Er sundhedsvæsenet fortsat forrest i køen, når politikerne på Christiansborg på et tidspunkt går fra regeringsforhandlinger til politiske vedtagelser i folketingssalen? Spørgsmålet er relevant efter en dramatisk valgnat og en forudgående valgkamp, hvor sundhedspolitik – og i særdeleshed ventelister og personalemangel – fyldte godt i debatten. Tre centrale partier – Moderaterne, Socialdemokratiet og Venstre – kom op til valget med hvert deres bud på en akutpakke, der skal løse de presserende problemer i sundhedsvæsenet over de kommende et til to år.
Og trods indgåelsen af en bred psykiatriaftale, hvor blækket dårlig var blevet tørt, da stemmestederne åbnede 1. november, var der over en endnu bredere politisk front enighed om, at der hurtigt skal indgås yderligere aftaler – ikke mindst om finansiering. En samlet blå blok har stillet en decideret genåbning af psykiatriforhandlingerne i udsigt med det mål at få afsat penge til alle de ti år, aftalen strækker sig over.
Da stemmerne var talt op, og forhandlingerne om en ny regering og dens aftalegrundlag gik i gang, blev udsigten til en førsteprioritering af sundhedsvæsenet tydeligere, da sundhedspolitikken var det første emne, der blev taget fat på.
Op til deadline på denne udgave af Ugeskrift for Læger har to dages forhandlinger ledet af den kongelige undersøger og fungerende statsminister Mette Frederiksen tilsyneladende ikke ført parterne længere fra hinanden. Alle – og det vil for nu sige alle partier på nær Danmarksdemokraterne – er tilsyneladende ganske enige om målet og vigtigheden af at gøre »noget«. Som før valget er det først og fremmest spørgsmålet om, hvor pengene skal komme fra, og hvordan og til hvem de skal falde, der skiller vandene.
Lægeforeningen og formand Camilla Rathcke har – på linje med en lang række organisationer – efter valget fastholdt, at dagsordenen for Christiansborg, når det handler om sundhedspolitik, fortsat er at få taget fat på manglen på sundhedspersoner – blandt andet speciallæger – som betyder voksende ventelister, og som kræver prioritering, ligesom der skal skabes markante forbedringer af psykiatrien.
Overlægeforeningens formand Susanne Wammen peger – i samklang med en stribe psykiatriorganisationer og partier – på, at psykiatriplanen bør skrives ind regeringsgrundlaget, ligesom hun over for TV2 News har adresseret personalemanglen:
»Det er helt afgørende, at vi får en langsigtet aftale, der forbedrer arbejdsforholdene, så vi kan stoppe speciallægernes flugt og rekruttere folk fra alle faggrupper«, sagde hun.
Akutte løfter
Netop personalemanglen – og de deraf følgende lange ventelister – var ikke overraskende i fokus i de akutpakker, som Moderaterne, Socialdemokratiet og Venstre spillede ud med. De indeholdt alle tre en sæk penge til – midlertidige – lønløft, der skal stoppe afvandringen af sygeplejersker og lette rekrutteringen af nye, og til andre indsatser, der skal nedbringe ventelisterne. Også behandlingsgarantien – som behandles andetsteds i denne udgave af Ugeskrift for Læger – blev bragt i spil.
Moderaterne var først på banen midt i oktober med et akut-udspil, der afsatte 1,6 milliarder til et midlertidigt fuldtidstillæg til alle professionsuddannede – det ville svare til 2.500 kr. om måneder. Derudover skal en hurtig uddannelse af et såkaldt tastekorps af lægesekretærer, der skal overtage dokumentationsarbejde fra læger og sygeplejersker, ligesom både forskere og administrativt personale fremover skal kunne tilbydes stillinger, hvor en del af deres tid bruges på patientrettet arbejde, mens en ny specialenhed skal arbejde for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Endelig foreslog Moderaterne af suspendere behandlingsgarantien i hele 2023.
En uge før valget kom så akutudspil fra Socialdemokratiet og Venstre.
I sit udspil lægger Socialdemokratiet også op til at fastholde personale via mere i lønningsposen i form af fastholdelsesbonusser og ekstratillæg for for eksempel overarbejde, aften-, nat- og weekendvagter. Også Socialdemokratiet vil lade andre faggrupper overtage opgaver fra sundhedspersonalet, og en mulighed for hurtig autorisation skal rekruttere især udenlandske anæstesi-, akut- og intensivsygeplejersker. Partiet foreslår også, at det skal gøres muligt at udskyde aktiviteter uden patientkontakt i et halvt år – det kan for eksempel være kvalitets- eller udviklingsprojekter – så de sundhedsfaglige medarbejdere i stedet kan tage vagter, ligesom regionerne skal udnytte al ledig kapacitet på privathospitalerne.
Venstre vil i sin akutpakke afsætte 6 milliarder kroner over de kommende to år. 1 milliard skal bruges til at forbedre arbejdsmiljøet. 3 milliarder skal bruges på rekruttering og fastholdelse – for eksempel gennem løntillæg til de personalegrupper, hvis kompetencer er særligt efterspurgte. De sidste 2 milliarder skal bruges på direkte at skabe ekstra aktivitet, der kan nedbringe ventelister.
Ligesom Moderaterne foreslår Venstre også, at man i forhold til psykiatrien skeler til kræftområdet og indfører tilsvarende pakkeforløb, og begge partier vil som nævnt have genåbnet psykiatriaftalen – som Moderaterne som det eneste parti i Folketinget ikke var med i.
Langsigtede reformer?
Mens akutpakkerne således fyldte en del i valgkampen, var der op til valget mere svævende meldinger om mere langsigtede reformer af sundhedsvæsenet. Det fik sundhedsøkonom Jakob Kjellberg til over for altinget.dk at sukke over endnu en runde med overbudspolitik.
»Vi bliver nødt til at tilrettelægge opgaveløsningen i sundhedsvæsenet på en anden måde for at komme i mål, men det er en enorm kompleks fortælling. Så er det lettere at love 1.000 kroner mere i løn eller to milliarder til en akutpakke, og så går problemet væk. Men vi ved allesammen, at det gør det ikke«, sagde han.
Ifølge Jakob Kjellberg er det kun Moderaterne, der har spillet ud med noget, der ligner langsigtede reformplaner – blandt andet ved at ville nedlægge regionerne – mens Venstre har peget på flere patientrettigheder.
Efter de første to dages regeringsforhandlinger om sundhed har flere partiledere dog givet udtryk for, at bredere velfærdsreformer har været på forhandlingsbordet, og i partilederdebatten i DR to dage før valget viste der sig også en form for åbning for en større reformindsats.
»Vi har valgt at drive et sundhedsvæsen i fem forskellige søjler, som ikke kan snakke sammen. Vi undgår ikke at lave en egentlig sygehusreform«, sagde Moderaternes Lars Løkke Rasmussen under debatten – og det fik statsminister Mette Frederiksen til at række ud:
»Lars, jeg tror godt, at du og jeg kan blive enige om meget ved en strukturreform på sundhedsområdet. Bare vi husker nærheden og ikke kun centraliserer. Men hvis ikke vi har viljen til at forbedre forholdene for medarbejderne, kan vi ikke drive et sundhedsvæsen fremover«, sagde hun.
Læs også:
Behandlingsgarantien er i spil
