FOKUS I psykiatrien i den nordlige del af Region Nordjylland er 12 ud af 30 speciallægestillinger besat af udenlandske psykiatere. Desuden flyver fire faste vikarer ind fra hhv. København og Ungarn. Men der er altid tomme uddannelsespladser.
Hver fjerde uge sætter psykiater Alice Rasmussen sig ind i flyveren fra Kastrup til Aalborg. Målet for rejsen er psykiatrien i Region Nordjylland.
Alice Rasmussen er en af flere løsninger på regionens problemer med at rekruttere speciallæger til psykiatrien. Hun og regionen har en ordning, der betyder, at Alice Rasmussen arbejder som vikar en gang om måneden, er til glæde for begge parter, forklarer hun. »Jeg har nu i tre år arbejdet en uge om måneden i psykiatrien her i Nordjylland. Jeg er glad for at kunne hjælpe her og jeg har efterhånden bygget en relation op til stedet«, forklarer hun.
Alice Rasmussen arbejder cirka 70 timer – inklusive bagvagter – i den uge, hun er her, og hun bor i en vagtlejlighed, som regionen stiller til rådighed. Hendes arbejdssteder skifter periodevis. Hun har været i ambulatorium, hvor hun udredte patienter. Hun har også arbejdet på en lukket afdeling, og hun har deltaget i oplæringen af nogle af de udenlandske læger.
»Jeg er der, hvor der er brug for mig«, siger Alice Rasmussen, der har arbejdet som overlæge og klinikchef i psykiatrien i Region Hovedstaden i mange år, men nu udelukkende arbejder som vikar.
Iderigdom
Alice Rasmussens chef er Susanne Jensen, som er klinikchef i Klinik Psykiatri Nord, der har ansvaret for voksenpsykiatrien i Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Nykøbing Mors og Thisted. Det er Susanne Jensen, der skal sørge for at trække i de rigtige tråde og finde på løsninger, så det lægeudsultede psykiatriområde kan holdes kørende i denne den nordlige og vestlige del af Region Nordjylland.
Og det går egentlig ganske godt, siger hun. Men det er kun takket være iderigdom og evnen til at finde på, at hun i dag kan konstatere, at speciallægebemandingen i Klinik Psykiatri Nord har 30 besatte speciallægestillinger. Plus fire vikarbesatte speciallægestillinger. Og to vakante.
»Det er længe siden, det har gået så godt«, konstaterer Susanne Jensen. Vakante speciallægestillinger har været normen i årevis på disse kanter og som Susanne Jensen siger:
»Hver eneste gang, vi skal ansætte en læge, er der ikke nogen at rekruttere. Der er ikke et rekrutteringsgrundlag«.
Den fine dækning for tiden er et resultat af opfindsomhed, der går ud over den gængse med at skrive et stillingsopslag og så slå det op på de relevante platforme.
Tolv af de 30 fastansatte speciallæger er således hentet i udlandet. Det foregår via rekrutteringsbureauer – de fleste med base i Ungarn og Spanien. Denne ansættelsesform er både økonomisk og tidsmæssigt krævende. Det tager cirka halvandet år fra afdelingens første kontakt med lægen, til han eller hun kan arbejde fuldt ud som speciallæge. Forinden er gået møder både i udlandet og i Danmark. Bolig, familieforhold, kurser i sprog, dansk sundhedsvæsen mv. er ingredienser i det forløb.
Så er der fire faste vikarer. Ud over Alice Rasmussen flyver to andre speciallæger i perioder ind fra København. Og hver sjette uge lander en ungarsk speciallæge, der kommer den lange vej fra Ungarn. Hun har tidligere været ansat som fast speciallæge i den nordjyske psykiatri, men er flyttet tilbage.
»Det er et stort arbejde, sådan vil jeg sige det, at rekruttere læger fra udlandet, og der går jo lang tid, før man har en læge, der arbejder på speciallægeniveau i en dansk sammenhæng. Fordi det er psykiatri, tager sprogkurserne længere tid – idet sproget er fagets diagnosticerings- og udredningsredskab«.
Uddannelseslæger
Mindre godt ser det ud i forhold til uddannelseslæger. I øjeblikket er der fem uddannelseslæger på afdelingen, alle i hoveduddannelsesforløb – og derudover er der et par i h-forløb mod almen praksis.
»Vi får generelt ikke besat alle vores uddannelsesstillinger. Sådan har det været i mange år. Så der kommer til at mangle også fremadrettet«, siger Susanne Jensen.
Hvad tænker du om fremtiden?
»At det hele tiden vil være nødvendigt at arbejde med noget ekstra og med flere muligheder. Altså at hente læger i udlandet, bruge vikarer og derudover at skabe et attraktivt uddannelses- og arbejdsmiljø og i det hele taget gøre os attraktive for de læger, der kommer«.
Hvordan?
»Det er meget positivt, at lægeuddannelsen på Aalborg Universitet udvides med flere studerende. Derudover er vi rimeligt lydhøre over for de ønsker, lægerne kommer med, med hensyn til f.eks. vagt, og hvilken afdeling eller arbejdssted de ønsker at være på, det har vi en fleksibel tilgang til. Og vi må lave individuelle løsninger – nogle kan arbejde på halv tid og nogle må vi flyve ind – f.eks. fra København«.
Men ordningen har konsekvenser for kontinuiteten, siger Susanne Jensen:
»Det er et problem at bygge et fagligt miljø op, når der er for mange huller, som vi bliver nødt til at få stoppet, og det samtidig er et vilkår, at lægerne ikke har mange års erfaring fra psykiatrien i en dansk sammenhæng. Vi har f.eks. haft en vakant ledende overlægestilling fem år – heldigvis har vi lige fået den besat«.
Konklusionen og realiteten for Nordjyllands psykiatri er:
»Det er noget, vi skal arbejde med hele tiden og på flere niveauer – mange år frem«, siger Susanne Jensen.
Læs også artiklen op til Dimensioneringsudvalgets snarlige rapport: Læger - jo flere, jo bedre?
