Skip to main content

Drømmen om eliten

Elitesportudøvere og medicinstuderende tanker frisk energi fra det ene til det andet – og opnår bedre resultater.

Foto: Nils Lund
Foto: Nils Lund

Britt Lindemann, brl@dadl.dk

1. sep. 2017
8 min.

Nils Boe har to liv: et i kajakken og et på studiet. Når han sidder i kajakken, skænker han ikke medicinstudiet et tanke, og omvendt, men han har brug for begge dele for at have det liv, der bedst indfrier hans ambitioner.

»Jeg er lykkelig, når jeg sidder i kajakken, men jeg har altid vidst, at jeg skulle læse ved siden af, for det ligger meget fjernt for mig at have et meningsløst arbejde, bare for at kunne ro«, siger Nils Boe.

Han er medicinstuderende og ror for det danske kajaklandshold. 25-30 timer om ugen bruger Nils Boe i Odense Kajakklub, imens halvtidsstudiet i medicin på Syddansk Universitet tager andre 15 timer. Og det er uden for både ro- og eksamenssæsonen. Heldigvis er der aspekter, der nemt rejser på tværs af de to universer.

»Begge dele er med til at forme mig som menneske. Dedikationen til at arbejde hårdt, koncentreret og disciplineret har jeg måske nok lært i kajakken, men jeg ville slet ikke kunne få mit liv til at hænge sammen, hvis jeg ikke kunne overføre det til studiet«, forklarer Nils Boe.

 

Myten om to karrierer

Daglig leder af AU Elitesport på Aarhus Universitet, Jens Bundgaard, lægger stort fokus på at hjælpe eliteidrætsudøvere til det bedste dual career-forløb, to sideløbende karrierer, og i den forbindelse vil han gerne mane en myte i jorden.

»Historisk set har der været en myte om, at det var umuligt at præstere godt i to sideløbende karrierer på én gang. At man automatisk ville tage energien fra den ene og bruge i den anden, eller at valget af et dobbeltkarriereforløb tyder på mindre passion for hver af de to karrierespor. Den tankegang vil jeg gerne gøre op med, for det passer simpelthen ikke«, understreger Jens Bundgaard.

Og det behøver man ikke kun at tage Jens Bundgaards ord for. En undersøgelse gennemført på Aarhus Universitet viser, at imens 27 pct. af de almindelige studerende falder fra på bacheloruddannelserne, gælder det kun for 6 pct. af eliteidrætsudøverne.

Danmarksmester 16 gange. Nr. 1 i toerkajak på 1.000 m til Pre Olympics 2015. Foto: Nils Lund

En rapport, som Jens Bundgaard har lavet i samarbejde med DIF og Team Danmark, viser desuden, at studieindsatsen ikke sker på bekostning af sportslige resultater: Imens atleter, der studerer, udgjorde 38 pct. af den danske delegation ved OL i Rio, vandt de hele 58 pct. af Danmarks medaljer.

At få universitetsstudier og elitesport til at hænge sammen uden helt at fornægte andre personlige interesser eller hygge med venner og familie er ikke helt enkelt, og Jens Bundgaard peger på to hovedårsager til, at de studerende eliteidrætsudøvere kan klare sig godt i to arenaer:

»Der kommer simpelthen en anden tidsnødvendighed, når man har to karrierer. Så når de læser, så læser de. De sidder ikke og planlægger træningen, weekenden eller indskyder hyppige pauser med sociale formål. Og de allerfleste dage kan planlægges fleksibelt, så både sportslige aktiviteter og studieaktiviteter får den nødvendige tid inden fyraften«, forklarer han og fortsætter:

»Det andet er, at de gennem deres sportslige meritter har bevist en god evne til behovsudsættelse. De kan arbejde rigtig hårdt, selvom belønningen først ligger et stykke ude i fremtiden«.

 

Nils Boe og medicin

VM i Milano 2015, Nils Boe sidder i kajakken sammen med makker René Holten Poulsen. De går efter den OL-kvalifikation, der har været så stort et mål for Nils Boe, at han har taget halvandet års orlov fra medicinstudiet. På få minutter er det slut, toerkajakken er diskvalificeret efter to fejlstarter i feltet.

»Bagefter gjorde jeg mig mange tanker om, hvorvidt det var værd at fortsætte, eller om jeg skulle koncentrere mig om studiet. Men jeg kom frem til, at det stadig er vigtigt for mig at ro kajak. Og jeg vil selv afgøre, hvornår jeg stopper«, fastslår Nils Boe.

Historisk set har der været en myte om, at det var umuligt at præstere godt i to sideløbende karrierer på én gang. Den tankegang vil jeg gerne gøre op med, for det passer simpelthen ikke. Jens Bundgaard, daglig leder af AU Elitesport

Der er en ild, der brænder i ham og hele tiden får ham til at sætte nye mål, og han tror fortsat på, at studiet og elitesporten kan gå hånd i hånd. Han har sat sig nye mål. OL 2020 bliver nok det sidste i rækken af sportslige mål, men det medicinske mål er allerede på plads.

