Skip to main content

Delte meninger om lægers støtte til våbenkøb i Ukraine

For mange læger er det naturligt at støtte humanitære frem for militære formål. Sådan er det også normalt for Joachim Hoffmann-Petersen. Alligevel har han nu valgt at sende penge til »fyrværkeri« mod Putin. Men støtten mødes af kritik af læge, der er bange for, at lægers støtte til våbenkøb kan skabe mistillid til standen.

Læge Peder Ahnfeldt-Mollerup er bekymret for, at danske lægers støtte til våbenkøb i Ukraine vil skade sikkerheden for udsendte læger i den erklæret neutrale nødhjælpsorganisation Læger uden Grænser. På billedet er sundhedspersonale fra Læger uden Grænser på arbejde i organisationens hospitalstog i Ukraine. Foto: Andrii Ovod/Læger uden Grænser.
Læge Peder Ahnfeldt-Mollerup er bekymret for, at danske lægers støtte til våbenkøb i Ukraine vil skade sikkerheden for udsendte læger i den erklæret neutrale nødhjælpsorganisation Læger uden Grænser. På billedet er sundhedspersonale fra Læger uden Grænser på arbejde i organisationens hospitalstog i Ukraine. Foto: Andrii Ovod/Læger uden Grænser.

Bodil Jessen, boj@dadl.dk

13. jan. 2023
012 min

Et par dage før nytår lagde anæstesilæge og konservativ byrådspolitiker Joachim Hoffmann-Petersen et foto af sin beaglehund Charlie og et screenshot af en MobilePay-betaling til Den danske Ukraine komité op på sine to Facebook-profiler og sin Twitter-profil.

Budskabet var overordentligt populært, og mange, også læger, delte opslaget, ledsaget af deres egen kontante støtte til komitéen.

»Opslaget på min politikerside på Facebook performede bedre end de fleste opslag, jeg boostede i valgkampen til Folketinget, så den fik ganske meget opmærksomhed«, oplyser Joachim Hoffmann-Petersen.

Han har tilsendt Ugeskrift for Læger en opgørelse, der viser, at opslaget på hans politikerside på Facebook og det tilsvarende på Twitter samlet opnåede over 50.000 visninger, godt 1.000 likes og knap 100 delinger. Han har ikke statistik over opslaget på sin personlige profil, men også det nåede vidt omkring.

Screendump af Joachim Hoffmann-Petersens støtte til Ukraine.
Screendump af Joachim Hoffmann-Petersens støtte til Ukraine.

Mistillid til standen

Men selvom Joachim Hoffmann-Petersens opslag opnåede stor popularitet, var ikke alle enige. En kritisk røst er praktiserende læge Peder Ahnfeldt-Mollerup fra Vejle, der mener, at Joachim Hoffmann-Petersens opslag sender et forkert signal. Ugeskrift for Læger har talt med ham.

»Jeg er pacifist, humanist og idealist. Min grundholdning er, at man skal være medmenneskelig og ikke dræbe andre mennesker. Jeg støtter humanitært arbejde økonomisk og har arbejdet med ulandsarbejde i mange år. Det foretrækker jeg frem for at sende penge til indkøb af krudt og kugler, som både rammer Ukraines egen befolkning og russerne«, siger Peder Ahnfeldt-Mollerup.

Med sine kritiske kommentarer til Facebook-opslaget ville han gøre opmærksom på, at støtte til våbenkøb ikke er et generelt standpunkt for danske læger og for lægestanden. Peder Ahnfeldt-Mollerup understreger, at læger som privatpersoner selvfølgelig kan støtte alle lovlige formål – herunder Den danske Ukraine komité. Fuldstændig ligesom andre borgere.

»Læger kan gøre, hvad de vil, på baggrund af deres politiske holdninger. Vi kan melde os til militæret og skyde andre folk. Det har vi ret til, og det er der som sådan ikke noget galt med. Men når jeg ser på Facebook, at læger, heriblandt fremtrædende læger som Joachim Hoffmann-Petersen og Jørgen Skadborg [PLO-formand], i en humoristisk vending skriver, at de i stedet for at bruge penge på fyrværkeri til nytår hellere vil sende penge til krudt og kugler, som kan slå russere ihjel, så får jeg en lidt dårlig smag i munden«, siger Peder Ahnfeldt-Mollerup.

Men du siger alligevel, at de som privatpersoner må gøre, som de vil?

»Ja, det må alle. Men når man er en af pingerne blandt læger – politiker og PLO-formand – og tager stilling i en væbnet konflikt, så kan andre meget let misforstå det og opfatte det, som om man tager stilling på vegne af andre læger og ikke kun som privatperson. Det kan godt være, at de støtter som privatpersoner, men det ændrer ikke ved, at de stadig er kendt som læger«, siger Peder Ahnfeldt-Mollerup.

