Danske Regioner har afgivet et høringssvar på 14 sider. Heri bakker de op om den nuværende model med praktiserende læger, der driver klinikker som selvstændige virksomhedsejere.
Det er dog ikke Danske Regioners opfattelse, at det nuværende forhandlingssystem »er egnet til at kunne håndtere opgaveudviklingen og samarbejdet i det nære sundhedsvæsen«.
Danske Regioner vurderer, at en national opgavebeskrivelse kan medvirke til at reducere »forhandlingselementet og uenighederne om, hvilke aktører der skal varetage specifikke opgaver«.
Samtidig skriver de, at »en konsekvens af lovforslaget vil være, at forskning, efteruddannelse og kvalitet som i dag aftales i det paritetiske system, ikke længere hører hjemme i den nye smalle aftalemodel. Regionerne er indstillet på at påtage sig ansvaret for de tre vigtige områder og bemærker samtidigt, at faglig dialog med relevante parter fortsat vil være afgørende for udviklingen af områderne, hvilket en fremadrettet organisering også bør afspejle«.
Høringssvaret kommer også ind på tilgængeligheden i almen praksis, som har været et af de røde flag, som PLO har påpeget. Til det skriver Danske Regioner:
»Det er vigtigt, at basisfunktionen forholder sig til den basale tilgængelighed i det almenmedicinske tilbud. Kravene til tilgængelighed er allerede i dag reguleret i overenskomsten mellem RLTN og PLO, hvor det bl.a. fremgår, at der skal være åbent i hverdage kl. 8-16.
Danske Regioner finder ikke, at basisfunktionen på nuværende tidspunkt skal ændre væsentligt på åbningstiderne i almen praksis i forhold til det, der er aftalt i overenskomsten mellem RLTN og PLO, og som vi forventer, at almen praksis vil leve op til«.
Af høringssvaret fremgår det desuden, at Danske Regioner gerne ser, at de praktiserende læger, når gruppen er blevet større, igen tager fast del i vagtarbejdet.
»…i takt med at der kommer flere praktiserende læger, bør alle praktiserende læger, medmindre de af forskellige årsager undtages, tage del i vagtordningen, sådan at vagtarbejde fordeles jævnt, og at alle, der kan, bidrager til vagtfunktioner«, skriver de.
»Danske Regioner finder ikke, at basisfunktionen på nuværende tidspunkt skal ændre væsentligt på åbningstiderne i almen praksis i forhold til det, der er aftalt i overenskomsten mellem RLTN og PLO«Høringssvar fra Danske Regioner
Danske Regioner er – ligesom PLO – uenige i forslaget om, at sekretariatsbetjeningen af det kommende uvildige praksisklagenævn skal placeres hos dem, og at udgiften til driften tages fra den økonomiske ramme.
I forhold til deling af data fra almen praksis bakker Danske Regioner op om lovforslaget og understreger, at »regionernes adgang til data fra det almenmedicinske tilbud er en grundlæggende forudsætning for den store opgaveflytning og investering i det almenmedicinske tilbud, som der lægges op til med sundhedsreformen«.
Danske Regioner foreslår, at det bliver muligt for regionerne at indgå tilslutningsaftaler med alle klinikker, der virker under det almen medicinske tilbud, som beskriver »krav, vilkår og forudsætninger på tværs af love, aftaler samt basisfunktionen, og fungere som det formelle grundlag for samarbejdet og evt. opfølgning ved tvister m.v..«
Længere nede i høringssvaret skriver Danske Regioner: »at salg og udbud af nye ydernumre med fordel kan tænkes sammen med indgåelse af lokale aftaler med køber, og at det således vil være de lokale aftaler og varetagelsen af disse, der kan indgå som en forudsætning for erhvervelse af ydernummer, samt at varetagelsen af disse opgaver vil følge ydernummeret fremover«.
I et kort høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd (DSR) foreslår foreningen fire yderligere punkter til lovforslaget.
