Et fyrtårn står jo stille – vi foretrækker at være et lokomotiv

Det er i sig selv et stort visionsarbejde for fremtidens Rigshospital, der nu er påbegyndt. I kommissoriet for arbejdet bruges begreber som »internationalt topniveau« og »være internationalt førende«. Det kan måske nok give nervøse trækninger i hospitalsledelser andre steder i landet, for lægges der op til, at flere højtspecialiserede kompetencer skal samles på Rigshospitalet?

Lægelig vicedirektør Per Jørgensen siger hertil, at intet hospital kan stå alene, heller ikke Rigshospitalet, og at der fremover skal være et endnu bedre samarbejde mellem hospitaler og sektorer. Det vil mere komplekse patientforløb kræve, og denne målsætning om at satse på øget samarbejde i det danske hospitalsvæsen skal indgå i visionsarbejdet.

»Vi vil blandt andet have fokus på at invitere endnu flere fagfolk fra ind- og udland ind hos os, at bruge telemedicin og at sende læger og sygeplejeeksperter hen til samarbejdspartnere, der hvor det er den bedste løsning«, siger Per Jørgensen.

Ingen skal behøve rejse til udlandet

Selvom han dermed lægger op til, at det danske hospitalsvæsen skal ses som et hele, hvor man trækker på hinandens eksperter, vil der efter hans mening fortsat være visse sygdomme, som kun behandles på Rigshospitalet.

»Rigshospitalet har en særlig opgave med at give patienter adgang til højtspecialiseret behandling for sjældne og komplekse sygdomme. Vi ønsker at være med til at sikre, at der i Danmark også fremover er et behandlingstilbud på højt internationalt niveau til alle patienter, uanset hvad man fejler. Vores ønske er, at ingen eller meget få behøver at rejse til udlandet for at få den nødvendige behandling«, siger Per Jørgensen.

Han mener, at udviklingen i den sundhedsvidenskabelige forskning går i retning af, at af man finder stadig flere undertyper af sygdom og udvikler tilsvarende mere differentieret diagnostik og behandling.

»Det er til gavn for den enkelte patient, der får mulighed for behandling, som ikke findes i dag. Her ser jeg store muligheder for, at Rigshospitalet kan byde ind på de behandlinger, der opstår på den baggrund«, siger Per Jørgensen.

Nye behandlingsmuligheder

Han ser frem til, at Rigshospitalet kan være med til at gå helt nye veje mod diagnostik og behandling og i den forbindelse videndele med andre hospitaler i Danmark og i udlandet.

»Der ligger meget spændende fremtidsmuligheder inden for for eksempel kunstig intelligens, personlig medicin, avanceret billeddiagnostik i kombination med kliniske procedurer, stamcellebehandling og digitalisering med tidstro data til gavn for næste patients behandling. Rigshospitalet har allerede i dag en væsentlig opgave, som består i at udvikle nye former for diagnostik og behandling på et forskningsbaseret grundlag, samt at videndele med andre hospitaler om det. Nu skal vi i gang med en bred, inddragende proces, der skal indkredse de særligt givende muligheder. Det ser jeg personligt meget frem til«, siger Per Jørgensen.

Fysiske rammer skal moderniseres

Uden at tage forskud på visionsarbejdet vil vicedirektøren godt tage et kig i krystalkuglen, og det, han ser der, kan nok ikke helt indpasses i de nuværende fysiske rammer.

»I krystalkuglen ser jeg et fremtidens hospital, som i endnu højere grad end nu har fokus på den enkelte patients samledes situation og medinddragelse. Jeg ser et hospital, der vægter faglighed, forskning og uddannelse højt, og som engagerer sig i et bredt samarbejde for at sikre patienten den bedste behandling. Målet må være patientforløb, hvor kvaliteten er i top, samtidig med, at mest muligt foregår tæt på hjemmet. Og her har vi brug for, at hospitalets fremtidige rammer kan matche fremtidens krav«, siger Per Jørgensen.

Derfor vil ledelsen invitere til en drøftelse af, hvordan de kliniske specialer udvikler sig, hvilke udviklinger der vil komme inden for forskningen, hvad patienterne vil forvente og ønske, og hvilke fysiske rammer det så vil kræve.

»Landet over får universitetshospitalerne i disse år en høj andel af nybyggeri, nogle endda 100 pct. nye rammer bygget på bar mark. På Rigshospitalet er der nybyggeri til nogle af vores patienter: Nordfløjen, BørneRiget og Neurorehabiliteringshuset, hvilket svarer til 35 pct. af hospitalets bygningsmasse. De resterende bygninger, derimod, er slet ikke tidssvarende. Centralkomplekset og Sydfløjen på Blegdamsvej er opført i 1970’erne og er nedslidte. Jeg håber, at vi gennem visionsarbejdet får beskrevet fremtidens Rigshospital så overbevisende, at vi kan få moderniseret de resterende 65 pct. af bygningerne«, siger Per Jørgensen.

Vil fremtidssikre det danske hospitalsvæsen

Men ser han så fremtidens Rigshospital som et lokomotiv eller et fyrtårn blandt flere? Her er der ingen tvivl:

»Hvis vi skal kunne sikre patienter med sjældne og komplekse sygdomme et behandlingstilbud i Danmark, skal vi kunne matche de øvrige europæiske centre og de behandlinger, der hele tiden udvikler sig. Vi skal sikre, at Rigshospitalet kan være et tilsvarende kompetent hospital, og drage øvrige hospitaler med i udviklingen. Et fyrtårn lyser godt nok op, men det står stille. Så jeg vil helst betragte Rigshospitalet som et lokomotiv, som er med til at fremtidssikre det danske hospitalsvæsen«, siger Per Jørgensen.

LÆS OGSÅ 

Vi skal være et vestdansk kraftcenter – også om ti år