Tiden er løbet fra et 20 år gammelt forbud mod, at børn undfanges som resultat af både donoræg og donorsæd. Gynækologernes formand glæder sig over, at det ”ulogiske” forbud ophæves fra nytår.
Fremover vil det blive muligt for par, hvor begge parter er infertile, at få hjælp til at få et barn ved hjælp af både æg- og sæddonation og dermed blive forældre til et barn, de ikke er biologisk knyttet til.
Et enstemmigt flertal i Folketinget har i dag endeligt vedtaget et lovforslag, der tillader dobbeltdonation. Vel at mærke når der er sundhedsmæssig indikation herfor - i forbindelse med infertilitet eller ved risiko for alvorlig sygdom hos barnet.
Lempelsen vil også komme den enlige kvinde, som ønsker at blive gravid, men som ikke har brugbare æg, til gode.
Formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, Thomas Larsen, glæder sig over, at forbuddet mod dobbeltdonation ophæves.
”Vi har altid fundet det ulogisk, at man godt har måttet donere enten æg eller sæd, men ikke begge dele. Nu vil vi fremover i Danmark kunne behandle de par, hvor begge er infertile eller den enlige kvinde, der ikke har brugbare æg. Hidtil er de typisk rejst til Spanien og England for at kunne blive gravide”, siger Thomas Larsen, der til daglig er ledende overlæge på Aalborg Universitetshospital.
Forbuddet mod dobbeltdonation, der var en del af loven om kunstig befrugtning fra 1997, skulle bl.a. sikre, at et barn kender mindst en af sine biologiske forældre. Og det krav viger politikerne fortsat ikke fra. Derfor er det i loven også et krav, at ægget eller sæden skal stamme fra en ikke-anonym donor.
Netop hensynet til barnets tarv og dets mulighed for at kende sit genetiske ophav har været vigtigt for politikerne. Og under førstebehandlingen af lovforslaget i oktober stod det da også klart, at ophævelsen af forbuddet ikke har været en nem beslutning.
”Vi er ikke jublende glade. Meget af det kan være en glidebane til noget andet, men det er et forslag, som trods alt er positivt”, lød det fra formand for Folketingets sundhedsudvalg, Liselott Blixt (DF).
Venstres ordfører Jane Heitmann var inde på noget af det samme: ”Lad det være sagt med det samme: Det har ikke været nogen let beslutning at nå hertil, for der er en række etiske problemstillinger forbundet med ophævelsen – barnets tarv, f.eks. (…) Derfor er jeg glad for, at lovgivningen er indrettet, således at børn undfanget ved dobbeltdonation fremover vil have mulighed for at kende identiteten på mindst en forælder. Det forudsætter naturligvis, at den ikkeanonyme donor har valgt at være kontaktbar, og at de forældre, der har fået børn ved dobbeltdonation, fortæller barnet om sit ophav. Det er der ingen garanti for, men det er der jo heller ikke ved f.eks. adoptivbørn”.
I Det Etiske Råds udtalelse om dobbeltdonation fra februar - som lovforslaget læner sig op ad - anbefaler et stort mindretal af rådets medlemmer at lovliggøre dobbeltdonation uafhængigt af, om der er sundhedsfaglig indikation tilstede eller ej. En mere liberal tilgang, der ville gøre det muligt for en kvinde i et lesbisk par at donere æg til sin partner, selv om denne selv har anvendelige æg. Begrundelsen skulle være, at begge kvinder kunne føle sig biologisk knyttet til barnet, enten ved at have båret og født det, eller ved at have leveret ægget. Men så vidt har politikerne ikke været parate til at modernisere lovgivningen.
Grønt lys for dobbeltdonation ledsages også af en anden lempelse. Således skal Sundhedsstyrelsen ikke længere give tilladelse til kastration som led i kønsskifte. Den beslutning overlades til patienten og den behandlende, forløbsansvarlige læge og sker efter de generelle regler for informeret samtykke.
Læs også: Kærlighed og omsorg trumfer biologisk tilknytning
Læs også: Ægdonation er forbundet med øget risiko for komplikationer hos den gravide og barnet
