Måske var det den grønlandske »roomie« på efterskolen. Måske var det, fordi hendes far var læge for flere grønlandske holdboldspillere, eller fordi bedsteforældrene boede ved siden af en grønlandsk familie. I hvert fald har Grønland altid fyldt meget i bevidstheden hos KBU-læge Cecilie Helmer Fricke.
Nu er hendes speciale, hvor hun har fået oversat den internationalt anerkendte skrøbelighedsskala Clinical Frailty Scale (CFS) til grønlandsk, blevet til en videnskabelig artikel, der er udgivet i International Journal of Circumpolar Health.
CFS er et værktøj, der vinder frem i mange lande, heriblandt Danmark, til at vurdere ældre ud fra deres funktionsniveau frem for deres alder ved at rangere dem med en score fra 1 (meget god form) til 9 (terminalt syg).
I forbindelse med Dansk Kvalitetsdatabase for Ældre med Skrøbelighed (DANFRAIL) er der kommet stærkere nationalt fokus på at registrere CFS hos ældre indlagte patienter, særligt de 80+-årige. I mange kommuner er CFS helt integreret i hjemmeplejen.
»Fysisk aktivitet er en af de ting, der er stor forskel på i de to lande«Cecilie Helmer Fricke, KBU-læge
Dansk Selskab for Almen Medicin udgav i 2023 den kliniske vejledning »Den skrøbelige patient«, hvor man kan læse mere om skalaen, og hvordan den kan bruges til at identificere en skrøbelig patient i almen praksis.
»CFS er et vigtigt redskab til kommunikation om patienten. Det er et fælles sprog, der fungerer på tværs af sektorer og faggrupper. Fra hjemmeplejen til ambulancefolk, paramedicinere og til sygeplejersker og læger på hospitalet«, forklarer professor og cheflæge på Geriatrisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital Stig Andersen.
»CFS er hurtigt og let at anvende. Der er mange måder at måle skrøbelighed på, så det er en vigtig pointe, at CFS er blevet standarden, metoden til at beskrive skrøbelighed«, tilføjer han.
Stig Andersen underviste Cecilie Helmer Fricke på medicinstudiet i Aalborg. Han har også interesseret sig for Grønland i mange år og har efter egne ord haft »transatlantisk engagement siden 1995«. Han sørger bl.a. for, at studerende kan få klinisk ophold i Grønland.
På syvende semester blev Cecilie Helmer Fricke udvalgt til at komme på klinisk ophold i Tasiilaq i Østgrønland. Herfra begyndte hun at idéudvikle på sit speciale.
»Stig underviste i nogle cases med CFS. Det synes jeg, var helt vildt interessant. Funktionsniveauet er måske den mest vigtige faktor i forhold til at være robust over for sygdom og indlæggelse. Jeg har selv dyrket meget sport, så det her med, at et højt funktionsniveau kan aflæses så direkte, synes jeg, var både spændende og genialt«.
Grønland står over for en markant demografisk udvikling, hvor andelen af borgere over 65 år forventes at stige med 50% de kommende år. Det vil lægge et øget pres på sundhedsvæsenet.
Transport og afstande gør situationen særlig kompleks. Stig Andersen giver et eksempel:
»En patient er 1.000 km fra sygehuset i Nuuk. Der er ingen veje, det er dårligt vejr. Én helikoptertransport fra en bygd ved Upernavik kan koste 100.000 kr. Så til at kvalificere vurderingen på en skrattende telefon af, om det er relevant at bruge 100.000 kr., har vi brug for CFS«, siger han og uddyber:
»En patient er 1.000 km fra sygehuset i Nuuk. Der er ingen veje, det er dårligt vejr. Én helikoptertransport fra en bygd ved Upernavik kan koste 100.000 kr.« Stig Andersen, professor og cheflæge på Geriatrisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital
»Bygdepersonalet er trygge, når de taler grønlandsk, og præcisionen er lavere på dansk. Samtidig er der sandsynligvis en anden nuance i forståelse af mange af vores fælles ord og begreber. Det imødekommer vi med CFS-GL, som Cecilie har lavet, og som er klar til implementering«.
Cecilie Helmer Fricke forklarer, at man risikerer fejlvurderinger uden en kulturel forståelse.
»Fysisk aktivitet er en af de ting, der er stor forskel på i de to lande. I Danmark forbinder vi ofte fysisk aktivitet med organiseret sport eller træning i et fitnesscenter, mens man i Grønland snarere har den som en naturlig del af hverdagen i form af jagt, fiskeri, transport over isen osv.«.
