Det længe ventede udspil »Tættere på II – Sundhed, uddannelse og lokal udvikling« blev onsdag præsenteret på et pressemøde.
Regeringen vil oprette 20 nærhospitaler, forbedre lægedækningen og styrke det akutte område, lød det fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).
Han pegede på, at sygehusvæsenet de seneste 20 år er blevet mere specialiseret.
»Det betyder, at det er nødvendigt at styrke og løfte det nære sundhedsvæsen. Flere har fået længere til sygehuset, alt for mange har ikke adgang til en fast læge, og patienterne bliver tabt imellem to stole. De bliver en kastebold, og det er ikke sikkert, at de bliver grebet. Der er for mange, der bliver genindlagt, og der er for stor forskel på kvaliteten i sundhedstilbuddene, alt efter hvilken kommune man bor i«, sagde Magnus Heunicke på pressemødet.
Derfor vil han starte en stille revolution og gøre op med et fragmenteret sundhedsvæsen. Med respekt for den ekstraordinære situation, som sundhedspersonalet aktuelt står i med store vigtige opgaver, sagde han og tilføjede, at der i den forbindelse kommer endnu et udspil på sundhedsområdet senere på året.
Lægerne skal være seks måneder længere i almen praksis, så forsvinder de seks måneder fra hospitalsvæsenet. I alle led af sundhedsvæsenet mangler vi personale, både læger og sygeplejersker.Susanne Wammen, næstformand i Overlægeforeningen.
Et led i det nuværende udspil er oprettelsen af nærhospitaler, som regeringen afsætter fire milliarder kroner til. Han nævnte jordemoderkonsultationer, blodprøvetagning, røntgen og diabeteskontroller som eksempler på behandlinger, der skal ske på nærhospitalerne. Men ingen indlagte patienter.
Regeringen vil desuden indføre en såkaldt praksispligt til hoveduddannelseslæger i almen medicin ved at forkorte tiden på sygehusene og sende lægerne ud i almen praksis. Det vil ifølge ministeren give 290 flere læger i almen praksis.
De vil desuden fremme licensklinikker, give støtte til læger, der tager flere patienter ind i praksis, og så vil de styrke akutberedskabet, så ambulancerne kommer, når de skal.
Sundhedsudspillet er et skridt på at tage hul på at løse udfordringerne på sundhedsområdet. Men vi er langtfra i mål med de nødvendige svar på de store udfordringer, som sundhedsvæsenet står over, siger Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen.
Hun efterlyser planer for mere ens, høj kvalitet i kommunerne og initiativer, der kan sikre flere speciallæger og andre sundhedsprofessionelle til stadig flere opgaver.
»Regeringen foreslår etablering af en række såkaldte nærhedshospitaler, som nok nærmere er, hvad vi almindeligvis forstår som sundhedshuse. Det er godt, at borgerne kan få hjælp til undersøgelser og behandlinger, som det vil være fornuftigt at tilbyde der, men det er overkill at kalde det løsningen på det pres, som sundhedsvæsnet aktuelt er under, og som fortsætter i de kommende år«, siger Camilla Noelle Rathcke.
Hun peger på, at læger og andre sundhedsprofessionelle hver dag slås med underfinansiering og underbemanding.
»Mangel på speciallæger, sygeplejersker og andre er desværre dagligdag. Derfor hæftede jeg mig også ved, at regeringen på sit pressemøde stillede i udsigt, at der kommer flere initiativer på sundhedsområdet, og jeg forventer, at vi ser flere – og ambitiøse – forslag til løsninger. Der er i den grad brug for en gennemtænkt og robust finansieret reform, der samlet tager hånd om, hvordan vi får løst sundhedsopgaverne i årene fremover, herunder sikrer, at der er speciallæger og andre sundhedsprofessionelle at føre dem ud i livet«, siger Lægeforeningens formand.
Endelig konkret
Jørgen Skadborg, formand for PLO, hæfter sig ved, at der bliver talt om at give regionerne værktøjer og hjemmel til at gøre noget, hvor der er problemer.
