Niels har opfundet en app, der på få timer giver læger års erfaring i at spotte hudkræft. Martin har været med til at udvikle en sengegynge, der vugger urolige patienter i søvn. Og Mikkel er idémanden bag et program, der forudser antallet af patienter i akutmodtagelsen.
Ingen af dem er ingeniører, programmører eller matematikere. De er læger. Og de har alle mødt et problem i deres kliniske arbejde, som de ikke har kunnet nære sig for at løse. Det har de ellers haft masser af grunde til.
»Jeg kunne have givet op 1.000 gange de sidste to år«, lyder det fra læge Martin Schultz.
»Der mangler en pulje til de lidt mærlige ideer og projekter, der har potentiale«Mikkel Brabrand, læge og professor
»Regionerne er en driftsorganisation. De er ikke en udviklingsorganisation, som jeg ser det«, siger læge Niels Kvorning Ternov.
»Det er som om, at man ser lidt skævt til innovation«, mener læge Mikkel Brabrand.
De tre fortæller i denne og i den kommende udgave af Ugeskrift for Læger om deres sjove, men også frustrerende erfaringer med at opfinde nye løsninger til gavn for sundhedsvæsenet og patienterne.
Og de er langt fra alene om at tage opfinderhatten på sammen med lægekitlen. Det fremgår af antallet af ansøgere til Beta.Health, en innovationsplatform, der er finansieret af en bevilling fra Novo Nordisk Fonden. Hele 71 ansøgere fra hospitaler over hele Danmark har i løbet af den forgangne vinter ansøgt om hjælp til at realisere deres idéer til nye sundhedsløsninger. Det er en stigning på knap 40% i forhold til sidste år.
»Vi skal huske på, at vores klinikere først og fremmest er ansat til at behandle patienter og ikke til at få innovative sundhedsløsninger på markedet. Derfor er det glædeligt, at så mange klinikere alligevel kaster sig ud i den jungle, det trods alt er, at få en god idé omsat til et konkret produkt«, siger Henning Langberg, der er direktør for Beta.Health East og centerchef for Rigshospitalets Innovationscenter.
Når det er glædeligt, at klinikerne på de danske hospitaler i stadig større grad tager innovationskulturen til sig, skyldes det særligt ét forhold:
»Vi står over for kæmpe udfordringer i sundhedsvæsenet, som skal løses hurtigt. Derfor skal vi accelerere de kliniknære løsninger, som potentielt kan ændre vilkårene for vores patienter og sundhedspersonale«, påpeger Henning Langberg.
»Midlerne er der ikke. Det gør, at der er rigtigt langt fra idé til realisering« Henning Langberg, direktør for Beta.Health East og centerchef for Rigshospitalets Innovationscenter
Når en læge får en idé til en opfindelse, vil lægen på et tidspunkt få brug for rådgivning og økonomisk støtte til at forsøge at realisere den. Som det er nu, kan lægen forsøge at finde hjælp på flere niveauer. Beta.Health er en national innovationsplatform, der har eksisteret i halvandet år og støtter forskningsbaseret innovation, det vil sige forskningsresultater, som kan løftes til nye sundhedsløsninger og gøre en forskel for patienterne. To gange årligt kan ansatte på danske hospitaler søge Beta.Health-midler. Der deles penge ud i størrelsesordenen 250.000 og op til 1 mio. kr.
Men læger med en god idé kan også forsøge sig hos deres region. Hver region har en innovationsenhed, som hjælper med at omsætte gode idéer fra klinikere og virksomheder til løsninger. I Region Midtjylland kan man som læge for eksempel få op til 100.000 kr. i støtte til mindre udviklingsprojekter, hvor man over et kort projektforløb har behov for at teste en løsning, frikøbe timer eller sprede sin idé. I Region Nordjylland hjælper Innovationsklinikken idérige læger med rådgivning om projektledelse, teknologisk og kommerciel udvikling, patenter, samarbejder, kontrakter og fundraising.