DSR ønsker et måltal for flere sygeplejersker i klinikken og skriver desuden, at »almen praksis med fordel kan organiseres i større enheder.«
Desuden ønsker DSR en opgavebeskrivelse for sygeplejersker i almen praksis, en strategi for kompetenceløft af konsultationssygeplejersker, og at der i almen praksis ansættes sygeplejersker uddannet som advanced practice nursing (APN)-sygeplejersker.
LVS stiller sig i deres høringssvar grundlæggende kritisk over for lovforslaget, der ifølge selskabet får »meget svært ved at fungere i praksis, da man desværre har forsømt at gøre det vigtigste først: at beskrive, hvilke opgaver almen praksis kan og skal løse – og lige så vigtigt hvilke opgaver der skal væk fra almen praksis og løses andre steder, da stigende patientforventninger og opgavemængde lige nu fører til alarmerende høj og stigende forekomst af udbrændthed blandt praksislægerne, dokumenteret ved løbende målinger gennem de senere år«.
»LVS mener, at initiativerne i lovforslaget får meget svært ved at fungere i praksis, da man desværre har forsømt at gøre det vigtigste først« Høringssvar fra LVS
LVS er bekymrede for, at den nuværende ordlyd af lovforslaget »brat fratager de praktiserende læger og deres organisationer indflydelse på deres dagligdag og udøvelse af deres speciale, og at dette vil påvirke rekruttering og fastholdelse negativt«.
LVS skriver bl.a., at åbningstider og varetagelse af særlige bosteds- og plejehjemsfunktioner ikke hører hjemme i en national opgavebeskrivelse, da det må betragtes som aftalestof mellem private aktører.
Ligesom LVS også understreger, at det bør sikres i loven, at der bliver lægefaglig indflydelse på beskrivelsen af opgaverne i almen praksis. LVS foreslår desuden oprettelsen af en uafhængig instans til at vurdere, om almen praksis overholder de fremtidige krav.
Dansk Selskab for Almenmedicin (DSAM) har indgivet et stærkt kritisk 17 siders langt høringssvar, hvor de starter med at fastslå, at lovforslaget »fuldstændigt modarbejder« ambitionen i sundhedsreformen om at sikre flere praktiserende læge og styrke det nære sundhedsvæsen.
DSAM mener, at lovforslaget bør undergå grundig revision og genfremsættes.
»Vi mener, at lovforslaget fundamentalt og afgørende ændrer ved faget almen medicin. Lovforslaget vil være ødelæggende for den faglige udvikling af faget og vil på sigt forringe patientbehandlingen i almen praksis« Høringssvar fra DSAM
Særligt fremhæver organisationen, at det ingen steder i lovforslaget fremgår, »hvordan den almenmedicinske viden og faglighed skal integreres i fremtidens samarbejdsstrukturer«. DSAM advarer også om, at samarbejdsfora afskaffes, og at der er risiko for topstyring, som vil få »kerneværdierne i almen praksis til at gå tabt«.
I høringssvaret kommer DSAM med ti forslag til ændringer af lovforslaget.
De ti forslag listes herunder:
1. At kravene til basisfunktionen og kerneværdierne for almen praksis præciseres i lovforarbejderne.
2. At det af lovteksten fremgår, at Sundhedsstyrelsen udarbejder den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktionen.
3. At det af lovteksten fremgår, at Sundhedsstyrelsen nedsætter et »rådgivende udvalg for specialeplanlægning af almen praksis« og et nationalt videnscenter for almen medicin.
4. At de institutioner, der har bidraget til udviklingen af faget, skrives ind i lovforslaget.
5. At den almenmedicinske ledelse og faglighed er repræsenteret på sundhedsrådsniveau, når der tages beslutninger, der involverer almen praksis.
6. At der i lovforslaget indføres indberetningspligt af ensartede kvalitetsdata fra alle typer almenmedicinske tilbud med henblik på evaluering.
7. At der bør ske en vurdering af tidsforbrug, kapacitet og økonomi ved justering af opgaver i basisfunktionen for almen praksis.
8. At Praksisklagenævnets kompetence udvides.
9. At Praksisklagenævnets sekretariat gøres uafhængigt af Danske Regioner.
10. At Praksisklagenævnet finansieres af egne midler, så lægernes klager ikke tager ressourcer fra patientbehandlingen.
