Content area

|

Behandlingsgarantien er i spil

De politiske diskussioner op til valget om sundhedsvæsenet tyder på, at en ny regering vil foretage ændringer, der skal lette presset på de offentlige sygehuse. At suspendere behandlingsgarantien og/eller differentiere den er et af de umiddelbare greb, der nævnes. Ligesom da garantien blev parkeret et par gange under coronaepidemien, er det omdiskuteret. To sundhedsøkonomer udlægger deres vurderinger.
Sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen, professor ved COHERE, SDU. Foto: Lars Skaaning. Sundhedsøkonom Jes Søgaard, professor og centerdirektør, SDU. Foto: Michael Bager/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Forfatter(e)
Anne Steenberger, as@dadl.dk

Sundhedsøkonom Jes Søgaard, professor og centerdirektør, SDU:

Ro på sygehusene og data efterlyses

Suspender behandlingsgarantien i en periode, og giv de offentlige sygehuse ro til at komme af med den omvendte prioritering og politikere tid til at overveje, om vi skal indføre en differentieret garanti. Og tid til at skaffe data. Der mangler nemlig en del data i diskussionen om behandlingsgaranti.

I et politisk perspektiv er en ophævelse af behandlingsgarantien en stor sag.

»At fjerne en rettighed fra borgerne er alvorligt. Derfor er mit råd til politikerne at bruge et par måneder til at finde ud af, hvad der er op og ned i argumenterne for og imod behandlingsgarantien«, siger Jes Søgaard.

Han efterlyser data: Der er for mange ting, vi ikke ved.

»De mange politiske udmeldinger på området til trods vil jeg sige, at vi empirisk arbejder i en mærkelig diset gråzone, hvor jeg ofte, når jeg hører argumenter, tænker, hvor har de data, der underbygger det, de siger?«

Patienterne i klemme

Jes Søgaard peger først på det lægefaglige argument, der siger, at de sygeste er kommet bagud i operationskøen til fordel for patienter, der skal have lette operationer, og som kan henvises til behandling på private sygehuse.

»Jeg er helt enig i argumentet om, at vi risikerer at komme ud i en omvendt prioritering, og det går imod al sundhedsfaglig prioriteringsfilosofi. Det er rent sundhedsfagligt det største problem i det her. Vi svigter de patienter, der bliver klemt, og det er de sygeste«.

Men der er ikke tal for, hvor mange det drejer sig om, siger Jes Søgaard – om det er 500 eller 5.000.

»Selvfølgelig er der noget etisk principielt ved omvendt prioritering, men antallet betyder også noget, hvis det skal føre til suspension af behandlingsgarantien«.

  • Vi risikerer at komme ud i en omvendt prioritering, og det går imod al sundhedsfaglig prioriteringsfilosofi. Det er rent sundhedsfagligt det største problem i det her. Vi svigter de patienter, der bliver klemt, og det er de sygeste.

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi

Jes Søgaard mener, at en ny regering bør få rede på de data, før garantien suspenderes. Ikke udredningsgarantien for den skal fastholdes, mener han.

»Man kunne suspendere behandlingsgarantien midlertidigt og bruge den tid til at tænke over, om den skal genindføres differentieret. Og de offentlige sygehuse kunne få ro til at prøve at få prioriteringen genetableret og få styr på arbejdsgangene, hvilket måske kunne stoppe en del af personaleflugten«.

Data før politisk handling

Jes Søgaard efterspørger også data for, hvor meget sundhedspersonale fra offentlige sygehuse der følger med henviste patienter til privathospitalerne.

»Jeg hører, at der kun er omkring 700 sygeplejersker ansat på privathospitalerne, og de nylige tal fra DSR (se boks) viser, at kun godt 140 sygeplejersker er flyttet fra offentlige til private hospitaler i 2021. Det er jo ikke grund nok til at suspendere behandlingsgarantien. Jeg synes, vi skylder befolkningen, og for så vidt også politikerne, at tilvejebringe de data, så de kan handle ud fra reel viden«.

Danske Patienter har udtrykt modstand mod at suspendere behandlingsgarantien. Argumentet er, at så vil mange af patienterne, der i dag bliver behandlet på privathospitalerne, alligevel blive behandlet der, blot via deres sundhedsforsikring.

Og fordi sundhedsforsikringer fortrinsvist er noget, som privatansatte og lidt bedre stillede mennesker har, vil det blot skabe en ny ulighed, advarer Danske Patienter, der peger på, at knap 2,5 millioner mennesker i Danmark har en sundhedsforsikring.

Men det argument køber Jes Søgaard ikke.

Hvis det er rigtigt, er det i hvert fald udtryk for noget meget underligt.

Kilde: Sygeplejerskers bevægelser mellem brancher og sektorer. DSR og HBS Economics, oktober 2022.Kilde: Sygeplejerskers bevægelser mellem brancher og sektorer. DSR og HBS Economics, oktober 2022.

»Hvis det er rigtigt, så er der godt nok nogle forsikringsselskaber, som tjener rigtig godt på at udbyde de sundhedsforsikringer, som folk ikke bruger, fordi de er dækket ind af behandlingsgarantien. Omvendt hvis præmien er sat efter forventet udgiftsrisiko med behandlingsgaranti, så vil forsikringsselskaberne hurtigt gå konkurs, hvis den garanti bortfalder«, siger han.

Et andet argument, som fremføres blandt politikere, er, at når de offentlige sygehuse kan henvise patienter til private hospitaler via behandlingsgarantien, så er det er udtryk for god udnyttelse af hele behandlingskapaciteten.

Den er god nok, siger Jes Søgaard. Bare ikke lige for tiden.

»Det er rigtig nok i mindre pressede situationer end nu. Men hvis for meget kritisk sundhedspersonale – anæstesi- og operationssygeplejersker – følger med over til privathospitalerne, så de offentlige hospitaler ikke kan behandle de patienter, som er for syge til at kunne henvises til privathospitalerne, så har vi problemet. Og det er angiveligt den situation, vi står i lige nu. De offentlige sygehuse har lukket rigtig mange operationslejer her i 2022«.

Han tilføjer:

»Hvis man beslutter sig for en midlertidig suspension af behandlingsgarantien, så betyder det ikke, at de offentlige hospitaler ikke kan henvise patienter til privathospitalerne. De skal bare ikke. Og de kan gøre det efter lægernes prioriteringer«.

Jes Søgaard tilføjer et hib til politikerne:

»Denne situation går også ud over de unge kirurgers uddannelse. Men når jeg taler om det til politikerne, virker det, som om de er ligeglade med sådan noget. Ligesom når jeg snakker om nødvendigheden af lægers forskning, så kan det godt virke, som om mange politikere tænker på det som noget, hvor lægerne helt har smidt kitlen og sidder og filosoferer. Men altså, begge dele handler om morgendagens behandling«.

Sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen, professor ved COHERE, SDU:

En suspension eller differentiering af behandlingsgarantien forkorter ikke ventelisterne

En ophævelse af behandlingsgarantien vil ikke føre til kortere ventelister, selvom nogle tror det. De private hospitaler har ikke overtaget mange sygeplejersker fra det offentlige, så det bliver lejerne ikke genåbnet af. Man kan opnå, at lægerne kan prioritere. Ellers gør det ikke den store forskel.

Kjeld Møller Pedersen vurderer ikke, at det har nogen gang på jorden helt at afskaffe behandlingsgarantien. Men at differentiere den, så det bliver for eksempel henholdsvis en eller to måneders garanti, alt efter alvorlighed, det er der mange, der peger på vil være en god idé. Men det er han heller ikke nogen varm tilhænger af.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STAR) Forløbsdatabase, DREAM og Det Statistiske Autorisationsregister, Sundhedsdatastyrelsen. Tal fra Sundhedsministeriets analyse. Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STAR) Forløbsdatabase, DREAM og Det Statistiske Autorisationsregister, Sundhedsdatastyrelsen. Tal fra Sundhedsministeriets analyse.

»Man må tænke over, hvad det er, man vil have ud af at ændre på behandlingsgarantien«, siger han.

For ham er det væsentligt at gøre opmærksom på, at det ikke vil ændre på presset på sygehusene.

»Ophæves garantien fuldstændigt, vil det have den umiddelbare effekt, at patienterne ikke kan blive behandlet på privathospitalerne. Og man kan mene om privathospitalerne, hvad man vil, men de bidrager altså lige nu til at mindske ventelisterne. Faktisk ville en total ophævelse uden ret til behandling på privathospital reelt set forlænge ventelisterne«.

Hvad så med en differentiering, der giver lægerne mulighed for at behandle de sygeste først?

»Jo, men man skal ikke tro, at det vil påvirke ventelisterne, så de bliver kortere«.

Men det giver lægerne mulighed for at prioritere?

»Jo jo, det er, hvad jeg vil kalde et fair synspunkt. Og jeg medgiver, at det er et godt formål. Men det er altså også den eneste forskel, en differentieret behandlingsgaranti vil gøre«.

Kjeld Møller Pedersen tror ikke på argumentet om, at behandlingsgarantien giver en vækst hos privatsygehusene, som bevirker, at de tiltrækker mere og mere personale fra de offentlige sygehuse. Og omvendt, at den effekt kan minimeres ved en differentieret behandlingsgaranti.

»Vi mangler data på det her område, der viser det. I pressen kan man få det indtryk, at det nærmest er hærskarer, der er gået fra det offentlige til de private. Men hvis du ser på Sundhedsministeriets analyse af anæstesisygeplejerskernes og intensivsygeplejerskernes bevægelser mellem offentlige og private hospitaler fra 2019 til 2022, så er det 14 intensivsygeplejersker og 21 anæstesisygeplejersker. Det er fra fjerde kvartal 2019 til andet kvartal 2022.

Det er ikke mange. Og husk på, at sygeplejerskerne på de private hospitaler også er med til at nedbringe ventelisterne«.

Men vi er i en situation, hvor det offentlige må lukke operationslejer, fordi de mangler sygeplejersker?

»Ja, det er rigtigt. Men lad os antage, at de arbejder på privathospitaler, så laver de det samme som på de offentlige, derfor er de i hvert fald ikke med til at øge ventelisterne. Men de er med til at flytte, hvor de bliver afviklet. Og det kan man så have forskellige meninger om, men det er en anden sag«.

Det kan vel være et problem, hvis de sygeplejersker er med i lette operationer på privathospitaler, som betyder, at de tungere patienter på det offentlige hospital må vente pga. lukkede lejer?

»Ja, men der er også ting, som privathospitaler ikke må gøre, som de måske godt kunne gøre, men det er en anden problematik. Men det afgørende for mig er, at det, vi lærer af Sundhedsministeriets analyse af sygeplejerskernes arbejdssted, er, at der ikke er så mange på privathospitalerne. Det vil en differentieret behandlingsgaranti ikke påvirke«.

Tilbage står alene argumentet, i Kjeld Møller Pedersens optik, at en differentieret behandlingsgaranti giver lægerne mulighed for at opdele patienterne efter alvorlighed.

Men det er vel også grund nok?

»Jeg er i tvivl. Den forskel, det vil gøre at differentiere behandlingsgarantien, er, at det betyder noget for lægernes forståelse af verden, at kunne skelne mellem patienterne, så for min skyld gerne, men lad være med at tro, at det kan mindske ventelisten«.

Distancerer du dig fra, at det er mere alvorligt end som så, når lægerne konstaterer, at de patienter, der har mest brug for det, kommer bag i køen og får det dårligere undervejs?

»Det har jeg en vis forståelse for. Men spørgsmålet er så, hvordan man laver opdelingen mellem de mere og de mindre nødvendige operationer. Den diskussion havde vi engang, og der blev opstillet nogle lister. Men det var ikke imponerende«.

Fakta

Differentieret behandlingsgaranti

I 2013 indførte Thorning-regeringen udredningsgaranti på en måned (for psykiatriske patienter dog først i 2014) og differentieret behandlingsgaranti på hhv. en og to måneder.

I vejledningen til loven er de faglige kriterier til vurderingen af en patients sygdoms alvorlighed skitseret. Udgangspunktet er, at patienten efter to måneder har ret til behandling på et privathospital. Men vurderes det, at patientens sygdom er alvorlig nok, skal der henvises efter en måned. Det fremgår, at bopælsregionen skal træffe afgørelse, om en sygdom er alvorlig, og vejledningen opregner tre hensyn, der skal afgøre det.

1)Om der er udsigt til forværring eller bedring inden for en måned.

2)Graden af smerter og behov for medicin.

3)Graden af funktionsnedsættelse, også ift. arbejde og dagligdagen.

»Det er i sidste ende en konkret lægefaglig vurdering af den enkelte patient, der danner grundlag for beslutningen«, står der bl.a. i vejledningen.

Da Lars Løkke dannede regering i 2015, blev den differentierede behandlingsgaranti trukket tilbage og lød nu på en måned for alle.

Under coronaepidemien blev behandlingsgarantien suspenderet to gange. Det skete via epidemiloven, der gav politikere mulighed for at begrænse patienters rettigheder uden lovgivning.

Læs også:

Efter valget: Hurtig udrykning og/eller langsigtede reformer?

Vi har brug for en behandlingsgaranti version 2.0, leder af Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen

Vi må gøre op med behandlingsgarantierne, leder af formand for Overlægeforeningen, Susanne Wammen

Behandlingsgarantien er noget af en slagmark

En sort sky hænger over kirurgers uddannelse

Blad nummer: 

Right side

af Anette Bygum | 02/12
1 Kommentar
af Karen Flink Konstantin-Hansen | 02/12
1 Kommentar
af Bolette Gerd Friderichsen | 29/11
4 kommentarer
af Kai Axel Lorentzen | 28/11
1 Kommentar
af Anders Beich | 27/11
1 Kommentar
af Jon Erik Fraes Diernæs | 21/11
4 kommentarer
af Morten Holm | 21/11
1 Kommentar
af Tom Giedsing Hansen | 21/11
2 kommentarer