Dertil kommer, at hospitalerne også har deres egne innovationsenheder, som rådgiver ansatte klinikere med innovationsidéer. Desuden kan læger, ligesom alle andre idérige danskere, søge rådgivning hos Opfinderrådgivningen på Teknologisk Institut og midler hos Innovationsfonden.
Fakta
Det kan alt sammen lyde godt, men det er i realiteten langt fra godt nok, mener de fleste, der har berøring med sundhedsinnovation. Der er udbredt enighed om, at der kunne gøres gevaldigt meget mere for at støtte og fremme kliniknær innovation i det danske sundhedsvæsen.
De tre opfinderlæger, som fortæller om deres innovationsrejse i dette og det kommende blad, er alle stødt på utallige udfordringer i et system, som de ikke mener er indrettet til udvikling.
Læge og professor Mikkel Brabrand fra Odense Universitetshospital, som har fået idéen til et program, der forudser patientflow i akutmodtagelsen, har modtaget 250.000 og 500.000 kr. i støtte til sit projekt, men de er snart brugt op. Han fortæller, at herfra er projektet stort set »con amore«.
»Men det hele kan strande, hvis vi ikke kan finansiere det. Der mangler en pulje til de lidt mærkelige idéer og projekter, der har et potentiale«, mener Mikkel Brabrand.
Læge Martin Schultz har været med til at opfinde en gynge, der vugger hospitalssengen, så patienter med delirium falder til ro. Men gyngen står stadig kun på hans egen afdeling, fordi han med egne ord er blevet kastet rundt mellem de aktører, han har bedt om hjælp, og er løbet ind i problemer med alt fra jura til funding, testning og CE-mærkning.
»Der mangler et sted i regionen, hvor nogen kan hjælpe en lille menig læge som mig, som har fået en god idé og gerne vil teste den. Jeg har ledt som en sindssyg efter sådan et sted, men jeg kan ikke finde det«, siger han.
Og så er der læge Niels Kvorning Ternov, der står bag en læringsportal, der lynuddanner læger i at genkende hudkræft og sikrer tværsektoriel håndtering af hudtilstande, er lykkedes med at få en stor pose penge – 10 mio. kr. – fra Innovationsfonden til forskning og udvikling. Men de er også snart brugt op.
»Det er den absolut største barriere for innovation, at sundhedsvæsenet er en driftsorganisation, som har svært ved at allokere tilstrækkeligt med midler til at udvikle nye løsninger. Den innovation, der finder sted, er primært kommercielt drevet og kommer fra store virksomheder. Det betyder, at der må være mange gode idéer, der kunne spare på bemanding og økonomi, som går tabt«, mener Niels Kvorning Ternov, der selv på en måde er gået tabt for sundhedsvæsenet, idet han i dag mere er virksomhedsdirektør, end han er læge.
Læs mere om Niels Kvorning Ternov og hans opfindelse i Ugeskrift for Læger nr. 15.
»Der er kæmpestor forskel på de midler, der er afsat til forskning og til innovation på sundhedsområdet. Støtten til forskningen er i milliardklassen, mens der kun er afsat millioner til innovation«Lars Gaardhøj, andennæstformand i Danske Regioner og formand for Danske Regioners politiske arbejdsgruppe om digitalisering og datadeling
Lægerne står ikke alene med deres oplevelser af, at det er svært at finde især økonomisk støtte til deres innovationsprojekter. Også innovationsenhederne på hospitalerne genkender problematikken.
Brian Holch Kristensen, der er enhedschef for innovation på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, oplever, at finansiering af innovative løsninger er svært. Han kalder budgetterne og puljerne i regionen for »faste og ikke designet til innovation«.
Ofte er det noget nemmere for hospitalet for eksempel at købe en dyr CT-skanner, som er kendt sundhedsteknologi. Men et lille plaster, der overvåger patientens bevægelser, og en VR-brille, der nudger til at mobilisere patienten, er svært. Midlerne bruges til den umiddelbare sundhed, fortæller han.
»Mange af de innovative sundhedsløsninger har selvfølgelig ikke den klassiske evidens, da den jo ikke er opbygget endnu. Så nogen skal turde satse midler på det. Mange af teknologierne laver vi jo netop for at frigive tid til klinikeren, så vi kan klare os med færre, og derfor skal lønbudgettet også i spil, men det er fastlåst til akut løsning af, at man mangler sundhedspersonale«, siger innovationschefen.