Så du mener ikke, at de kan lægge deres officielle hverv og lægeidentitet fra sig og blot optræde som privatpersoner?

»Jeg skal ikke være dommer over dem eller angive, hvad man må og ikke må. Men min personlige holdning er, at man skal være påpasselig med, hvad man lægger ud som privatperson; især hvis man er formand for en gruppe af læger eller repræsenterer lægestanden på anden vis. Vi må erkende, at ting, man gør i sit privatliv – kører for hurtigt, har en affære eller støtter våbenindkøb – kan smitte af på den person, man optræder som i offentligheden. Det ser man i mange brancher, ikke kun blandt læger. Når læger ikke holder sig neutrale, men sender kontant støtte til våben til den ene part i en krig, så vil andre kunne stille spørgsmål ved, om man støtter som læge, som formand for læger eller som privatperson«.

Stiller du større krav til etisk korrekt handlemåde til læger end til andre mennesker?

»Næh, jeg synes, at alle skal opføre sig ordentligt. Men selvfølgelig er der et ekstra ansvar, når man er læge – og det ansvar øges, afhængigt af ens position og hvem man måtte repræsentere – også selvom man selv understreger, at man optræder som privatperson. Det er ikke, fordi jeg synes, det er rigtigt, at det er sådan. Jeg kan bare konstatere, at samfundet har udviklet sig i den retning: Befolkningen og medierne interesserer sig for, hvad vi mener og gør som privatpersoner. Den udvikling har konsekvenser på mange forskellige planer, og derfor er vi nok nødt til at tænke mere over, hvad vi gør som privatpersoner«.

Hvorfor mener du, det er vigtigt, at læger optræder neutralt?

»Som læger holder vi os neutrale og til at støtte humanitært, og vi holder os fra at vælge side i konfliktområder. Lægernes Pension investerer heller ikke i våben. Det handler også om vores egen og vores kollegers sikkerhed, når vi, de og andre sundhedspersoner er udsendt til eller arbejder i områder med krig og konflikter. Når læger arbejder i områder med krig, skal vi behandle alle patienter og være neutrale. Til gengæld nyder vi beskyttelse og må ikke beskydes, hvilket er angivet i Genève-konventionerne. Ved at man som læge offentligt støtter indkøb af våben til at slå andre ihjel med, er jeg bange for, at det kan skabe mistillid til standen, og at det kan bringe udsendte læger og sygeplejerskers liv i fare. Vi har set, at der er blevet bombet hospitaler i Ukraine og andre steder i verden – nogle gange under påstand af, at de ikke er helt neutrale«, siger Peder Ahnfeldt-Mollerup.

Han understreger, at han ikke har noget udestående med nogen.

»Jeg synes godt, at man kan vise sympati for et land og for en udsat og hårdt prøvet befolkning som den ukrainske, uden at man behøver støtte den væbnede kamp og støtte, at de skyder på russerne. Jeg tager naturligvis til mig, at det ikke er alle folk, der er enige med mig. Men jeg synes godt, at vi må drøfte det. Jeg har intet imod Joachim Hoffmann-Petersen og Jørgen Skadborg som læger og som personer, og jeg ønsker ikke at svine dem til. Tværtimod – jeg har meget stor respekt for dem. Men derfor kan vi godt være uenige på nogle enkelte punkter«.

»Ved at man som læge offentligt støtter indkøb af våben til at slå andre ihjel med, er jeg bange for, at det kan skabe mistillid til standen, og at det kan bringe udsendte læger og sygeplejerskers liv i fare«. Peder Ahnfeldt-Mollerup, praktiserende læge
Praktiserende læge Peder Ahnfeldt-Mollerup fra Vejle holder sig til humanitær støtte i Ukraine og er bekymret for, om lægers støtte til våbenkøb kan skabe mistillid til standen. Foto: Palle Peter Skov.
Praktiserende læge Peder Ahnfeldt-Mollerup fra Vejle holder sig til humanitær støtte i Ukraine og er bekymret for, om lægers støtte til våbenkøb kan skabe mistillid til standen. Foto: Palle Peter Skov.

En særlig situation

»Kyiv« blev kåret til Årets ord i 2022. Det er ikke tilfældigt, for krigen i Ukraine har fyldt og fylder fortsat meget i Danmark. Den danske regering er gået ind med fuldtonet støtte til det ukrainske folk og præsident Volodymyr Zelensky, og store dele af den danske befolkning har fulgt trop. Et par uger efter den russiske invasion af Ukraine 24. februar 2022 oprettede en kreds af borgere – med tidligere Venstreminister Søren Pind i spidsen – Den danske Ukraine komité med det formål at sende økonomiske midler til Ukraine til indkøb af våben og sikkerhedsudstyr til de væbnede styrker. Indtil nu har komitéen indsamlet 58 mio. kr.

