Skip to main content

Dræbt læge bisat i København

Den praktiserende læge, der i juni blev dræbt i forbindelse med et hjemmebesøg, er blevet bisat. Den tragiske sag har sammen med skyderierne i Field’s rettet fokus mod den nødlidende psykiatri.

Kirken var fuld af blomster til den dræbte læges bisættelse. Foto: Ugeskrift for Læger
Kirken var fuld af blomster til den dræbte læges bisættelse. Foto: Ugeskrift for Læger

Af Bodil Jessen boj@dadl.dk

15. jul. 2022
4 min.

»Blev uventet taget fra os, mens han udførte sin lægegerning«.

Sådan stod der i dødsannoncen for den 64-årige praktiserende læge, der den 21. juni blev stukket ned med en urtekniv, da han var på hjemmebesøg hos en 30-årig patient i Holmbladsgade i København. Patienten, der ifølge flere medier er psykisk syg, er sigtet for vold med døden til følge og varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling.

Lægen, der havde en særlig interesse for psykiatri, døde en uge senere på Rigshospitalet uden at være kommet til bevidsthed.

Sagen har rystet læger og har rettet fokus mod den stærkt efterspurgte handlingsplan for psykiatrien. Et bredt funderet ønske i lægekredse, som i begyndelsen af juni blev yderligere understreget af skyderierne i stormagasinet Field’s i København, hvor en 22-årig mand, der var »kendt i psykiatrien«, skød og dræbte tre mennesker og sårede adskillige.

I denne uge blev den dræbte praktiserende læge bisat ved en smuk højtidelighed i en kirke i København. Kirken var fuld af blomster og mange tilhørere. Camilla Rathcke deltog som formand for Lægeforeningen.

De tragiske hændelser har på en rigtig trist baggrund rettet fokus på psykiatrien, sagde Camilla Rathcke efter bisættelsen, mens hun samtidig opfordrede til, at der ikke drages for hurtige konklusioner, før vi har mere viden.

»Jeg er glad for, at jeg kunne deltage i bisættelsen i dag. Det er et helt utroligt tragisk dødsfald på baggrund af et hjemmebesøg hos en patient, der – ud fra det, jeg ved – formentlig har en psykisk lidelse. Når sådan noget sker, giver det os alle lyst til at efterspørge, at der sættes ind, handles og findes løsninger. Men før vi kender de nærmere omstændigheder, skal vi ikke drage forhastede konklusioner og kalde på konkrete handleplaner«, sagde Camilla Rathcke.

Hun tilføjede:

»Det er en sag, der ryster læger. Det er en af vores egne, og det spejler den viden, vi har om, at vi kan blive bragt i udsatte situationer. Det får os til at tænke på de situationer, hvor vi er blevet truet eller på anden måde har følt det meget ubehageligt at være i situationer, hvor vi har forsøgt at hjælpe«.

Dedikeret og lidt spøjs

Den dræbte læge er født og opvokset i et andet nordisk land, som han fortsat var stærkt knyttet til. På trods af uddannelse og mange års lægearbejde i Danmark, talte han fortsat helst sit modersmål og fejrede konsekvent sit fædrelands nationaldag.

I det hele taget var det, som om den dræbte læges personlighed stod mere og mere tydeligt frem der i kirkerummet i takt med, at gudstjenestens liturgi skred langsomt frem. Der blev sunget på lægens modersmål og på dansk, præsten fortalte om Jesus, der trøster den tvivlende discipel Thomas, der var jordpåkastelse og velsignelse, og både præsten og den unge voksne søn talte om den dræbte 64-årige.

De beskrev ham som en elsket person. En fredsommelig, eftertænksom, hittepåsom, pragmatisk og ukonventionel mand. En mand, der ikke var til dyre rejser eller ekstravagante restauranter, men som nok især var lykkelig, når han var ved hytten ved fjorden. En dedikeret læge med sans for den enkelte, men også en person, »som var rigtig dårlig til at sige nej«, som sønnen udtrykte det. Til spredt latter fra tilhørerne blev den dræbte læge kærligt betegnet som en »lidt spøjs« fyr, en original i ordets mest positive forstand.

Sønnen takkede på familiens vegne og rettede en særlig tak til de mange mennesker, der var involveret i faderens behandling på Rigshospitalet.

Og sådan blev vi klogere på en mand, der var så meget mere end »en dræbt 64-årig læge«. Han var nogens søn. Nogens far. Bror. Ven. Kollega. Et menneske.

Kisten blev båret ud til tonerne af den afdøde danske komponist Bent Fabricius-Bjerres smukke »Norwegian Sunset«.

Der er nedlagt navneforbud i sagen, og derfor er artiklen – efter dialog med Københavns Byret og med familien – forsøgt balanceret mellem rettens navneforbud og familiens ønske om pressens deltagelse i og omtale af bisættelsen. Sigtelsen rettet 19. juli.

Faktaboks

Hjælp til tvang