 37 timer. Så jeg glæder mig til at høre, hvordan andre klinikker gør«.