Digital chikane fylder for lægerne

»Sådan nogle angreb vil vi ikke finde os i«, sagde Lægeforeningens formand Camilla Rathcke fra talerstolen under sin beretning om de læger, der under coronapandemien har deltaget i den offentlige debat og har vækket et særligt segment i befolkningen: coronaskeptikerne.

De angreb, formanden hentydede til, er eksempler som:

»Tro mig, din tid som læge er også snart forbi. Du har jo solgt din sjæl til djævlen«

eller

»Du er en skamplet for lægegerningen«

eller

»Du vil blive stillet til ansvar«.

»Jeg bliver både edderspændt rasende og ked af det, når jeg ser, hvad folk kan finde på at skrive«, sagde Camilla Rathcke.

Og netop den hårde tone på sociale medier var et centralt punkt på Lægemødets første dag, hvor nogle læger bag gruppen »Spørg en læge om coronavirus« gæstede Comwell ved Orientkaj, midt på den enorme byggeplads på Nordhavn.

Elif Bayram Orbe, Nadja Lindberg Bonne, Dorthe Furstrand Lauritzen og Theis Bjerre-Christensen besvarer dagligt store bunker af spørgsmål fra danskere, der spørger om alt fra restriktioner til korrekt afspritning til brug af mundbind.

For dem har chikanen også fyldt. Det fortalte Elif Bayram Orbe, der tog initiativ til gruppen, til Ugeskrift for Læger i januar. Og flere af de kommentarer, som Lægeforeningens formand læste op, stammer fra hendes beskedindbakke på Facebook.

Ved debatten på Lægemødet fortalte hun, at flere af lægerne har fået hemmelige adresser.

»Man får nogle ubehagelige beskeder fra coronaskeptikere. Det er typisk personer, der er uenige i vores svar. Det er blevet bedre i en periode, men før det var der mange spørgsmål til PCR; om den kan finde coronavirus. Når man så fortæller, hvad PCR-analyse gør, bliver de sure og skriver sure beskeder. Antallet af hadefulde beskeder varierer efter, hvor aktiv man har været på siden, og hvor mange spørgsmål man har besvaret«, sagde Elif Bayram Orbe og tilføjede, at nogle bliver smidt ud af gruppen.

For Theis Bjerre-Christensen er det en glæde at kunne besvare fantasifulde spørgsmål med videnskab.

»Mange konspirationsteorier er bygget op som et poleret luftkastel, men når man hiver i trådene, falder det fra hinanden. Hardcorecoronaskeptikere er svært at gøre noget ved. Men vi har også almindelige danskere, der ikke har den naturvidenskabelige indsigt, der skal til for at gennemskue en konspirationsteori. De kan lægge spørgsmål op og nogle artikler, og der er det tilfredsstillende at kunne forklare på lægmandssprog, hvorfor det ikke kan passe«, sagde Theis Bjerre-Christensen.

Nadja Lindberg Bonne fortalte, at flere spørgsmål har drejet sig om utryghed ved vaccinen. Efterfølgende siger folk tak til lægerne, fordi de får mere tryghed.

»Det gør vi en kæmpe forskel. Det rammer ikke kun dem, der svarer, det rammer også alle de usynlige medlemmer, som læser med«, sagde Nadja Lindberg Bonne.

Elif Bayram Orbe pegede på, at »Spørg en læge om coronavirus« er på platformen, hvor misinformation deles. Hvor borgerne hyppigst møder misinformation.

»Og derfor bliver vores svar i andre konspirationskredse delt, så hvis vi først har taget noget op på sociale medier, får vi slået det til jorden, hvorefter vores svar bliver delt i andre tråde«.

Brev til statsministeren

Chikanen fik i december 2020 Lægeforeningens formand til at skrive et brev til statsministeren.

»Det var nødvendigt at få Mette Frederiksens politiske opbakning til – og ikke mindst ord for – at læger skal kunne passe deres arbejde og formidle deres faglighed uden risiko for at blive udsat for trusler«, sagde Camilla Rathcke fra talerstolen.

Allerede dagen efter kvitterede statsministeren og bakkede Lægeforeningen op. Hun lovede, at politiet vil have stort fokus på sagerne.

»I Lægeforeningen gør vi alt, hvad vi kan for at hjælpe de medlemmer, som er blevet udsat for chikane, og vi har også måttet opruste på dette område«, sagde Camilla Rathcke og opfordrede derefter medlemmerne til at blive ved med at bruge deres faglighed og blande sig i debatten.

Hun kom også med en opsang til lægerne selv. For læger har nemlig også svært ved at huske den gode tone på sociale medier, sagde hun.

»Hvor den faglighed, som vi ellers er bannerførere for, undertiden går fuldstændig fløjten til fordel for udokumenterede beskyldninger og perfide personlige kommentarer. Det chokerer mig lidt, når jeg læser det, som vi kan finde på at beskylde hinanden for, eller hvilke ,stempler’ vi giver – hvad enten det er personlighedsforstyrrede, antisemitter eller noget helt tredje«.

Det fik formanden til at komme med en personlig appel:

»Skal vi ikke sammen være repræsentanter for den gode tone i debatten på de sociale medier?«, spurgte hun.