Sådan oplever hans hospitalsdirektør det også.
»Det er en udfordring at skaffe den nødvendige bundfinansiering. Turde afsætte ressourcer til projekter, hvor man ikke aner, om det i sidste ende giver den ønskede effekt. Så der arbejdes konstant med at skaffe de nødvendige rammer. Men det er naturligvis en udfordring, at en meget stor andel af vores årlige budget er låst i helt konkrete drifts- og lønmæssige poster. Så frirummet er bestemt begrænset«, bekræfter hospitalsdirektør Kristian Antonsen.
Også Henning Langberg mener, at der trods initiativer som Beta.Health generelt er alt for få midler til udvikling og implementering af sundhedsinnovation:
»Midlerne er der ikke. Det gør, at der er rigtigt langt fra idé til realisering. Nye løsninger og nye procedurer er en investering med henblik på gevinst på sigt, men det kræver en investeringsvillighed og dermed en risikovillig pulje penge. Dem har hospitalerne og sundhedsvæsenet ikke«.
Det mener Danske Regioner sådan set også, og derfor har man sammen med Dansk Industri foreslået en teknologifond, hvis mål er at udvikle løsninger, der på den lange bane skal frigøre ressourcer i sundhedsvæsenet, så man kan løse den meget store behandlingsbyrde, som den demografiske udvikling med flere ældre vil give.
Danske Regioner har desuden oprettet et såkaldt Rejsehold, som gennem de seneste måneder har besøgt de 21 akuthospitaler og samlet gode eksempler på arbejdskraftbesparende løsninger med potentiale til på sigt at aflaste og frigive tid til sundhedspersonalet i større skala.
»Innovation er for regionerne et fokusområde for at frigøre arbejdskraft, som vi allerede i dag har for lidt af, lyder det fra Lars Gaardhøj, andennæstformand i Danske Regioner og formand for Danske Regioners politiske arbejdsgruppe om digitalisering og datadeling.
Han erkender dog, at der er barrierer på vejen fra god idé til færdigudviklet løsning i drift.
»Det skal være nemmere at komme i gang, men også nemmere at lykkes med innovation. Der kan i dag både være juridiske og økonomiske benspænd, der bremser udviklingen. Det må vi have af vejen. Innovation skal have et klart politisk og ledelsesmæssigt fokus, så det prioriteres«, siger han.
For han mener, at de gode kliniknære idéer bedst støttes tæt på klinikerne. Derfor har hver enkelt region etableret innovationsenheder, der hjælper klinikere og virksomheder til at omsætte deres gode idéer til konkrete nye løsninger, påpeger han.
»Det er meget vigtigt, at vi har vores dygtige klinikere med i udviklingen af nye løsninger på sundhedsområdet. Det kliniske personale forstår patienternes behov og har indblik i, hvordan løsningerne passer ind på de enkelte afdelinger. Det perspektiv skal vi have med, når vi udvikler nye løsninger, ibrugtager nye bedre behandlingsformer eller innoverer og omlægger arbejdsgange«, siger han.
Han er godt klar over, at de læger, der gerne vil omsætte deres gode idé til en konkret løsning, støder på barrierer. Nogle af dem skal ifølge Lars Gaardhøj løses fra politisk hold, ligesom de økonomiske rammer for udvikling og implementering af nye løsninger ligger uden for den enkelte klinikers ansvar.
På samme måde kan der være juridiske problemstillinger, som på et overordnet plan kræver hjælp fra staten. For eksempel til hvordan man må bruge data i udviklingen af løsninger med kunstig intelligens. Her har Danske Regioner sammen med blandt andet Sundhedsministeriet, Danmarks Statistik og Nationalt Genom Center formuleret en fælles vision for bedre brug af sundhedsdata.
