Selvom den nye arbejdstidslov træder i kraft mandag den 1. juli, er det stadig uklart, hvordan læger helt lavpraktisk skal registrere deres arbejdstid.
»De enkelte regioner vil melde ud, hvem der konkret skal tidsregistrere, hvad der skal tidsregistreres, og hvordan registreringen kommer til at ske i praksis«, lyder det fra Danske Regioner på Ugeskrift for Lægers henvendelse om, hvad der skal tidsregistreres og hvordan.
Fra Region Nordjylland er meldingen, at tidsregistreingen er forbundet med flere knaster, og at man derfor ikke er klar til at informere om, hvad og hvordan der skal tidsregistreres inden 1. juli. Tidsregistreringen er på som dagsordenpunkt, når Hovedudvalget holder møde i slutningen af juni.
»Vi har ikke tidsregistreringen for lægegruppen fuldt implementeret, før vi kommer på den anden side af sommerferien, og hvad skal man så gøre i den mellemliggende periode? Det arbejder vi også på højtryk for at få afklaret«, lyder det fra HR-chef Jeanett Frandsen.
Region Syddanmark meddeler, at regionen arbejder på at nedkomme med en teknisk løsning til, hvordan tidsregistreringen skal foregå, og at man indtil da må foretage tidsregistreringen manuelt.
Fra Region Sjælland lyder der tilsvarende toner: »Vi er fortsat ved at afdække rækkevidden af lovgivningen«, hedder det i et skriftligt svar fra Region Sjælland, hvis MED-Hovedudvalg modtog en status på implementering af arbejdstidsdirektivet på et møde den 18. juni.
Region Midtjylland oplyser, at de først kan melde ud, hvem der skal tidsregistrere hvad og hvordan efter den 20. juni, når tidsregistreringen har været behandlet i samarbejdsudvalget.
»Da der imidlertid ikke har været mulighed for at tilrettelægge dialogprocesser og ledelsesinformation inden denne dato [1. juli, red.], forventes det først, at retningslinjen efterleves fuldt ud fra den 1. oktober 2024«, fremgår det af udkast til retningslinje for tidsregistrering i Region Midtjylland.
Og endelig er meldingen fra Region Hovedstaden, at »regler for arbejdstidsregistrering og hvordan det skal udmøntes i praksis« er blevet drøftet i regionens MED-udvalg i torsdags (efter redaktionens slutning).
Tilbage i januar vedtog Folketinget en ændring af arbejdstidsloven, der indebærer, at læger ligesom andre lønmodtagere dagligt skal registrere deres arbejdstid.
Formålet er at dokumentere, at 48-timersreglen og reglerne om hviletid og fridøgn overholdes, og overbelastning undgås – en regel, der har været gældende som et EU-direktiv siden 2003.
Af endnu ikke vedtagne retningslinjer for tidsregistrering i Region Midtjylland og Region Syddanmark samt oplysninger fra Region Sjælland går det igen, at f.eks. cheflæger er undtaget fra registreringspligten. Også ledende overlæger samt overlæger, der ikke er pålagt at gå i vagt, samt frikøbte tillidsrepræsentanter og ph.d.-studerende er »som udgangspunkt« eller »efter individuel vurdering« undtaget fra kravet om tidsregistrering.
Rådighedsvagter fra hjemmet skal – uanset hvor mange rådighedstimer der er planlagt – alene registreres med den arbejdstid, der faktisk præsteres i rådighedsvagten.
For medarbejdere, der selv skal tidsregistrere, er det kun ændringer i forhold til standardplanen, der skal registreres. Man er forpligtet til løbende og inden for en uge at indtaste eventuelle ændringer af arbejdstiden.
Når det kommer til, hvordan arbejdstiden skal registreres, er retningslinjen fra Region Midtjylland mest konkret.
For medarbejdere, der vagttilrettelægges, kan ændringer i den planlagte arbejdstid enten registreres ved, at medarbejderen noterer afvigelser til arbejdstiden på arbejdsplanen, som findes i en papirudgave på afdelingen, eller ved at skrive en besked om afvigelsen i appen MinPlan. Ligesom en tredje mulighed lige nu pilottestes.
For medarbejdere, der ikke vagttilrettelægges, kan medarbejderen enten på Medarbejdernet eller på MinLøn registrere afvigelser til arbejdstiden.
Selvom 48-timersreglen bliver gældende ved lov, skal arbejdet fortsat tilrettelægges som fastslået i overenskomsten – dvs. 37 timer for medlemmer af Yngre Læger og ikke væsentligt mere end 37 timer for overlæger.
Dog bliver det fra 1. juli muligt at indgå individuelle og frivillige opt-out-aftaler med Danske Regioner.
Overlægeforeningen har allerede indgået en sådan opt-out-aftale med Danske Regioner, hvorefter den enkelte overlæge kan derefter i en periode frivilligt arbejde mere end 48 timer om ugen. Yngre Læger har ligeledes indgået en aftale med regionerne for de læger, der gerne vil lave ekstra bibeskæftigelse.
