Skip to main content

Læger - jo flere, jo bedre?

FOKUS Om kort tid vil Sundhedsstyrelsens Dimensioneringsudvalg give sit bud på, hvor mange læger der skal uddannes i de kommende år. Der forventes flere læger - men hvor mange er der brug for? Meningerne er delte og svarene er forskellige blandt andet afhængigt af, om man spørger i øst eller vest.

Anne Steenberger, as@dadl.dk

1. mar. 2017
8 min.

Praksis står tomme, og sygehusafdelinger er lukningstruede på grund af lægemangel. Kan flere læger løse problemet? Skal der optages flere på medicinstudiet? Skal der oprettes flere speciallægeuddannelsesstillinger? Vil det medføre en spill over-effekt, som vil komme udkanten til gode, eller vil det blot betyde, at endnu flere læger bliver stuvet sammen omkring universitetsbyerne? Det er varme spørgsmål her i marts, hvor Dimensioneringsudvalget kommer med et oplæg til en plan for, hvor mange læger der skal uddannes frem til 2022. Oplægget skal diskuteres og vedtages eller forkastes på et møde den 15. marts i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse under Sundhedsstyrelsen.

Ugeskriftet har spurgt fire vigtige aktører på området for lægers videreuddannelse, om der efter deres mening er brug for flere læger og speciallæger. og hvorvidt det kan være med til at hjælpe på lægedækningsproblemet.

Fakta

Fakta

TRE SPØRGSMÅL TIL INTERESSENTERNE

1) Hvordan skal forholdet mellem færdiguddannede cand.med.er og udbuddet af videreuddannelsesstillinger være?

2) Skal der optages flere på medicinstudiet?

3) Skal der oprettes flere videreuddannelsesforløb?

SVARENE

Berit Bjerre Handberg, sekretariatschef i Videreuddannelsesregion Nord.

Berit Bjerre Handberg

1) Der skal uddannes de speciallæger, der er brug for. Det er svært at vurdere på lang sigt, men vi må gøre det så godt, vi kan.

Skal alle de læger, der uddannes, være speciallæger, synes du?

Nej selvfølgelig skal de ikke det. Hvorfor i alverden skulle de dog det? Lige så vel som ikke alle, der uddannes på journalisthøjskolen er sikret ansættelse på en avis – sådan fungerer jobmarkedet jo ikke.

Lige nu er det ikke en relevant diskussion, fordi vi så desperat mangler læger til at besætte vores uddannelsesstillinger – fordi vi har flere uddannelsesstillinger, end der er læger til at søge. Hvis det så på et tidspunkt ser anderledes ud, må vi tage diskussionen der.

2) I international sammenligning optager vi relativt mange. Så det er svært at svare på. For fem år siden havde jeg sagt under ingen omstændigheder. Men nu har det vist sig, at lægerne er ret gode til at finde et job, så jeg tror, der er et jobmarked for uddannede læger – uden for hospitalerne – der godt kan brede sig ud. F.eks. i medicinalindustrien, i undervisningssektoren, inden for forskning, i planlægning i kommuner og regioner og i konsulentbranchen. Så læger er bredt anvendelige – og de skal ikke nødvendigvis være speciallæger.

3) Der skal i hvert fald ikke være flere end nu. For der er ikke ansøgere til det og vi får ikke besat de uddannelsesstillinger, vi har.

Jeg synes, det bedste er at fastholde det nuværende antal h-forløb de næste par år frem, og så kan vi se, hvordan verden ser ud, når vi ved, om der kommer et speciale i akutmedicin, og vi er blevet klogere på flere ting.

Jeg så også gerne større fleksibilitet til de enkelte videreuddannelsesregioner, som så – inden for det samlede antal uddannelsesstillinger – kunne få større indflydelse på, i hvilke specialer man konkret vil slå stillinger op de enkelte år. Det kunne f.eks. være flere lungemedicinske pladser det ene år og færre kardiologer det andet etc.

Lise Møller, sekretariatschef i Videreuddannelsesregion Øst:

Lise Møller

1) Så tæt på en til en, som overhovedet muligt. Det er vigtigt, at der er en uddannelsesplads til alle.

2) Lige nu er der ikke behov for det. Der kommer cirka 1.200 kandidater ud om året, og man skal tænke over, hvor mange der på sigt reelt er brug for – det er mange læger, vi får ud. Så her i Øst synes vi ikke, antallet skal øges. Men det skal heller ikke skæres.