»De kan f.eks. bruge penge på praksisklinikker. Mere frihed til regionerne har man ikke villet de sidste otte år, så det er et nybrud og glædeligt, at man gør noget aktivt«.
Licensklinikker er en ordning, PLO allerede har i overenskomsten, men som bliver brugt for lidt.
»Det er et koncept, hvor regionen opretter en klinik med udstyr, personale og lokaler og får en læge til at drive det på licensvilkår. Det er ikke en ansat læge, for lægen har ansvaret for at drive klinikken, men lægen har en kontrakt om dækningsbidraget til regionen på omkostningssiden, så lægen ikke skal bekymre sig om at etablere klinik, men har muligheden for at overtage på et senere tidspunkt, hvis lægen bliver glad for det. Og blive rigtig konventionel praktiserende læge«.
Ansættelsesvilkår er altså den afgørende forskel fra regionsklinikkerne, hvor ansatte læger kan sige op med en måneds varsel, hvor man så står uden læger.
Det er f.eks. tilfældet lige nu med nogle af nærklinikkerne i Region Sjælland, hvor regionen lige nu forsøger at dække klinikkerne med vikarer, men det er ikke lykkes at fastholde lægerne. Og det er desuden dyrt.
»I en licensklinik er der en opsigelsesvarsel på seks måneder, fordi det er meningen, at lægerne skal blive i længere tid«.
Jørgen Skadborg peger på en undersøgelse fra FYAM, som viser, at 96 procent af de yngre almenmedicinere, der er ved at blive uddannet, gerne vil eje egen klinik på traditionel vis. Og 16 procent af dem ønsker ansættelse, inden de slår sig ned.
»Det er altså de 16 procent, som man kunne få til at slå sig fast ned ved at lave licensklinikker, i stedet for at de rejser rundt og tager vikariater forskellige steder«.
Fra tjenestepligt til praksispligt
Regeringen bruger ordet praksispligt, som handler om, at den obligatoriske del af uddannelsen i almen medicin bliver forlænget med et halvt år i almen praksis og bliver skåret i sygehusdelen.
»Det har både PLO, Lægeforeningen og DSAM foreslået for længe siden, så det er blot i forlængelse af, hvad vi selv synes. Den eneste tidsel er, at man kalder det praksispligt. Det er spøjst, at man gerne vil bruge det ord. Der er tale om læger, der har valgt at blive praktiserende læge, og alle er enige om, at man skal have mest mulig uddannelse inden for sit eget speciale«.
Stillinger skal placeres der, hvor der er mangel på praktiserende læger, og det giver teoretisk set god mening, men det kræver, at stillingerne bliver besat, siger Jørgen Skadborg.
»Hvis man ikke gør noget for at lokke lægerne derhen, så bliver det ikke til noget. Man kan ikke tvinge folk til at søge«.
Hvad skal der til?
»Gode forhold. Vi hører, at sygehusopholdene gør, at lægerne ikke søger derhen, hvis der er dårlige forhold. Det kan afholde lægerne fra at søge en ellers attraktiv stilling i praksis, fordi der medfølger en uattraktiv sygehusdel«.
En sidste afgørende del er regeringens planer om støtte til de læger, som tager flere patienter ind. Et værktøj, PLO har efterspurgt i ti år.
I forhold til nærhospitalerne er Jørgen Skadborg positiv, hvis det betyder, at der kommer klinik- og lokalefællesskaber til praktiserende speciallæger.
»Det er ikke veldefineret, hvad der skal være i nærhospitalerne, men hvis det kan give attraktive rammer for mere nære tilbud til borgerne, vil det indirekte hjælpe på rekrutteringen af læger, fordi lokalområdet får bedre tilbud til sine patienter og dermed nemmere kan få hjælp til sine patienter. Dermed bliver det sjovere at være praktiserende læge«.
