Over hele verden samler stater, forskningsinstitutioner og private firmaer borgernes genomer ind i rå mængder. Fra både patienter og raske. Målene er bedre forebyggelse, personlig medicin og økonomisk vækst.
Skal alle nyfødte have sekventeret deres genom fra i morgen?«. Det spørgsmål var afsættet for en paneldebat på World Economic Forums årsmøde i Davos i Schweiz for nylig. Mens sneen væltede ned udenfor, svarede den ene halvdel af tilhørerne i salen ja og den anden nej. Men da de blev spurgt, om det vil ske i fremtiden, rakte et flertal hånden op. De tilstedeværende var politikere, forskere og forretningsfolk involveret i genomics. Og de ved, at vi står midt i en udvikling, som er lige så ustoppelig som sneen over Davos, og som meget vel kan føre til, at vi en dag vågner op til gensekventering af alle nyfødte, hvad enten vi vil det eller ej.
For lige nu tonser en gigantisk DNA-høster rundt over hele kloden og hugger DNA i sig fra blod, spyt og væv, som findes i biobanker eller indsamles til formålet fra både syge og raske. Genombanker skyder op overalt. Det danske Nationalt Genom Center, som ventes at indlede høsten af sin del af genomer fra juli, har altså »familie« over hele kloden. En broget familie med nære bånd på kryds og tværs af lande- og sektorgrænser, men også betydelig indbyrdes konkurrence. Et kapløb om at samle flest genomer hurtigst muligt er i gang.
Ifølge en artikel i American Journal of Human Genetics fra januar i år om den internationale udvikling inden for genomics: »Integrating genomics into healthcare: a global responsibility« har 14 lande siden 2013 investeret over 4 mia. dollars i at etablere genominitiativer.
Rapporten er udgivet af Global Alliance for Genomics and Health (GA4GH), en international nonprofitsammenslutning, hvis formål er at fremme medicinsk forskning, og som tæller nogle af de store aktører på feltet som Broad Insitute of MIT and Harvard og Wellcome Sanger Institute.
Ifølge rapporten anvendes sekventering i stigende omfang i klinikken til udredning og behandling af sjældne sygdomme og cancer, og over de næste fem år forventer forskerne, at 60 mio. mennesker vil få sekventeret deres genomer.
Landene griber genomics meget forskelligt an. Nogle sekventerer genomer af patienter for at finde de enkelte defekte gener, som ligger bag sjældne sygdomme og visse cancerformer. Men stadig flere sekventerer også raske befolkningsgrupper for at finde de tusindvis af genvarianter, som kan kobles til almindelige sygdomme som diabetes, hjerte-kar-sygdomme og sindslidelser.
2018 var året, hvor det tog fart for alvor. England nåede i december 2018 sit første mål på 100.000 sekventerede genomer, mens Irland meldte et mål ud om at »slå« England med fire gange så mange. England har dog allerede sat et nyt mål på 5 mio. genomer. Tyrkiet og Kina vil også sekventere 1 mio. genomer, og Dubai vil teste hele befolkningen på 3 mio. mennesker.
At der sker så meget netop nu, skyldes flere faktorer i spil på samme tid
En faktor er ønsket om økonomisk vækst. Politikerne håber at tiltrække virksomheder og skabe arbejdspladser. Ikke overraskende er vækst og overskud også i fokus hos de firmaer og investorer, som deltager i, hvad flere eksperter har kaldt for en gold rush.
Ikke alene de genetiske data, men også teknologien og metoderne bag er big business: indsamlingen, sekventeringen, bearbejdningen og lagringen af de kolossale mængder data, som inden 2025 ventes at fylde op til 40 gange så meget som YouTube.
Konkurrencen gælder også bioinformatik med avancerede analyseværktøjer, der integrerer de genetiske data med andre molekylærbiologiske data og sundhedsdata fra patientens vej gennem sundhedsvæsenet.
Dertil kommer, at kombinationen af ny teknologi og stærk konkurrence har drevet tidsforbrug og priser i bund. I 2001 kostede helsekventering af et genom 100 mio. dollars og varede et år. I 2018 kunne et genom sekventeres for under 1.000 dollars. På en time.
En tredje faktor er ønsket om at indfri løftet om personlig medicin og løse nogle af de udfordringer, som alverdens sundhedsvæsener står over for. Bl.a. håbet om at få styr på udviklingen af diabetes driver mange offentlige myndigheder og forskermiljøer.