Fakta
»Tidsregistreringskravet er en beskyttelse, som skal sikre, at lægernes rettigheder ikke overtrædes i arbejdsgiverens tilrettelæggelse af arbejdet. Derfor skal kravet selvfølgelig overholdes«.
Det fastslår forperson for Yngre Læger, Wendy Sophie Schou, og hun fortsætter:
»At vi nu står her, mindre end 14 dage før kravet træder i kraft, og ikke aner, hvordan det skal foregå, er simpelthen ikke godt nok. Arbejdsgiverne har vidst længe, at kravet ville træde i kraft fra den 1. juli, så det er uforståeligt, at de ikke har en model klar den 1. juli.
Yngre Læger har sammen med Akademikerne forsøgt at invitere til samarbejde med arbejdsgiverne på hele det offentlige områder om, hvordan tidsregistreringssystemerne skulle indrettes, både ved OK24 og efterfølgende, men arbejdsgiverne har ikke ønsket at gå ind i den dialog.
Derfor har jeg selvfølgelig en forventning om, at arbejdsgiverne er helt klar med et fuldt implementeret system den 1. juli, for ellers skulle de jo have taget imod vores tilbud om at gå i dialog om løsningerne«, slutter Wendy Sophie Schou.
Hvad tænker du om, at dine medlemmer, mindre end 14 dage inden tidsregistreringspligten træder i kraft, endnu ikke har fået oplyst, hvordan det skal foregå, og hvad de forventes at registrere?
»Faktisk skulle vi have registeret arbejdstid fra 1. januar 2024, men arbejdsgiverne i Danmark bad om at få det udsat, så man kunne nå at blive klar. Og så står vi alligevel her. Det er pinligt og urimeligt over for den enkelte medarbejder. Og det gør det svært for os som faglig organisation at tage et medansvar for at få tingene til at fungere ved at få afklaret de spørgsmål og uenigheder, vi har«, siger Overlægeforeningens formand, Susanne Wammen.
»I Overlægeforeningen vil vi gerne tage medansvar for at få tingene til at fungere. Det var derfor, vi indgik aftalen om opt-out [mulighed for at blive fritaget for 48-timersreglen, red.]. Men vi vil også insistere på, at loven skal overholdes. Det var ikke et ønske fra os, at der nu skal registreres arbejdstid, men når nu loven er her, skal det gøres ordentligt, så vi får et realistisk billede af den faktiske arbejdstid«.
Hvad er det/de vigtigste spørgsmål, der fortsat er ubesvarede?
»Helt grundlæggende savner mange svar på, hvor og hvordan arbejdstiden skal registreres. Arbejdsgiver har pligt til at vejlede den enkelte ansatte om dette og skal stille et værktøj til rådighed. Vi har i Overlægeforeningen fremhævet, at det bør være så let som muligt, men som minimum skal den enkelte ansatte vide, at man skal registrere arbejdstid og hvordan. Det er jeg ikke overbevist om, at alle ansatte ved i dag«.
Er der noget i de foreløbige retningslinjer, som lige nu behandles i regionerne, der giver anledning til bekymring?
»Vi er bekymrede for, hvordan man definerer, hvem der er selvtilrettelægger og dermed undtaget fra at registrere arbejdstid. Ifølge loven er det ikke muligt at undtage en hel gruppe. Det kræver individuel og konkret vurdering. Derudover forudsætter det store personlige frihedsgrader i arbejdstilrettelæggelsen, så man for eksempel ikke kan stå på en vagtplan. Vi vil følge nøje med i, hvor mange selvtilrettelæggere der udpeges, og om det sker på et individuelt grundlag. Og vi vil hjælpe vores medlemmer med at udfordre det, hvis det bliver nødvendigt.
Vi er heller ikke enige om registrering af arbejdstid under rådighedsvagter fra hjemmet. Ifølge Danske Regioner er udgangspunktet, at kun effektive timer skal registreres. Vi har svært ved at se, at en relativt belastet vagt uden for tjenestestedet med en halv times tilkald kan betragtes som hviletid. Derfor mener vi, at det skal registreres og indgå i de 48 timer«.
Hvad vil Overlægeforeningen gøre?
»Da der jo er tale om en lov, så skal uenigheder i sidste ende afgøres ved domstolene. Vi er klar til at føre sager for medlemmerne, men vi vil meget hellere finde de gode løsninger sammen med regionerne. Både fordi det tager meget lang tid at få afgjort sagerne ved domstolen, og man skal tage én sag ad gangen. Men først og fremmest fordi vi mener, at det er langt bedre for alle at finde fælles løsninger, som tager hensyn til den enkelte og til at få hverdagen på sygehusene til at fungere«.
Derfor er vi i dialog med Danske Regioner. Hen over sommeren vil vi også indsamle erfaringer fra medlemmerne, så vi kan følge op efter ferien, hvis vores bekymringer holder stik, og der er udfordringer, der kræver en drøftelse med arbejdsgiverne. Det betyder også, at hvis vores medlemmer oplever udfordringer med arbejdstidsregistreringen, så vil vi opfordre dem til at sende en mail til fas@dadl.dk, så vi kan samle erfaringerne sammen og følge op over for arbejdsgiver«, slutter Susanne Wammen.
