Kærlighed og omsorg trumfer biologisk tilknytning

Fremover vil det blive muligt for par, hvor såvel manden som kvinden er infertile, at få hjælp til at blive gravide ved hjælp af både doneret sæd og doneret æg.

Det er fungerende sundhedsminister Karen Elleman (V), der i weekenden bebudede en lempelse af nuværende lovgivning fra 1997, således at det bliver muligt at blive forældre til et barn, man ikke er biologisk knyttet til. Men vel og mærke kun i de tilfælde, hvor det er sundhedsfagligt begrundet.

Hermed læner ministeren sig op ad et flertal i Det Etiske Råd, der i februar gav grønt lys for dobbeltdonation netop ved sundhedsfaglig indikation – enten i forbindelse med infertilitet eller risiko for alvorlig sygdom hos barnet.

Lempelsen vil også komme den enlige kvinde, som ønsker at blive gravid, men som ikke har brugbare æg, til gode.

Karen Ellemann er sig bevidst, at der er væsentlige etiske dilemmaer i spil, når der rykkes ved reglerne forertilitetsbehandling.

”Ved at åbne for dobbeltdonation piller vi jo ved det biologiske bånd mellem barn og forældre, som vi ellers tillægger stor betydning. Men selvom den biologiske tilknytning i mine øjne er meget vigtig, så er det samtidig min overbevisning, at det er omsorgen og kærligheden, der har den største betydning i en familie, og familier kan jo se ud på mange måder i dag”, udtaler ministeren.

Krav til ikke-anonymitet

Karen Ellemann finder det desuden helt afgørende, at ”barnets tarv og retten til at kende sit genetiske ophav bliver vægtet tungt”.

Forbuddet mod dobbeltdonation blev oprindeligt indført for bl.a. at sikre, at et barn kender mindst en af sine biologiske forældre. Derfor mener ministeren, at man skal overveje at stille krav om, at enten ægget eller sæden skal stamme fra en ikke-anonym donor.

Det Etiske Råd har også diskuteret, om donoranonymiteten bør ophæves ved dobbeltdonation, hvor anonymitetsproblematikken er ”fordoblet”. Rådet har derfor peget på muligheden for eksempelvis at registrere donationsforholdet i en database, så enhver borger – f.eks. efter at være fyldt 18 år – har mulighed for at undersøge, om han eller hun faktisk er undfanget ved hjælp af donation.

I sin udtalelse om dobbeltdonation fra februar anbefalede et stort mindretal af Det Etiske Råds medlemmer at lovliggøre dobbeltdonation uafhængigt af, om der var sundhedsfaglig indikation tilstede eller ej.

Denne mere liberale tilgang ville betyde, at en kvinde i et lesbisk par skulle have mulighed for at donere et æg til sin partner, selv om partneren selv har anvendelige æg. Begrundelsen for denne manøvre skulle være, at begge kvinder kunne føle sig biologisk knyttet til barnet, enten ved at have båret og født det, eller ved at have leveret ægget.

Men så vidtgående er Karen Ellemanns forslag ikke.

Det forventes, at sundhedsministeren vil fremsætte et lovforslag på området til efteråret.

Læs også: Ægdonation er forbundet med øget risiko for komplikationer hos den gravide og barnet

Læs ogå: Anja Pinborg: Loven om embryodonation bør ændres