Joachim Hoffmann-Petersen fortæller, at han havde gjort sig mange overvejelser, før han valgte at støtte Ukraine militært i stedet for humanitært.

»Som læge støtter jeg oftest humanitært, og jeg har før sendt penge til eksempelvis Læger uden Grænser og Dansk Røde Kors«, siger han og fortsætter:

»Men i det her tilfælde vil jeg sige, at der kun er én måde at få den her krig til at slutte på, og det er ved at få Rusland smidt ud af Ukraine – og det kræver rigtig mange bomber til den ukrainske hær. På mange områder vil jeg langt hellere støtte humanitært end militært, men jeg tror ikke på, at der bliver fred i Ukraine, medmindre Ukraine får flere bomber end russerne. For ukrainerne er frihed noget, man må kæmpe for. Det er virkelig bedrøveligt, men det er sådan, jeg læser situationen nu«.

Joachim Hoffmann-Petersen forstår godt, at andre læger kan have en anden holdning og foretrække humanitær støtte frem for militær støtte.

»Peder Ahnfeldt-Mollerup og andre er velkomne til at støtte Læger uden Grænser eller andre nu i stedet for Ukraine-komitéen. Jeg tror bare personligt, at der skal mere til nu. Mit eget lille bidrag ændrer selvfølgelig ingenting i sig selv, men opslaget har bredt sig meget, og mange har delt det og givet tilsvarende og også større beløb, så på den måde er mit lille beløb blevet mangedoblet«, siger han.

Joachim Hoffmann-Petersen er ikke nervøs for, at hans egen og andre lægers støtte til militære formål i krigen i Ukraine kan medføre sikkerhedsproblemer for udsendte læger i landet.

»Jeg tror, at russerne for længst har gennemskuet, at der ikke er nogen i den vestlige verden, der bryder sig om dem. Det gælder, uanset om de er læger eller ej«.

Du er i offentligheden kendt som både politiker og læge, og så er du også en privatperson med de sym- og antipatier, man nu engang kan have som menneske. Hvordan ser du samspillet mellem de roller?

»Alle har ret til at være politikere – også folk, der har aflagt lægeløftet. Jeg er gentagne gange stødt på personer, som ikke mener, at man kan være læge og politiker – fordi så ved man jo, hvad man taler om. Men jeg vil både være politiker og give støtte til våben, hvis jeg mener, at det er nødvendigt for at bevare menneskers frihed. Det er det her, jeg mener – og jeg vil godt understrege, at det er yderst sjældent, at mit private jeg kommer i konflikt med mit politiske jeg. Det er meget svært at få mig til at sige noget, jeg ikke mener«, siger Joachim Hoffmann-Petersen.

Joachim Hoffmann-Petersen vælger som regel at støtte humanitære organisationer, men i tilfældet med Ukraine er han af den overbevisning, at det, ukrainerne har brug for for at vinde krigen, er flere våben. Foto: Heidi Lundsgaard.
Joachim Hoffmann-Petersen vælger som regel at støtte humanitære organisationer, men i tilfældet med Ukraine er han af den overbevisning, at det, ukrainerne har brug for for at vinde krigen, er flere våben. Foto: Heidi Lundsgaard.
»På mange områder vil jeg langt hellere støtte humanitært end militært, men jeg tror ikke på, at der bliver fred i Ukraine, medmindre Ukraine får flere bomber end russerne«. Joachim Hoffmann-Petersen, overlæge og politiker

Våben er ikke bare våben

Lægeforeningen har ikke støttet Den danske Ukraine komité økonomisk, oplyser Klaus Klausen, der er formand for Lægeforeningens Etiske Udvalg. Men enkeltpersoners bidrag er en anden sag, mener han.

»Jeg kan ikke forestille mig, at Lægeforeningen vil finansiere våbenkøb i Ukraine, men jeg ser ikke noget etisk problem i, at den enkelte læge gør det. Lægeforeningen har støttet Ukraine med medicinsk udstyr, og vi har deltaget i verdenslægeforeningens [WMA] og den europæiske lægeforenings [CPME] skarpe kritik af Rusland, ligesom vi har oplyst Domus Medica i gult og blåt«, siger Klaus Klausen.