Ansporet af lovende resultater med genomsekventering på kræftområdet og inden for sjældne sygdomme, hvor et enkelt defekt gen er i spil, er der opstået en hype omkring identifikation af genvarianter, som i hundredvis tilsammen kan øge risikoen for visse sygdomme. Forventningen er, at her ligger det næste store gennembrud, når bare vi sekventerer tilstrækkeligt med genomer.
Derfor lokker nogle firmaer med gratis genomsekventering til alle. Og i England har et forslag om at tilbyde raske borgere at købe genomtest i det offentlige sundhedsvæsen vakt debat. Idéen er, at borgerne skal overlade genomet til forskningen mod viden om deres egen sygdomsrisiko. Men betaling vil skabe ulighed, mener nogle. Og flere læger er imod gentest af raske: »Der er en masse misforståelser af, hvad genomsekventering kan levere. Der hersker en opfattelse af, at en sekventering kan levere klare kliniske forudsigelser, men som regel vil det ikke være tilfældet«, har forkvinde for det engelske genetiske medicinske selskab, Anneke Lucassen, udtalt til The Times. Også Helen Stokes-Lampard, som er forkvinde for de engelske praktiserende læger, har i pressen kritiseret forslaget: »Meget af det, som dukker op i en genetisk test, er enten uden betydning eller af tvivlsom værdi«.
Hvis vi flyver fra England over kanalen og zoomer ind på Danmark, København, Blegdamsvej, Rigshospitalet, afsnit 4113, møder vi her en af de danske læger, som arbejder med og forsker i genomer fra syge: lederen af Enheden for Genomisk Medicin, professor Finn Cilius Nielsen. Og han deler de engelske lægers skepsis over for genomsekventering af raske.
»Jeg vil hellere have statistisk evidens for den enkelte patient – ikke for en kohorte. Vi skal kunne sige noget om din risiko – ikke om gruppens risiko«.
Han mener, at der er mere behov for at sekventere genomer fra patienter.
»Fidusen ved patienter er, at man kan stille nogle diagnoser, og der er behov for mere præcise diagnoser. Vi kan også hjælpe dem, der i dag ikke får en diagnose. Op til en tredjedel af dem kan få en diagnose med genomsekventering«.
Selv arbejder Finn Cilius Nielsen med patienter med cancer, og især inden for brystkræft er der gode resultater.
»Vi har indført en molekylær klassifikation af brystkræft. Og det kommer for alle primære tumorer nu. Den afspejler langt bedre kvindernes forløb end histologien og sikrer at vi fanger patienter med særlige dispositioner Første gang, patienterne kommer her, kan vi inddele dem efter deres formodede forløb. Og vi kan sige, hvem der har mest udbytte af de forskellige former for behandling. For mig at se er det modellen for, hvordan det kan komme til at køre for mange andre cancere senere hen«.
Men hvordan ser den internationale udvikling ud fra hans vinkel?
Finn Cilius Nielsen peger på England og Estland som forbilleder. England, fordi projektet er styret af sygehusejerne og sikrer, at det er patientorienteret. Og Estland af de samme grunde og fordi det offentlige it-system – i modsætning til herhjemme – er gearet til genomisk medicin. Men mange andre lande har endnu ikke formået at bringe forskning og klinik sammen.
»Der er lavet meget god genomforskning. Vi ser væsentlige resultater både om sjældne og almindeligt forekommende genvarianter. Men en meget lille del af det er implementeret til gavn for patienterne. Det er et problem. Vi har masser af data, men hvordan skal man bruge dem? Det er ikke så godt afdækket endnu«.
Han mener, at det er afgørende, at databaserne på globalt plan udbygges og forbindes, så alle kan søge i dem.
Det samme mener forskerne bag ovennævnte rapport fra GA4GH.
»At dele data, værktøjer, erfaring og viden for at skabe et globalt lærende sundhedsnetværk er afgørende, hvis vi effektivt skal accelerere og understøtte integration af genomics i sundhedsvæsenet«, skriver forskerne, der også peger på, at mangel på dokumentation står i vejen for udviklingen.
Tilbage til de schweiziske alper i Davos i januar og paneldebattens slutning. Ordstyreren bad paneldeltagerne forholde sig til spørgsmålet om, hvorvidt nyfødte skal genomsekventeres i morgen.
To af dem sagde nej, men bestyrelsesformand i gensekventeringsgiganten Illumina, Jay Flatley, sagde: »Vi skal forberede os på det, så vi kan indføre det, når vi er klar«.
Og Englands konservative sundhedsminister Matt Hancock svarede: »Vi skal finde ud af, hvad vi vil med det først. Det vil være en fejl at gøre det, fordi vi kan, og ikke, fordi vi bør gøre det. Lad os starte med det, vi ved. Med de syge«.
Fakta