Fakta
På trods af barriererne vurderer Lars Gaardhøj, at der allerede foregår rigtigt meget sundhedsinnovation. Men Danske Regioner er hele tiden optaget af at skabe bedre rammer for det i de kliniske miljøer, understreger han. Et af de greb, der kan fremme udviklingen endnu mere, kunne for eksempel være:
»At skabe tydeligere incitamenter og karriereveje for de klinikere, som gerne vil udvikle nye løsninger. Der kunne arbejdes på en tilsvarende karrierevej for udvikling og succesfuld implementering af gode løsninger på samme måde, som det er en karrierevej at lave klinisk forskning, mener Danske Regioners andennæstformand.
Netop forholdet mellem innovation og forskning er skævt. Henning Langberg tegner skævheden op på denne måde:
»Der er kæmpestor forskel på de midler, der er afsat til forskning og til innovation på sundhedsområdet. Støtten til forskningen er i milliardklassen, mens der kun er afsat millioner til innovation«, påpeger han.
Mikkel Brabrand, opfinderlægen bag softwaren, der forudser myldretid i akutmodtagelser, er inde på det samme andetsteds i dette blad. Han opfatter de manglende midler til innovation som, at man »ser lidt skævt til innovation«.
Henning Langberg peger på, at vi i Danmark med vores lange forskningstradition har bygget et system op, så man publicerer og på den måde måler sig med andre, der også laver forskning. Et system, som gør, at det er karrierefremmende at bedrive forskning.
»Vi har ikke det samme system for innovation, så vi automatisk tilskynder til det, som vi gør det med forskning. Derfor er vi som innovationscenter udfordret af, at klinikerne har svært ved at finde tid i en travl klinik. Hvis de kan finde tid, så bruger de den på forskning, for det er fremmende for deres karriere. Det er innovation ikke. Derfor er der ikke den samme motivation«, påpeger Rigshospitalets innovationschef.
Skal innovation kunne noget af det samme som forskning, skal man typisk kigge til translationel forskning, der har til formål at omsætte grundforskning til noget, der kommer patienter til gode ude i klinikken. Men processen for translationel forskning er lang. Først skal den ny viden genereres, publiceres, accepteres, inkluderes i guidelines, og så kan den nye viden implementeres i klinikken.
»Det tager uendeligt lang tid. Typisk 12-14 år, før forskningsresultater reelt gør en forskel for patienterne«, siger Henning Langberg.
Sådan behøver det omvendt ikke at være med innovation. Godt nok kan det være tungt for eksempel at få nyt medicinsk udstyr CE-mærket. Men:
»Innovationsprocessen kan godt foregå hurtigere end forskningsprocessen. Det er blandt andet det, som innovationscenteret på Rigshospitalet og Beta.Health kan. Vi er i tæt samarbejde med de kliniske miljøer omkring deres konkrete behov for at accelerere processen«, forklarer Henning Langberg.
På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har man oprettet det, man kalder »Behovsfabrikken«. Det dækker over en strategi, hvor man beder klinikere om at finde, afdække og validere udviklingsbehov. Med jævne mellemrum afholder man så en »Virksomhedsbazar«, hvor man inviterer eksterne partnere ind, der er eksperter i at løse det konkrete behov.
Innovationschef Brian Holch Kristensen kalder det at »åbne hospitalet mod omverdenen«, og meningen med det er at sætte klinikerens behov i front. I modsætning til at blive pitchet en løsning af nogle sælgere.
»Løsninger skal laves til reelle kliniske behov, og vi skal ikke – nødvendigvis – tilpasse vores arbejdsgange efter en eksternt lavet løsning«, siger Brian Holch Kristensen.
Men han erkender også, at det er nemmere sagt end gjort, for der skal også tages højde for udbudslov og meget andet. Brian Holch Kristensen oplever dog, at der er begyndt at være en mere fælles tilgang til innovation i Region Hovedstaden. For eksempel er der kommet fokus på innovative indkøb i regionens Koncernindkøb, og Bispebjergs Behovsfabrikken er netop hægtet op på et samarbejde med Koncernindkøb.