Diabetes bliver nævnt som eksempel – kunne det aflaste almen praksis, hvis diabeteskontroller skal foregå på et nærhospital?
»Rent fagligt hænger pointen om KOL og diabetes ikke sammen. Der er mange andre patientgrupper, det kunne være relevant for. Vi har for fire år siden lavet en opgaveflytning fra hospitaler til almen praksis, så diabetes ligger hos os. De skal hverken på nærhospital eller sygehus. Men for den lille del af patienterne, der er så syge, at de skal ind på et hospital, kunne det være rart, hvis de ikke skulle så langt«.
Opfattelsen af, at de praktiserende speciallæger skal tænkes ind i nærhospitalerne, deler Ann-Louise Reventlow-Mourier, formand for FAPS, Foreningen af Praktiserende Speciallæger. Hun er positivt stemt overfor ideen.
»Vi har lige landet en overenskomst, hvor vi tænker det ind. Vi kalder det ikke nærhospitaler, men det handler om, hvordan vi som praktiserende speciallæger med ydernummer kan drives vores klinik som en del af et nærhospital. Man kan fx vælge at oprette nye ydernumre med krav om, at speciallægen skal placere sin klinik i nærhospitalets lokaler«.
Derudover har FAPS og regionerne i overenskomsten beskrevet såkaldte satellitpraksis, hvor speciallæger kan rykke ud til udkanten et par gange om ugen og foretage behandlinger fra regionens lokaler.
»Det er en del af en fremtidig løsning for sundhedsvæsnet. Det giver god mening, hvis vi får nærhospitaler, at de skal rumme hovedfunktioner indenfor de enkelte specialer, og det er det, vi laver. Al udredning og behandling på hovedfunktionsniveau kan foregå i speciallægepraksis«.
Ann-Louise Reventlow-Mourier kan f.eks. godt se for sig, at der kan sidde radiologer i et nærhospital.
»Det handler om at finde ud af, hvad behovet er, og vi står klar til at spille ind med det, vi kan«.
Hos Overlægeforeningen er næstformand Susanne Wammen bekymret for, at yngre almenmedicinere skal være kortere tid på sygehusene.
»Når de uddannelsessøgende læger skal være seks måneder længere i almen praksis, så er de seks måneder kortere i hospitalsvæsenet. I alle led af sundhedsvæsenet mangler vi personale, både læger og sygeplejersker. Så det vil kunne mærkes - blandt andet i psykiatrien«.
Susanne Wammen støtter dog omlægningen i speciallægeuddannelsen.
Overlægeforeningen havde håbet, at der var mere fokus på rekruttering og personalemangel i udspillet.
»Vi mangler beskrivelse af, hvilke opgaver nærhospitaler skal løse, og hvem der skal løse dem. Den store udfordring er at få rekrutteret og fastholdt personale både på læge- og sygeplejerskeside, så vi sikrer et godt arbejdsmiljø og dermed modvirker, at personalet siger op og flygter fra hospitalsvæsenet.«
Patienterne skal behandles af dem, der er bedst til det, og det er ikke kun geografien, der skal afgøre, hvor patienterne behandles mest hensigtsmæssigt, mener Susanne Wammen.
I Yngre Læger er formand Helga Schultz glad for, at det er lykkedes at sikre, at regeringens oprindelige forslag om en tjenestepligt for alle yngre læger aldrig bliver til noget og nu er stendød.
Hun undrer sig over, at regeringen vælger at kalde forslaget om en omlægning af hoveduddannelsen i almen medicin for »praksispligt«.
»Det er formentlig symbolpolitik af værste skuffe – men jeg er naturligvis afventende og må se forslaget udfoldet konkret«.
Næstformand i Yngre Læger og formand for Uddannelsesudvalget Cæcilie Trier Sønderskov siger, at der allerede er tiltag i gang for at få læger til udkanten.