»Jeg drømmer om at forske og er fascineret af hjernen. Jeg vil gerne forske i hukommelse, degenerative sygdomme som Alzheimer, demens og Parkinson. Der er rigtigt meget potentiale på de felter, og det kan hjælpe utroligt mange. Det kunne jeg godt tænke mig at være en del af«, siger Nils Boe.

Så selvom han allerede har sat et forsigtigt kryds i 2020, der indikerer karrierestop, ser han ikke sig selv lægge konkurrencemennesket Nils Boe op på pagajhylden. Han vil også være en del af eliten i forskerverdenen.

»Som forsker kan jeg meget selv bestemme, hvor meget jeg vil lægge i det, og jeg vil konkurrere mod en verdenselite om, hvem der publicerer først. Det kræver, at jeg tænker selvstændigt, og min hverdag bliver ikke underlagt en vagtplan. Jeg tror, at det er en del af årsagen til, at det lige er forskningen, der er min drøm«, siger han.

 

Identiteten skal ikke ligge på bunden af kajakken

Behovet for at have mere end én karriere giver god mening for sportspsykologisk konsulent for Team Danmark, Jakob Hansen.

»Identiteten og selvværdet bliver ikke hængt op på ét aspekt, men bliver i stedet bredere funderet i noget, der ikke bare handler om resultater her og nu. Eliteidrætsudøvere lærer at strukturere deres tid på en måde, der giver dem plads til også bare at være dem selv. Det er de simpelthen blevet nødt til at lære gennem sporten, og det kan de bruge på en god måde, når de skal jonglere to krævende karrierer”, siger han.

Jakob Hansen ser dog ofte, at eliteidrætsudøvere kæmper med stress og har brug for at tage aktive beslutninger om, hvordan tiden skal fordeles mellem studie og idræt. Men Nils Boes evne til at glemme alt om kajakken, når han sidder på studiet, ser han som en stor styrke og hjælp til at undgå, at blive stresset.

»Det er godt at kunne være nærværende og kunne fokusere 100 pct. på det, man er i. På den måde skaber de bedre resultater og giver sig selv mulighed for at skabe en identitet, der giver dem to ben at stå på«, siger Jakob Hansen og fortsætter:

»Vi ser atleter, der vælger uddannelse fra, fordi de føler sig pressede på tid, men efter en periode, vender de tilbage til studierne. Det gør de, fordi de har brug for oplevelsen af at kunne noget andet og være noget andet end elitesportsudøver«.

 

Medaljer er ikke det vigtigste

Selvom Nils Boe stadig ser ærgerlig ud, når snakken falder på den missede OL-kvalifikation, er det ikke de missede medaljer, der plager ham.

»Det er ikke så meget målet, der er afgørende for mig. Det er mere processen. Så min orlov fra studiet var ikke helt spildt. På den måde måler jeg mig ikke så meget i resultater. Du kan lægge en kæmpeindsats, uden at få belønning ud af det. Det er ikke nok at gøre alt det rigtige til træning og under forberedelsen, det skal også lykkes på dagen. Sådan er vilkårene«, siger han.

Det lå ellers ikke i kortene, at Nils Boe overhovedet skulle komme i nærheden af OL, hvis man spørger ham selv. Måske er det derfor, han sætter processen højere end medaljer.

»Jeg er stolt af, at det er lykkedes for mig at blive en af de bedste. Jeg var ikke en af de bedste, hverken som ungdoms- eller juniorroer. Dengang var jeg kun lige akkurat med på landsholdene, nu er jeg den næstmest vindende seniorroer i Danmark. Det er imod alle odds. Jeg har hverken haft en træner som barn eller som junior, jeg har gjort det primært alene. Det gjorde jeg, da jeg roede i Aalborg, og det gør jeg det meste af tiden i Odense nu«, siger han.

I Odense skal han presse sig selv i kajakken hver dag og sørge for, at han ikke kun træner, men at han træner godt.

»Egentlig foretrak kajakforbundet, at jeg læste på Københavns Universitet, så jeg kunne træne med landsholdet i Bagsværd, men det kunne jeg ikke få til at fungere studiemæssigt. Da valgte jeg medicinstudiet over kajakken, og det har jeg ikke fortrudt«.

Ved det netop overståede kano- og kajak-VM i Tjekkiet var målet en sjetteplads i finalen, selvom det lå kun to uger efter Nils Boes afsluttende eksamen på bacheloren, som han måtte afbryde træningslejr for at tage hjem til Danmark til.

Det blev til en, ifølge Nils Boe, lidt skuffende ottendeplads.

»Men når man tænker på forløbet op til, så er det faktisk en stor præstation«, reflekterer Nils Boe over disciplinen med at få kajak og medicin til at følges ad.

 

Læs mere:

 

Beachvolleyspiller Cecilie Køllner Olsen prioriterer studiet, uanset hvor i verden hun er

 

Landsholdspiller i håndbold Anna Sophie Okkels bliver bedre til sin sport på medicinstudiet