CFS-skalaen består af ni piktogrammer, der illustrerer de forskellige grader af skrøbelighed (fra 1 til 9), der er suppleret med en beskrivende tekst. Cecilie Helmer Fricke har fået oversat skalaen meget direkte til grønlandsk og har ikke lavet om på f.eks. piktogrammerne eller tilføjet uddybende spørgsmål.
»Det var min idé at tilføje spørgsmål til den grønlandske version af CFS, som afspejler dagligdags funktioner i en grønlandsk kontekst, f.eks. om personen fortsat selv kan hente og bære olie til opvarmning af huset, fiske selvstændigt eller passe sine slædehunde. Grønlandsk er imidlertid et polysyntetisk sprog, hvor mange betydninger samles i ét ord, og sproget adskiller sig markant fra dansk. Det gør oversættelsesprocessen kompleks«.
Af den grund har Cecilie Helmer Frickes fokus i første omgang været at udarbejde en fagligt og sprogligt korrekt oversættelse af den oprindelige CFS for at sikre et nødvendigt evidensniveau.
»På et senere tidspunkt kan det være relevant at supplere med uddybende spørgsmål, der i højere grad afspejler grønlandske levevilkår og hverdagsaktiviteter«, fortæller hun.
Cecilie Helmer Frickes studie omfatter 169 ældre deltagere fra hele Grønland. Det svarer til, at hun har fået undersøgt ca. 3% af den ældre grønlandske befolkning med skalaen.
Skalaen blev oversat og testet af grønlandske og danske sundhedsprofessionelle og viste høj reproducerbarhed. Begge dele vurderer hun som en styrke ved studiet.
Det betyder også noget for hende, at det studie, hun har lavet, har været med hjælp fra lokalbefolkningen og er blevet et værktøj, som lokalbefolkningen kan få glæde af.
Svagheden, siger hun, er, at skalaen stadig mangler noget grønlandsk kontekst. Særligt fordi mange sundhedspersoner i Grønland er danske og kun arbejder der i kortere perioder ad gangen.
»Det har overrasket mig, hvor meget de danske kliniske briller kan snyde. Der har været nogen, jeg umiddelbart ville vurdere ekstremt skrøbelige. Så viser det sig, at de dagligt går 10 km over isen. Det er virkelig kommet bag på mig. Hvis man spørger forkert, så risikerer man jo at misse en del vigtig viden«, siger hun og fortsætter:
»Jeg er blevet meget bevidst om, at jeg kommer med mine fordomme og mine erfaringer fra en dansk klinisk virkelighed, og det stemmer bare ikke helt overens med det, man ser i Grønland. Der er også store forskelle på kropssprog og mimik. Alene det, at de er meget mere udendørs, end vi er, gør noget ved deres udseende, som kan snyde én. Det handler om at være bevidst om, at de har en anden livsstil. Internt i Grønland er der jo også stor forskel på, om man bor inde i Nuuk eller i en lille bygd«, forklarer Cecilie Helmer Fricke.
Professor Stig Andersen supplerer:
»I Grønland er alt anderledes. Vi må simpelthen ikke tage vores danske forforståelse med. Så går vi i vandet, eller ,igennem isen’, og vi lever ikke op til lægeløftets ord om at anvende sine kundskaber med omhu til ens medmenneskers gavn. Det er at tage ordet ,respekt’ alvorligt. Og så er der nogle forhold i Grønland, der gør anvendelsen af CFS-GL til en stor styrke for at hjælpe de syge i Grønland bedst muligt«.
Stig Andersen siger, at implementeringen nu udestår – samt afklaring af præcisionen af skalaen og afdækningen af sygdom og skrøbelighed mere bredt i Grønland.
Det skiftende sundhedspersonale i Grønland gør implementeringen af CFS-GL til en særlig udfordring.
»Hvordan holder man fast i en god rutine, når personalet hele tiden bliver udskiftet? Det er rigtig svært«, siger Cecilie Helmer Fricke.
Hun er dog optimistisk i forhold til implementeringen og mener, at den er realistisk, hvis der opnås større kendskab til, at der nu findes en grønlandsk version af skalaen.
»Jeg håber derfor, at denne artikel kan være med til at øge opmærksomheden blandt danske/grønlandske sundhedsprofessionelle, der arbejder i Grønland. Ikke blot, at der nu findes en grønlandsk version af CFS, men også om vigtigheden af at møde den grønlandske befolkning med forståelse for de lokale levevilkår, værdier og hverdagsfunktioner«.