»Siden lægedækningsudvalget kom med deres rapport i 2017, har vi arbejdet på en fordeling af uddannelseslæger, og vi har fået styrket de lægedækningstruede områder. Det handler om uddannelse. Man kan uddanne speciallæger, hvor der er kapacitet til at uddanne speciallæger«.
Uddannelsesmiljø og uddannelseskvalitet er noget af det, der lokker yngre læger til, mener Cæcilie Trier Sønderskov. Folk vil gerne flytte sig for de gode uddannelsessteder. Og de tager ikke den nærmeste stilling, hvis det er et dårligt sted.
Omkring omlægningen af hoveduddannelsen i almen medicin er stemningen i Yngre Læger lunken.
»Uddannelse af speciallæger handler om uddannelse og at uddanne de bedst mulige speciallæger. Og hvis man skal lave om i speciallægeuddannelsen, skal det være for at forbedre uddannelsen. Motivet er jeg ikke tilhænger af, nemlig at lave om i speciallægeuddannelsen i almen medicin for at løse et lægedækningsproblem«.
Cæcilie Trier Sønderskov peger desuden på, at der er stor regional forskel på, hvordan speciallægeuddannelsen i almen medicin struktureres. Derfor kan det give mening at omlægge nogle steder men ikke alle.
De her læger har valgt almen praksis og har ikke valgt et liv på et sygehus med nattevagter – tror du ikke, at de unge læger gerne vil være mere i almen praksis?
»Både og. Vores unge kolleger i almen medicin vil som i alle andre specialer gerne have den bedst mulige uddannelse. Det kan være, at det for nogle giver mening at have mere tid i almen praksis, men de lærer også noget i sygehusblokkene. Og vi har lige nu nogle dygtige praktiserende læger, der er uddannet under det nuværende system«.
Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen mener slet ikke, at udspillet kan kaldes en sundhedsreform.
»Punktet om nærhospitaler er en meget tynd kop te. Punktet om lægedækning er okay, men man trykker på knapper, der har været trykket på før. Det er ikke et prangende oplæg«, siger Kjeld Møller Pedersen.
Han savner blandt andet en tiårsplan for psykiatrien.
De fire milliarder kroner svarer ca. til det beløb, Løkke-regeringen satte af til store sundhedshuse i 2019, siger Kjeld Møller Pedersen. Det er derfor umuligt at svare på, om fire milliarder er for meget eller for lidt.
»Vi har til sammenligning brugt 40 milliarder på de nye store sygehuse, så det er en tiendedel af det store budget. Men jeg har ikke set nogen beregning på, hvordan de når frem til fire milliarder, og tror heller ikke, at beregningerne findes. Tallet er genbrug«.
Kjeld Møller Pedersen mener ikke, at udspillet giver svar på, hvad det nye ved nærhospitaler er, og hvilke problemer de skal løse.
Nærhospitalerne skal spille sammen med og er en integreret del af sundhedsklyngerne, som Danske Regioner, Regeringen og KL ønsker at oprette, påpeger Kjeld Møller Pedersen.
»Det er en del af hele nærhedsreformen og er et forsøg på at skabe et nært sundhedsvæsen, hvor nærhospitaler kun er en lille del af løsningen«.
Men regeringen kommer med yderligere udspil senere på året – er de ikke nødt til at starte et sted?
»Det er korrekt, men de har allerede haft Sundhedsstyrelsen til at se på det i notatet om nærhospitaler. Det har de haft svært ved, og nu får de yderligere et halvt år til at blive klogere på det. Udfordringen er, at det ikke adskiller sig fra de store sundhedscentre, og hvilket problem skal de løse, som ikke kan løses i de centre? I de 13 lokaliteter har de noget lignende i forvejen, f.eks. i Tarm«.
Læs også:
»Behov for faglighed midt i de store armbevægelser omkring nærhospitaler«
Ny overenskomstaftale på plads: Praktiserende speciallæger skal tættere på patienterne
Læs udspillet »Tættere på II Sundhed, uddannelse og lokal udvikling« her.
Læs vores tema om sundhedsreform her.
