Det er godt, at reformudspillet indeholder initiativer til at løse manglen på praktiserende læger, men i lyset af de kommende års stigende behov for praksislæger er forslagene »desværre utilstrækkelige«, mener formanden for PLO, Jørgen Skadborg.
»PLO bakker fuldt og helt om de tiltag, regeringen har fremlagt. Det er en god idé at omlægge speciallægeuddannelsen i almen medicin, og det er positivt, at regeringen vil give regionerne en hjemmel til at hjælpe praktiserende læger i områder med dårlig lægedækning til for eksempel at ansætte mere praksispersonale, hvis de åbner for tilgang af flere patienter. Jeg ser også positivt på, at man vil tilskynde regionerne til at udbrede brugen af licensklinikker«, siger Jørgen Skadborg – men tilføjer, at »forslagene ikke er i nærheden af at løse et af sundhedsvæsenets alvorligste problemer«:
»Der skal uddannes langt flere praktiserende læger, nemlig 400 pr. år, hvis vi skal i mål med at sikre Danmark 5.000 praktiserende læger, hvilket er nødvendigt for at klare fremtidens udfordringer i sundhedsvæsenet. Jeg vil derfor opfordre regeringen og Folketinget til som en del af en sundhedsreform at forpligte sig på målsætningen om, at vi om godt ti år skal være 5.000 alment praktiserende læger, og at man omgående øger uddannelseskapaciteten til 400 hoveduddannelsesstillinger om året. Det er mangel på rettidig omhu, hvis ikke man politisk tager initiativer, der sikrer, at disse udfordringer bliver håndteret«, lyder det fra PLO’s formand.
Hos Yngre Læger noterer formand Helga Schultz sig, at udspillet har mange af de rigtige elementer, men at der mangler konkretisering og finansiering til at sikre et robust sundhedsvæsen:
»Vi har som læger peget på udfordringerne med et presset arbejdsmiljø i årevis. Der er ganske enkelt for mange patienter og for mange opgaver i forhold til antallet af ansatte. Derfor hilser jeg en kommission, der netop skal se på, hvordan sundhedsvæsenet bliver mere robust, velkommen. Men jeg kan også blive lidt nervøs for, om denne alvorlige problemstilling bliver skudt til hjørne. For selvom der ikke findes løsninger, der afhjælper problemerne med et snuptag, må sådan en kommission ikke blive en syltekrukke«, siger Helga Schultz og peger på, at det er »afgørende, at personalets stemmer fra virkeligheden bliver repræsenteret i arbejdet«.
Hun er bekymret for, at reformen ikke vil gøre sundhedsvæsenet mindre klemt. For selvom regeringen mener, at økonomien skal følge demografien, er det ikke tilstrækkeligt, mener Yngre Lægers formand – der skal også sikres »penge til nye og dyrere behandlinger, som hele tiden udvikles, og som befolkningen forventer«.
Yngre Læger kalder regeringens forslag til at løse lægedækningen i de lægedækningstruede områder via tiltag som flere licensklinikker og mere ansat praksispersonale for »skridt i den rigtige retning«, som dog »ikke gør det alene«:
»Der mangler fortsat at blive skruet op for dimensioneringen, så der bliver uddannet flere speciallæger i almen medicin«, siger Helga Schultz og minder om, at en omlægning af hoveduddannelsen først og fremmest skal sikre en god kvalitet i speciallægeuddannelsen.
Endelig er Yngre Læger bekymrede for, at regeringens udspil ikke også indeholder en plan for realiseringen af den lovede tiårsplan for psykiatrien, for »psykiatrien kan ikke holde til at skulle vente«, siger Helga Schultz.
Det er en »fornuftig retning, når regeringen i sit udspil til en sundhedsreform vil styrke tilbud tæt på borgerne«, og det er »en fælles opgave at sikre, at patienterne oplever høj kvalitet og sammenhæng mellem tilbuddene i det nære sundhedsvæsen og på sygehusene«. Sådan siger Overlægeforeningens formand Susanne Wammen i en reaktion på udspillet.
Hun hæfter sig især ved regeringens ønske om at styrke det nære sundhedsvæsen via nationale kvalitetskrav, indsamling af data og nærhospitaler, der skal tilbyde lettere kontroller og behandlinger, og hun deler »ambitionen om at forebygge, at sygdom udvikler sig og kræver behandling på de specialiserede sygehuse«.
»Det afgørende bliver at sikre kvaliteten i de tilbud, borgerne får, uanset hvor de får dem, og at sikre sammenhæng mellem tilbuddene«, siger Susanne Wammen, der kalder regeringens bud på løsninger for »gode ambitioner«.
Overlægernes formand har dog også et par bekymringer i forhold til udspillet. Dels mangler der økonomi til de stigende udgifter til blandt andet nye behandlinger, og mens der ganske rigtigt er mangel på både praktiserende læger, sygeplejersker og SOSU-assistenter, mangler der også speciallæger:
»Ikke mindst speciallæger inden for for eksempel psykiatri, lungesygdomme, ældresygdomme og andre specialer, hvor vi mangler de lægefaglige eksperter, der sikrer kvaliteten og udviklingen af behandlingen til patienterne. Så man er nødt til at se på ressourcebehovet på tværs af sundhedsvæsenet«, siger Susanne Wammen, der i det lys ser frem til »at høre mere om regeringens forslag om en kommission, der skal se på robusthed«.
I sundhedsreformudspillet lægger regeringen op til at give sygeplejerskerne nye opgaver, der nu varetages af læger, og det modtages ikke overraskende som »godt nyt for sygeplejersker og patienterne« af Dansk Sygeplejeråd (DSR) og formand Grete Christensen:
»Der er mange opgaver, som sygeplejersker er uddannet til, og som de godt kan udføre uden at spørge en læge først. Jeg synes, det er vigtigt at realisere sygeplejerskernes potentiale fuldt ud, for dermed kan vi bidrage til at løse nogle af udfordringerne i sundhedsvæsenet, som jo opstår, blandt andet fordi vi mangler medarbejdere«, siger hun.
Mens DSR bakker op om den nationale kvalitetsplan, som skal sikre ensartet høj kvalitet i kommunernes sundhedsindsats, efterlyser DSR-formanden en systematisk national sikring af, at der uddannes det nødvendige antal specialuddannede sygeplejersker på linje med den ordning, der findes for læger.
»Problemet forfølger os nu, fordi pukkelafviklingen på sygehusene forsinkes af mangel på specialuddannede sygeplejersker, og jeg synes, det ligger på den flade hånd at indføre det med en ny sundhedsreform«, siger Grete Christensen.
Derudover efterlyser hun et fokus på, at der er brug for et sygeplejefagligt input i de fora, hvor de store linjer om sundhedsvæsenet tegnes op – det gælder blandt andet i de nye sundhedsklynger, ligesom hun gerne ser, at man »tager skridtet fuldt ud, så den sygeplejefaglige ekspertise også er repræsenteret i Sundhedsstyrelsens direktion, som jo rådgiver regeringen og Folketinget. Det vil følge en anbefaling fra WHO om, at alle lande bør have en Chief Nurse Officer«, siger Grete Christensen.
Udspil til en sundhedsreform indeholder mange positive elementer, men der mangler stadig ambitioner og konkrete løsninger, mener FOA, der blandt andet vil holde sundhedsministeren op på hans erklærede mål om at bekæmpe ulighed i sundhed.
»Lighed i sundhed skal være et selvstændigt fokusområde med langsigtede mål, konkrete initiativer og med finansiering, som fra centralt hold omfordeles endnu mere, end tilfældet er i dag, så de regioner, der har det største behov, får en større andel af pengene«, siger forbundsformand Mona Striib og efterlyser konkrete tiltag i udspillet, som vil mindske uligheden.