På Herlev og Gentofte Hospital har man haft en innovationsenhed i de sidste ti år. Den startede lidt anderledes end mange andre steder, nemlig nedefra. Altså ikke som stabsfunktion, men decentraliseret på Radiologisk Afdeling, hvilket gav mening, fordi netop den afdeling går på tværs af alle andre afdelinger på hospitalet.
»Innovation er en holdsport. Det er noget, man gør sammen med andre. Men det er en udfordring i sig selv«Henriette Raaschou, leder af Innovationsenheden på Herlev og Gentofte Hospital
Henriette Raaschou kommer selv oprindeligt fra Radiologisk Afdeling og er i dag leder af Innovationsenheden på Herlev og Gentofte Hospital, så hun har været med fra den spæde start, da man skulle brede innovationskulturen ud på hospitalet.
»Det var udfordrende fra start. Innovation kræver andre metodikker og andre kompetencer end for eksempel forskning. Det kræver en ny kultur. Et andet mindset«, siger Henriette Raaschou, der forklarer, at det handler om ikke kun at tænke i drift og forskning, men også i hvordan, man får forskning ud at leve i praksis – med henblik på at optimere og kvalitetssikre driften.
Desuden kræver innovation samarbejde, mener hun. Skal man for eksempel nytænke patientforløb, kræver det, at man sammen udfordrer og nytænker måder at gøre tingene på.
»Innovation er en holdsport. Det er noget, man gør sammen med andre. Men det er en udfordring i sig selv«, siger hun.
Et eksempel er, når man som hospital får virksomheder med ind som samarbejdspartnere. Så bliver kredsen af mennesker, der tænker anderledes end en selv som læge, endnu større.
»Det skal man lære at være i. Det kommer ikke hen over natten«, lyder Henriette Raaschous erfaring.
Det kunne næsten lyde som om, at det er lægers pligt – ud over det daglige, travle arbejde i klinikken – at løse sundhedsvæsenets kapacitetsudfordringer. Men sådan skal det ikke forstås, siger innovationschef Henriette Raaschou. Hun mener ikke, at behovet for forandring alene ligger hos klinikerne. Det er også systemet, der skal innoveres.
»Det er generelt for svært at få nye ting implementeret. Der er et knowing-doing-gap i sundhedsvæsenet. Der går alt for lang tid fra, at vi ved, at noget skaber værdi, til, at vi får det ud, hvor det gør en forskel«.
Hun peger på, at et mere udbredt innovationsmindset i sundhedsvæsenet kræver, at politikerne sætter ressourcer af til det.
»Hvis man ikke investerer i innovation, så kommer vi ikke i mål med at løse sundhedsvæsenets udfordringer. Vi skal hele vejen rundt, så også innovation kommer med. Men det er vi nødt til at have politisk opbakning til«, mener hun.
Heller ikke hospitalsdirektør Kristian Antonsen fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital mener, at læger alene skal stå med innovationsansvaret:
»Man skal ikke betragte innovation som en pligt. Snarere som en naturlig del af enhver klinikers arbejde og opgave. Der ligger naturligvis et overordnet, ledelsesmæssigt ansvar for at skabe de nødvendige rammer og forudsætninger for et velfungerende innovationsmiljø«, siger han.
Man kommer dog ikke uden om, at det kræver hjerteblod, god vilje og ukuelighed hos klinikerne, hvis de i en travl hverdag også skal kaste sig ud i at opfinde. I mange tilfælde helt uden selv at vinde på det, da loven om opfindelser ved offentlige institutioner tilsiger, at rettighederne til opfindelser, der er gjort som offentligt ansat, tilfalder arbejdspladsen.
»Jeg er overrasket over, hvor mange af de klinikere, vi arbejder sammen med, som har som mål at hjælpe deres kliniske hverdag og gøre gavn for patienterne. Læger er typisk ikke voldsomt interesserede i en potentielt økonomisk gevinst. Der er nok også nogle, der er merkantilt interesserede, men der er generelt stor forskel på at søge ind på CBS og så læse medicin«, lyder det fra Rigshospitalets innovationschef Henning Langberg.
Læs mere om innovation i den kommende udgave af Ugeskrift for Læger, der udkommer 7. august.