Han pointerer, at læger indirekte via deres skattebetaling er bidragydere til våben til ukrainske soldater:

»Det er en usædvanlig og modbydelig krig, og jeg kan godt forstå, at nogle læger gerne vil støtte ukrainerne, men de facto gør vi det alle sammen. Den danske stat har jo valgt at sende en masse krudt og kugler til Ukraine, så uanset om vi vil det eller ej, er vi med til at støtte ukrainerne militært«.

Klaus Klausen påpeger, at spørgsmålet om eventuelle etiske problemer ved støtte til våbenkøb afhænger af, hvilken rolle det pågældende land spiller i en konflikt. Han siger:

»Vi ville nok diskutere etikken mere intenst, hvis danske læger var med til at finansiere Putins krig. I WMA har nogle lande da også stillet spørgsmål ved, om den russiske lægeforening fortsat kan være medlem af WMA, fordi de russiske læger ikke i tilstrækkelig grad har undsagt Putin og den russiske regerings fremfærd. Det handler om, at det er russerne, der er aggressorerne, for der er ikke nogen, der på tilsvarende vis har bedt de ukrainske læger om at sige fra over for deres egen regering. Generelt må man sige, at de etiske overvejelser i høj grad hænger sammen med, hvem der er den aggressive part i en konflikt, og hvem der forsvarer sig«.

Har læger særlige moralske eller etiske fordringer til deres ageren sammenlignet med resten af befolkningen?

»Vi skal behandle de syge og sårede – også fjendens soldater. Og som læger går vi ikke ind for, at man starter krige. Men omvendt har vi heller ingen resolutioner om, at man skal lægge sig fladt ned, hvis man bliver angrebet, og under besættelsen var der jo også mange læger, der var aktive modstandsfolk. Der er ingen tvivl om, at vi som læger synes, at krig er et onde, men vi prædiker ikke overgivelse, og vi kan godt forstå, at et land kan være nødt til at svare igen. Jeg synes også, at der er kommet en større bevidsthed om, at våben ikke bare er våben. Der findes jo forsvarsvåben, og det er f.eks. meget rart, at man kan skyde de droner ned, som russerne i øjeblikket bruger til at beskyde børnehaver og andet i de ukrainske byer«, siger Klaus Klausen.

Han tror ikke, at lægers støtte til ukrainske våbenkøb kan bringe udsendte læger i fare. Det handler om lægernes funktion, pointerer Klaus Klausen. Udsendte på et hospital har en klart defineret rolle og funktion, som adskiller sig markant fra militære formål.

»Jeg kan ikke forestille mig, at Lægeforeningen vil finansiere våbenkøb i Ukraine, men jeg ser ikke noget etisk problem i, at den enkelte læge gør det«. Klaus Klausen, formand for Lægeforeningens etiske udvalg
Klaus Klausen siger, at Lægeforeningen ikke støtter våbenkøb, men han ser ikke noget problem i, at læger som enkeltpersoner gør det. Foto: Lægeforeningen.
Klaus Klausen siger, at Lægeforeningen ikke støtter våbenkøb, men han ser ikke noget problem i, at læger som enkeltpersoner gør det. Foto: Lægeforeningen.

Ugeskrift for Læger har forelagt Peder Ahnfeldt-Mollerups argumenter for Jørgen Skadborg. Han har ikke haft tid til et egentligt interview, men har sendt følgende skriftlige kommentarer:

»Jeg har som privatperson doneret penge til den danske Ukraine-komité, og jeg kan med tilfredshed konstatere, at det har inspireret andre til at gøre det samme, hvilket i øvrigt var mit formål med at fortælle om det på Facebook«, skriver han og fortsætter:

»Jeg er uenig med Peder Ahnfeldt-Mollerup i det meste af det, han siger. Jeg tror, at jeg skulle have usundt høje tanker om min egen person og lægers betydning i samfundet i øvrigt, hvis jeg på skulle tro, at en sådan beskeden privat donation på nogen måde påvirker lægers generelle anseelse eller humanitære lægelige organisationers neutralitet i væbnede konflikter«.

Jørgen Skadborg slutter ved at skrive:

»Hvis jeg havde tid til at stille op til interview, ville jeg gerne have været fotograferet på trappen i Domus Medica foran mindevæggen for danske læger, som blev dræbt af nazisterne under 2. verdenskrig«.

Jørgen Skadborg tror ikke, at hans private donation til Ukraine-komiteen påvirker lægers anseelse eller sikkerhed som udsendte til krigsområder. Foto: Claus Boesen.
Jørgen Skadborg tror ikke, at hans private donation til Ukraine-komiteen påvirker lægers anseelse eller sikkerhed som udsendte til krigsområder. Foto: Claus Boesen.

Fakta

Den danske Ukraine komité

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen