Content area

|

Lægeforeningen: Både plusser og minusser i reformudspil

Det længe ventede udspil til en sundhedsreform har mange gode takter – særligt på forebyggelsesområdet. Men regeringen forsømmer at tage fat på det grundlæggende problem med manglen på speciallæger, mener Lægeforeningen.
Der skal ske  grundlæggende ændringer i forebyggelsen og kvaliteten i det nære sundhedsvæsen, bl.a. ved en styrket indsats over for kronikere og ved at lave kvalitetsplaner for sygdomsgrupperne. (Foto. Colourbox)
Forfatter(e)
Jens Nielsen, jen@dadl.dk

Ny retning for forebyggelse. Styrket kvalitet i det nære sundhedsvæsen. Tid til den enkelte patient. Sådan lyder de tre sætninger, der uddyber titlen på det sundhedsreformudspil, ’Gør Danmark sundere’, som regeringen fremlagde torsdag.

I alt vil regeringen frem mod 2028 i forhold til nu bruge yderligere 400 millioner kroner om året på initiativer, reformen lægger op til. Det løber op i 2,8 milliarder i alt, og dertil kommer så de forventede 4 milliarder kroner til de nærhospitaler

I alt er der afsat 2,8 milliarder til drift frem mod 2028, hvilket svarer til omkring 400 millioner om året. Derudover afsætter regeringen som ventet 4 mia. kr. til anlægsinvesteringer i forbindelse med etableringen af de op til 20 nærhospitaler, regeringen allerede tidligere har annonceret. Og udspillet er i det hele taget præget at være en sammenfletning af allerede igangsatte og allerede annoncerede initiativer tilsat et antal nye elementer.

Ved præsentationen af reformudspillet torsdag understregede sundhedsminister Magnus Heunicke (S) en pointe, der allerede er understreget i tidligere udspil:

»Vi skal have grundlæggende ændringer i forebyggelsen og kvaliteten i det nære sundhedsvæsen«.

Det skal blandt andet ske gennem en styrket indsats over for kronikere og ved at lave kvalitetsplaner for sygdomsgrupperne. Det skal føre til målbart færre forløb for kronikerne, og antallet af genindlæggelser skal være nedbragt med 10 procent i 2030. Antallet af strokepatienter skal nedbringes med 10 procent, sagde ministeren.

Samtidig skal en Kommission for Robusthed i Sundvæsenet under ledelse af direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm komme med forslag til, hvordan sundhedsvæsenet på sigt kan sikre på både ressourcer og kvalitet.

Fra Lægeforeningen lyder først og fremmest ros til regeringen udspil om, at regeringen med en national kvalitetsplan vil sikre, at kroniske patienter i hele landet kan være sikre på at få behandling af høj kvalitet i de kommunale tilbud med mere ensartede tilbud om for eksempel træning og en patientuddannelse, der skal give patienterne redskaber til at håndtere egen sygdom.

»Der er gode forslag i reformen, som forhåbentlig gør op med postnummerlotteriet i den geografiske ulighed, der i dag præger de kommunale sundhedstilbud til patienterne«, mener Lægeforeningens formand, Camilla Noelle Rathcke.

»Kommende generationer vil takke os«

På forebyggelsesområdet lægger regeringen op til et par allerede ganske omtalte stramninger i forhold til børn og unge: en hævet aldersgrænse for salg af alkohol fra de nuværende 16 til 18 år og et forbud mod salg af tobak og nikotinholdige produkter til alle, der er født efter 2010. Desuden sætter udspillet fokus på børn og unges fysiske aktiviteter – 25 procent skal være fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen i 2030 – og på børn og unge mentale trivsel.

De to forslag vækker begejstring hos Lægeforeningens formand, der kalder dem ’en milepæl for folkesundheden i Danmark’.

Tiltagene vil gøre en markant forskel for både den enkelte unges sundhed, og det vil også spare sundhedsvæsenet for mange patienter med følgesygdomme fra et skadeligt forbrug af alkohol eller tobak i fremtiden, påpeger hun.

Camilla Noelle Rathcke fortæller, at en 18-års aldersgrænse for salg af alkohol er et af de absolut mest effektive værktøjer, man kan tage i brug for at hjælpe børn og unge ud af den skadelige alkoholkultur, der hersker i Danmark.

»Det er på tide, at vi som samfund tager ansvar og får skabt rammerne for, at vores børn og unge kan få et sundere forhold til alkohol, end hvad de voksne generationer har præsteret. Jeg har derfor ikke andet end ros tilovers for, at regeringen vil sætte aldersgrænsen op til 18 år. Vi ved, det virker, og med lovning om flere forebyggelsestiltag i regeringens kommende alkoholhandleplan ser fremtiden lys ud for vores børn og unge«, siger Camilla Noelle Rathcke.

Også regeringens ambition om, at ingen født i og efter 2010 skal starte med at ryge og bruge andre nikotinprodukter, bakker hun fuldt op om.

»Målsætningen er et kvantespring fremad i den danske forebyggelsesindsats. De fremtidige røg- og nikotinfri generationer vil takke os for endelig at trække en streg i sandet og for at være ambitiøse på deres vegne«, siger Camilla Noelle Rathcke, der også peger på, at det »i sidste ende også bliver en stor gevinst for vores sundhedsvæsen«, fordi man kan undgå en del af de meget behandlingskrævende sygdomme, som et skadeligt forbrug af alkohol eller tobak fører til.

Indsats mod ulighed – og for klimaet

Ud over to flagskibe skal der også sættes ind på syv andre områder. I forhold til børn og unge sætter udspillet desuden fokus på børn og unges fysiske aktiviteter – 25 procent skal være fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen i 2030 – og på børn og unge mentale trivsel.

Derudover lægger udspillet op en indsats mod den sociale ulighed inden for kræftområdet, hvor en kortlægning skal ’sikre et stærkt grundlag for at kunne udpege tiltag, der kan mindske ulighed i kræft’. Det skal samtidig være en trædesten for at sætte fokus på ulighed i andre alvorlige sygdomme, står der i udspillet.

Samtidig skal en øget indsats i udsatte børnefamilier være med til at forebygge, og som en del af forebyggelsesinitiativerne vil regeringen også drøfte med regionerne, hvordan der kan ’ske ambitiøse reduktioner af sundhedsvæsenets CO2-udledning’ – et indsatsområde, som Lægeforeningen også har haft fokus på i sit nyligt fremlagte klimaudspil.

Bindende krav, tak

Men centralt i reformudspillet står den satsning på det nære sundhedsvæsen, som reformudspillet lægger op til. Ud over de 20 nærhospitaler handler det om en styrkelse af indsatsen over for det stigende antal kronikere og ældre:

’Det skal ske gennem en national kvalitetsplan, der understøtter, at flere lever et godt og langt liv med en kronisk sygdom, og at kvaliteten følger med, når en større del af indsatsen skal foregå i kommunerne frem for på sygehuset’, hedder det udspillet, der vil styrke de kommunale akuttilbud, der skal klædes bedre på gennem rådgivning til det nære sundhedsvæsen fra de specialiserede sygehuse.

’Regeringen vil drøfte konkretisering og rækkefølge med de relevante aktører blandt andet i forbindelse med de årlige økonomiaftaler med regioner og kommuner’, hedder det. Et interessentforum med relevante aktører skal følge arbejdet, og Sundhedsstyrelsen vil få til opgave at levere de nærmere faglige beskrivelser, mens implementeringen skal ske i lokal dialog blandt andet i de nye sundhedsklynger.

Lægeforeningens formand peger på, at det er afgørende, at kravene i kvalitetsplanerne bliver så bindende som muligt.

»Vi vil arbejde for, at planen ikke baserer sig for meget på uforpligtende anbefalinger, og at Sundhedsstyrelsen, som skal stå i spidsen for kvalitetsplanen, får mulighed for at styre planlægningen og gribe ind, hvis en kommune ikke lever op til den kvalitet, der skal til. På sygehusene har Sundhedsstyrelsen mandat til at stoppe behandling, hvis den ikke er i orden. Det skal de også have på det kommunale område,« siger Camilla Rathcke.

Hun peger også på, at de skærpede krav ikke kun bør omfatte kroniske patienter, men også andre i kommunale sundhedstilbud, for eksempel psykiatriske patienter og personer i genoptræning af hjerneskade.

Pengene skal følge med

For at sikre den økonomiske holdbarhed i den kommunale indsats over for det stigende antal ældre og de demografiske ændringer i de kommende årtier vil regeringen ’sikre, at pengene følger med flere børn og ældre’. Det skal ske ved årlige økonomiforhandlinger mellem regeringen, regionerne og kommunerne, og regeringen vil, hedder det i udspillet, ’reservere et beløb i det økonomiske råderum svarende til det demografiske træk på sundhedsområdet i regionerne, som skal udmøntes til regionerne i kommende økonomiaftaler og finanslove’.

Lægeforeningen peger på, at ’indførslen af de nye kvalitetsplaner skal ses i sammenhæng med de kommende sundhedsklynger, der skal sikre sammenhængende behandlings- og rehabiliteringsforløb på tværs af sundhedsområdet, og det vil komme til at kræve midler:

»Sundhedsvæsenet er i dag ekstremt presset, og antallet af patienter vil kun vokse i de kommende år. Og det er ikke nok kun at tage højde for, at vi bliver flere borgere. Der skal også være råd til nye teknologier og behandlinger og ikke mindst til at realisere ambitionerne om at sikre kvaliteten for patienterne. Det forventer jeg naturligvis, at regeringen og Folketinget tager højde for i kommende forhandlinger om både reform og drift af sundhedsvæsenet«, siger Camilla Noelle Rathcke.

Reformudspillet lægger også op til at udvikle kvaliteten gennem et samarbejde med kommunerne og de praktiserende læger om en mere aktiv brug af data fra det nære sundhedsvæsen, ligesom behandlingsmulighederne i eget hjem via virtuelle og digitale løsninger også skal styrkes.

Endelig lægger reformen op til en bedre akutindsats via flere akutlægebiler og ambulancer med fokus på de områder af landet, hvor responstiden i dag er længst.

Tiltrængt blik på klagesystemet

Lægeforeningen er også godt tilfredse med, at der i reformudspillet lægges op til at give patientklagesystemet et eftersyn.

’Hvis en patient oplever, at der er sket en fejl i behandlingsforløbet, er det Styrelsen for Patientklager, der sørger for, at patienten kan få en uvildig vurdering af, om der er grund til kritik af behandlingen. Der skal være fokus på afklaring og læring, når der er sket en fejl. Derfor er der igangsat en undersøgelse af, hvordan patientklagesystemet fungerer for sundhedspersoner og patienter’, hedder det i udspillet.

»Vi er glade for, at regeringen på den måde viser, at den deler en opfattelse af, at dette system kan gøres bedre og bruges aktivt til at skabe et mere sikkert og lærende sundhedsvæsen. Der kommer alt for lidt patientsikkerhed ud af klagesystemet, som det fungerer i dag. Det er kompliceret, sagsbehandlingstiden er for lang, og det er svært at gennemskue processen. Derfor er der brug for at gentænke modellen«, siger Camilla Rathcke, der vil have forenklet systemet, øget muligheden for dialog mellem patienter og sundhedspersoner og have nedbragt sagsbehandlingstiden, så den i gennemsnit ligger på maksimalt seks måneder.

Lægeforeningen peger desuden på, at en klagesag er ofte følelsesmæssigt belastende for både patienter og de involverede sundhedspersoner. Det har store konsekvenser for den psykologiske tryghed blandt de ansatte i sundhedsvæsenet, og det kan føre til, at man udøver ’defensiv medicin’, hvor man foretager medicinsk unødvendige behandlinger og undersøgelser på patienterne, lyder det.

Fagligheden i førersædet

Under det sidste af de tre hovedpunkter i udspillet, ’Tid til den enkelte patient’, lægger udspillet op til en afvikling af efterslæbet i sundhedsvæsenet og dermed en ’normalisering af ventetider’. Ekstra ressourcer skal sikre, at den ekstraordinære indsats med at afvikle puklen ikke må gå ud over andre områder og aktiviteter i 2022.

Regeringen lægger i udspillet op til en ’bedre anvendelse og udvikling af sundhedspersonalets kompetencer’, som dækker over en øget adgang til sygeplejersker til at udføre opgaver, der i dag er forbeholdt læger. Det kan eksempelvis være at tage blodprøver, udføre visse vaccinationer, give væske i drop og sy mindre sår sammen.

Regeringen vil på samme måde ’øge omfanget af de opgaver, som jordemødre kan udføre selvstændigt’ som for eksempel at anlægge en lokalbedøvende indsprøjtning eller at give injektioner til mødre med en bestemt blodtype. Initiativet skal ses som et skridt mod at sikre personale nok og mere tid til patienten gennem mere fleksibel brug af kompetencer’, hedder det.

Men hvordan det meget omtalte generelle ’robustgørelse’ af sundhedsvæsenet skal ske på sigt, giver reformudspillet ikke mange bud på. Det vil regeringen lade det være op til en kommission at se på, og det er Lægeforeningen godt tilfredse med:

»Vi skal sikre, at sundhedsvæsenet reformeres klogt, og at der er den rette faglige ledelse af de nye strukturer i sundhedsvæsenet. Det er nødvendigt for at komme i mål med de store ambitioner for sundheden. Lægeforeningen har tidligere foreslået en hurtigarbejdende ekspertkommission som en del af reformen, og vi kvitterer for, at det ønske er blevet hørt. Det er klart, at vi gerne bidrager«, siger Camilla Rathcke.

Tiltag mod manglende lægedækning

I forhold lægemanglen i yderområderne lægger reformudspillet op til to tiltag, der skal sikre flere praktiserende læger: Regeringen ’vil omlægge hoveduddannelsen i almen medicin, så uddannelseslægerne får en praksispligt på op til et halvt år mere i almen praksis og tilsvarende mindre tid på sygehusene. Omlægningen skønnes at bidrage med cirka 290 uddannelseslæger om året, der bruger et halvt år mere i almen praksis’, hedder det i udspillet.

’Regeringen vil samtidig styrke fordelingen af uddannelsesstillinger i speciallægeuddannelsen til blandt andet lægedækningstruede områder. Og så vil regeringen understøtte attraktive uddannelsesforløb i eksempelvis almen medicin. Det skal tiltrække uddannelseslæger til områder med lægedækningsudfordringer,’ hedder det i udspillet.

Den lokale lægemangel skal også bekæmpes ved udbrede brugen af licensklinikker, som ’giver tilflyttende læger mulighed for at fokusere på lægearbejdet, mens regionen tager sig af administrationen. Konkret vil regeringen i samarbejde med regionerne arbejde for at oprette 10 nye licensklinikker med plads til 10-30 ekstra læger i de lægedækningstruede områder’.

Derudover skal regionerne have nye muligheder for at iværksætte målrettede tiltag, der kan tiltrække læger til områder med lægemangel: ’Der skal i en tidsbegrænset periode og i visse områder med særligt store udfordringer med lægemangel være mulighed for at yde et økonomisk tilskud til praktiserende læger, som eksempelvis ansætter praksispersonale for at tage imod væsentligt flere patienter. Derudover vil regeringen gøre det lettere og mindre bureaukratisk for regionerne at oprette en regionsklinik, når der mangler alment praktiserende læger’ hedder det i udspillet.

Men det er langt fra til tilstrækkeligt, påpeger Lægeforeningen, der mener, at regeringen overser det centrale:

»Manglen på praktiserende læger og mange andre speciallæger såsom geriatere, lungemedicinere, radiologer og speciallæger til alle dele af psykiatrien er et stort problem i dag, og det vil kun vokse. Løsningen er at uddanne markant flere speciallæger. Det bør blive en del af den endelige reform«, siger Camilla Rathcke.

Læs hele udspillet på sum.dk

Læs også:

Sundhedsministeren vil starte en »stille revolution«

Lægeforeningen, DSR og FOA: Patientklagesystemet skal gentænkes fra bunden

Usædvanligt mange patienter og personalemangel presser sygehuse

»Behov for faglighed midt i de store armbevægelser omkring nærhospitaler«

Right side