3) Ja tak. Et meget stort ja tak. Faktisk er jeg netop nu ved at ansøge om 11 ekstra forløb her i Øst allerede fra andet halvår af 2017. Det er i specialer, hvor vi oplever en kæmpestor mangel: neurologer, geriatere, lungemedicinere, radiologer, samfundsmedicinere og kardiologer.

I Øst mangler man videreuddannelsesstillinger, i Nord og Syd kan de ikke besætte dem – hvad kan rette op på det – dimensioneringsplanen?

Man kan lægge studiepladserne lidt anderledes, flytte nogle vestpå, som man har gjort i Aalborg – det vil hjælpe, fordi det tyder på, at det er nemmere at holde på lægerne, hvis de studerer i det område, hvor de er vokset op.

Var det ikke en ide at formindske antallet af h-forløb i Øst og lave flere i Nord og Syd, så ville man vil søge derhen, hvor uddannelsesstederne er?

Jeg synes, man kan se sådan på det, at vi her i Øst kan tilbyde og oprette uddannelsespladser, som lægerne søger. Så kan vi uddanne lægerne. Vi kan selvfølgelig ikke bestemme, hvad lægerne gør, når de er blevet speciallæger. Men er man først speciallæge, vil man formentlig helst arbejde som speciallæge. Står man f.eks. som færdiguddannet ortopædkirurg i Køge, og der ikke er en eneste speciallægestilling i hele videreuddannelsesregion Øst, men derimod er nogle i Esbjerg, Herning eller Svendborg, så tror jeg, lægerne vil søge derhen og arbejde som speciallæge frem for at blive i Køge som reservelæge.

Mads Skipper, formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning

Mads Skipper

1) Det skal matche. For Lægeforeningen er princippet, at øger man optaget på medicinstudiet, skal de også tilbydes en speciallægeuddannelse.

Historisk ved vi, at antallet af udbudte videreuddannelsespladser også bør afspejle, at en vis mængde – man estimerer som regel med 5-10 procent af en årgang – går andre steder hen: til industrien, til forskning, udenlandske studerende, som rejser tilbage til eget land etc. Hvis en dimensioneringsplan øger dette etstimat af læger, der ikke fortsætter i en videreuddannelse, går vi for os at se den forkerte vej.

2) Hvis vi afviger princippet om, at de, der bliver optaget, også skal tilbydes en videreuddannelse, så skal vi ikke tage flere ind.

3) Lægeforeningen har længe ønsket en efterspørgselsanalyse, men det er der endnu ikke lavet. På grundlag af den viden, man har nu, vil vi gerne have antallet af uddannelsespladser øget over den kommende dimensioneringsperiode. Vi ser gerne et øget antal forløb inden for visse specialer, f.eks. almen medicin. Vi anbefaler en fleksibilitet bygget ind i dimensioneringen fremadrettet, således at hvis man finder ud af, at der er brug for flere læger inden for visse specialer, så er det muligt at øge antallet af uddannelsespladser, uden at skulle vente flere år.

I dag er der udbudt 900 videreuddannelsesforløb. Kun 700 er besat. Hvorfor så ikke gå ned i antallet af h-forløb?

Vi ved ikke præcist, hvorfor de 200 forløb ikke er besat, men arbejdsløse læger, det har vi ikke. De er ansat andre steder. Og jeg ville være ked af at stå i 2020 uden videreuddannelsesstillinger nok, hvis der pludselig kommer et kæmpeboom af nyuddannede læger, som nogle beregninger tyder på.

Danske Regioner

1) Det nuværende antal speciallægeuddannelsesforløb skal fastholdes på de nuværende 900 årlige forløb frem til 2020. Men i tilfælde af særlige udfordringer og behov på nogle af specialerne vil Danske Regioner være villig til at se på det konkrete behov.

2) Ja, Lægedæknings-rapporten, som Danske Regioner også sad med i, lægger op til en udvidelse af antallet af studiepladser i Aalborg.

3) Det er vigtigt, at alle uddannelsesforløb besættes. Derefter kan tages stilling til, hvor og hvordan udvidelse kan foregå og i hvilke specialer. Sundhedsstyrelsen fastsætter løbende antallet af speciallægeuddannelsesforløb efter rådgivning i Prognose og Dimensioneringsudvalget. Vi går ud fra, at styrelsen vil lægge op til en drøftelse, når vi kommer nærmere 2020.

Læs også artikel om lægemangel i psykiatrien i Nordjylland: Der er ikke nogen læger at rekruttere