Content area

|

Det psykiatriske dilemma

Imens coronapandemiens afledte konsekvenser giver forværring hos en del patienter, er der opstået et dilemma imellem at yde den bedste behandling og at holde smitterisikoen lavest muligt. I psykoseambulatoriet på Aarhus Universitetshospital forsøger de at løse problemet med opsøgende telemedicin og screening for symptomforværring.
Foto: Jesper Voldgaard
Forfatter(e)
Britt Lindemann bli@dadl.dk

»Der kan godt sidde nogle derude og putte sig, der slet ikke tør henvende sig og har det rigtig dårligt, men vi prøver virkelig på at være opsøgende med telefonopkald og hjemmebesøg. Så jeg håber, at vi får talt med alle vores regelmæssigt, så vi får screenet for patienter, der oplever forværring af symptomer«, siger overlæge i psykiatri David Dines Jørgensen.

I psykoseambulatoriet, Psykiatrisk Klinik 1, på Aarhus Universitetshospital, hvor han arbejder, har de i hast omlagt arbejdet, så de får kontakt med flest muligt patienter samtidig med, at de minimerer smitterisikoen. Under pandemien er strategien at være langt mere opsøgende i forhold til patienterne, så pandemirelateret symptomforværring kan blive afdækket. Det betyder meget mere telemedicin end nogensinde før, og det er ikke uden egne udfordringer.

»Der er lidt et misforhold mellem, at vi gerne vil yde den optimale psykiatriske behandling, som vi plejer, og samtidig minimere risikoen for, at patienterne bliver smittet. Og det er vi nødt til at tænke på, fordi en del af vores patienter har højere forekomst af risikofaktorer end baggrundsbefolkningen, så de har større risiko for at udvikle et mere kompliceret forløb, hvis de bliver smittet med coronavirus«, forklarer David Dines Jørgensen.

Beslutningen om at omlægge så mange aktiviteter som muligt til telefon- og videokonsultationer er blevet taget godt imod af mange af de patienter, der selv var nervøse for at blive smittet med coronavirus, hvis de skulle møde fysisk ind på ambulatoriet, oplever han.

Patienterne i psykoseambulatoriet er en broget gruppe, der ud over de forskellige diagnoser spænder vidt, når det kommer til sociale forhold. Nogle har et højt funktionsniveau, job og familie, imens andre er hjemløse, taler dårligt dansk eller bor på forskellige typer af bosteder. Det betyder, at der er mange ting, der spiller ind, når der skal træffes beslutning om, hvordan patienten skal have kontakt til ambulatoriet.

»Vi gør os umage for at vurdere, hvordan vi giver den bedste behandling til hver enkelt patient i den nuværende situation. Når det er relevant, afholder vi ambulante samtaler, men vi tager gerne på hjemmebesøg, så patienten kan blive derhjemme og kun møder en enkelt medarbejder«, forklarer David Dines Jørgensen.

Beslutningen om kontaktform tages ud fra en samlet vurdering, hvor mange faktorer spiller ind, bl.a. patientens ønske om fysisk fremmøde og lægernes kliniske vurdering af et behov for at se en patient, hvor der er mistanke om alvorlig psykisk forværring, at patienten ikke tager sin medicin, eller at der kan være behov for indlæggelse.

Coronavirus kan give symptomforværring

Ligesom kvalitetsudviklingsprojektet viste, oplever David Dines Jørgensen, at nogle patienter har forværrede symptomer i relation til coronapandemien.

»Coronapandemien er en belastning for mange. Men personer, der i forvejen har svære psykiske problemer, er særligt udsatte for denne belastning. Nogle af vores patienter er stressede og bange over alt det her og isolerer sig i næsten ekstrem grad. De går nærmest ikke ud hjemmefra og ligger i sengen meget mere, end de plejer, og det er helt klart, at de er belastede. Mange oplever således øget bekymring og angst. En del af vores patienter får forværring af deres psykotiske symptomer, hvor det efter vores vurdering skyldes øget belastning under den nuværende pandemi. En del af disse patienter har måttet indlægges«, siger David Dines Jørgensen.

En lille gruppe af patienter »lever upåvirkede i deres egen verden«. Når David Dines Jørgensen eller en af hans kolleger ringer til dem for at følge anbefalingen om systematisk at tale med alle patienter om coronapandemien, har de dårligt nok hørt om det. Men den anderledes måde at leve på med opbrudte rutiner og højere grad af isolering forværrer grundlidelsen alvorligt for en del patienter.

»Tab af strukturen i hverdagen har været et stort problem, og vi har set flere indlæggelser på baggrund af det. Blandt nogle patienter med langvarige psykosesygdomme er det et stort problem, at støtten i det daglige falder lidt væk, rutinen bliver brudt op, og strukturen forsvinder. Deres hverdag er faldet fra hinanden, og deres symptomer er forværret«, siger David Dines Jørgensen.

Ikke mindre at lave

Imens der er blevet råbt vagt i gevær over, at færre henvender sig til psykiatrien, og sengeafsnittene har haft ledig kapacitet, har David Dines Jørgensen ikke på den måde oplevet et ensartet billede af nedsat travlhed.

»Der er ingen tvivl om, at der har været en periode med mindre pres på i forhold til indlæggelse, men der har også været dage, hvor der lige pludselig har været run på. Vi ved ikke hvorfor, men måske har der været sammenhæng med beskeder fra statsministeren, der får nogle til at tænke, at nu kan de godt komme. Min vurdering er, at lige i starten var der nok nogle af de langvarigt psykotiske patienter, som godt kunne holde sammen på sig selv derhjemme et stykke tid, men så blev belastningen alligevel for meget«, siger David Dines Jørgensen.

Med vægt på det opsøgende arbejde oplever han ikke, at de har haft mindre travlt på ambulatoriet, selvom man måske kunne tænke det. En dugfrisk opgørelse fra ambulatoriet viser, at de siden coronapandemiens start har haft cirka 33 procent flere ambulante kontakter end normalt. Det skyldes først og fremmest det øgede antal kontakter via telemedicin.

»Vi har noget andet at lave, end vi plejer, og arbejdsgangene er ændrede, men vi har faktisk flere patientkontakter end normalt. De er kortere, fordi flere af dem er pr. telefon eller video, og det skal man lige vænne sig til, men mit indtryk er, at vi får talt med dem, vi skal«, siger David Dines Jørgensen.

Ikke mindst de mange skiftende retningslinjer og udmeldinger har givet personalet nok at se til samtidig med, at de knokler for at optimere behandlingen under de nuværende omstændigheder.

»Vi arbejder altid for at give den bedste psykiatriske behandling for hver enkelt patient, og under pandemien har vi ekstra udfordringer med dette. Og jeg oplever, at mine kolleger er ekstra engagerede i at hjælpe patienterne, der har det sværere end normalt. Det er tydeligt, at en stor del af vores patienter er ekstra sårbare i den nuværende situation«.

LÆS OGSÅ:

Mange patienter i psykiatrien oplever symptomforværring under coronapandemien

Blad nummer: 

Right side

af Leo Kirkegaard Winther | 28/07
17 kommentarer
af Ann-Christina Skyttebo Scheffmann | 26/07
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 23/07
10 kommentarer
af Susanne Mejlby Nielsen | 19/07
2 kommentarer
af Toke Seierøe Barfod | 17/07
1 Kommentar
af Betina Damsgaard | 12/07
1 Kommentar
af Preben G. Berthelsen | 12/07
1 Kommentar
af Eskild Boeskov | 11/07
6 kommentarer
af Jens Aagaard | 10/07
1 Kommentar