Torben Hollmann, der er formand for social- og sundhedssektoren i FOA, peger på, at personalemanglen inden for sundhedssektoren er presserende:
»Vi kan ikke skaffe medarbejdere i det tempo, som vi skal bruge dem. Det har regeringen gudskelov erkendt. Det er en hasteopgave, og det handler også om at bruge de ansattes kompetencer rigtigt. Det indebærer, at der skal tages nogle svære beslutninger i forhold til at flytte arbejdsopgaver mellem faggrupper, så vi bruger deres faglighed rigtigt. Det har både arbejdsgivere og de faglige organisationer haft svært ved i mange år«, siger han.
Det store fokus på at forebygge sygdom og mistrivsel hos danskerne i sundhedsreformudspillet er glædeligt nyt for både for den enkelte dansker og for samfundet, siger formand for Danske Regioner, Stephanie Lose, i en kommentar til udspillet.
Forebyggelse er en vigtig del af den omstilling, som sundhedsvæsenet står over for. En omstilling, der er nødvendig for, at sundhedsvæsenet også i fremtiden kan tilbyde behandling i verdensklasse, mener hun. Men det kræver investeringer på et helt andet niveau, end der er lagt op til i regeringens udspil til en sundhedsreform:
»Det er en kæmpe opgave at omstille sundhedsvæsenet, så det er fremtidssikret. Vi håber, at regeringen og Folketinget er opmærksomme på, at der skal investeres massivt i at fremtidssikre sundhedsvæsenet. Det gælder både investeringer i ny teknologi og investeringer i at løfte kvaliteten og kompetencerne i det nære sundhedsvæsen. Ellers vil vores sundhedsvæsen ikke kunne følge med i hverken udvikling af ny behandling eller behovet for behandling«, siger Stephanie Lose.
Danske Regioner byder også forslaget om en national kvalitetsplan velkomment:
»En national kvalitetsplan er vigtig, fordi vi har et sundhedsvæsen, der er afhængig af indsatsen i alle sektorer, når sygdom og indlæggelser skal forebygges. Vi synes, arbejdet med tilblivelsen af en kvalitetsplan haster«, siger Stephanie Lose, der også gerne havde set forslaget til en kvalitetsplan favne bredere:
»Hvis en kvalitetsplan rigtig skal gøre en forskel, så mener jeg, at den også skal sørge for ensartede standarder på nogle af de opgaver, som kommunerne allerede i dag har på sundhedsområdet. Jeg tænker især på ældreområdet og i forbindelse med mennesker med psykisk sygdom«.
I de danske kommuners organisation KL ser formand Jacob Bundsgaard udspillet som »et godt, første skridt på vejen«.
»Hele idéen med de højtspecialiserede sygehuse var, at de skulle gå hånd i hånd med et stærkt nært sundhedsvæsen. Det specialiserede sundhedsvæsen er med rette blevet styrket gennem de sidste 15 år, og nu er tiden inde til at rette investeringerne de kommende år mod det nære sundhedsvæsen«, siger Jacob Bundsgaard.
Han vil have regeringen og Folketinget til i de politiske forhandlinger, der går i gang allerede i den kommende uge, at »holde fast i et højt ambitionsniveau. Det indebærer også, at man finder flere penge til en kvalitetsplan målrettet kronisk sygdom, akutområdet og mennesker med psykiske lidelser«.
»Der er stadig et stykke vej til den reform af sundhedsvæsenet, som vi og alle sundhedsvæsenets aktører længe har efterspurgt. Men regeringen tager med blandt andet sundhedsklyngerne og forslaget om kvalitetsplan, der tegner stregerne for indsatserne til de store kronikerområder, nogle vigtige skridt. Det er forslag, som jo også bunder i stærke samarbejder mellem kommuner og regioner, og som vi har store forventninger til. Men det er også forslag, som kræver en vis økonomi, hvis vi reelt skal kunne sikre et sundhedsvæsen til glæde for alle borgere«, siger Jacob Bundsgaard.
Læs mere:
