Fakta
Vi er i kabinen på en af landevejens dinosaurer. Et vogntog, der majestætisk bevæger sig gennem landskabet. Distant under kabinens ruder ses snedækkede og frosne flade marker klippet flot sammen med closeupoptagelser af lastbilens voluminøse mekaniske dele. Som et sejlende slot beskyttet og uberørt af landskabet, der fortaber sig i horisonten. Men trygheden i lastbilens kabine er kun tilsyneladende. Rundt om de to rejsende er der et persongalleri, der via deres stemmer i lastbilens telefonsystem griber ind i deres skæbne.
Filmen tager udgangspunkt i et ikke tilfældigt møde mellem to ensomme sjæle. Datteren Rene opsøger sin far, Lasse, da denne i sin lastbil er ved at transportere et læs festudstyr. Han tager hende med på turen, og et drama udspiller sig i lastvognskabinen. Far og datter har ikke set hinanden i flere år og forsøger langsomt at finde hinanden.
Umiddelbart skulle man tro, at en film på 82 minutter, der foregår i en lastvognskabine, vil være ensformig. Men det er på ingen måde tilfældet. Mødet mellem to forliste skæbner, der forsigtigt, og ikke uden at de undervejs får skrammer, nærmer sig hinanden, er en gribende historie. Og det psykologiske drama er tilpas underspillet. For de er på ingen måde overladt til sig selv. Lasses chef, Lasses kæreste og Renes mor melder sig som intimiderende stemmer undervejs og blotlægger kendte og ukendte sider af fortiden. De udstiller Rene og Lasses nederlag og rodløshed. Hvert opkald til kabinen lægger nye lag på historien. En stærk film om at finde mening med livet og at være tro mod centrale valg i tilværelsen.
For praktiserende læger er filmen interessant, fordi Lasse og Rene kan ses som repræsentanter for nogle af vores vanskeligere patienter. Patienter, der mere eller mindre formålsløst flakser gennem livet og tager det ene dårlige valg efter det andet. Vi møder dem, når de er i krise eller har brug for lægelig hjælp. Og hvis man forsøger at skabe et forløb med dem, udebliver de fra konsultationerne, fordi de ikke kan overskue at møde op til samtalerne. Så jeg kan kun anbefale, at man tager med på turen og forsøger at leve sig ind i historien bag de to skæbner. Skuepilleren Camilla Bendix leverer stemmen til en ætsende udgave af Renes relationsforstyrrede mor. Filmen er godt komponeret. Fotografering, klipning og lydside går op i en højere enhed.
