Et monster flytter ind

Puk udviklede spiseforstyrrelser, OCD og Aspergerfra 11-årsalderen. I dag er hun 15 og fortæller i bogen om sine godt 3 år som syg. Bogen er henvendt til unge og deres pårørende. Kan et så ungt menneske skrive en beretning om et så alvorligt og skræmmende forløb i livet? Det kan hun. Puks historie er en moden, gribende og blændende velskrevet fortælling om en tilværelse, som ingen bør gennemleve. Formentlig det første personlige vidnesbyrd af en dansk forfatter om en tilværelse med spiseforstyrrelse. Anoreksipatienter var blandt de sværest behandlelige og mest problemskabende, jeg mødte på medicinsk afdeling. Det var mange år, før disse mennesker kunne henvises til specialafdelinger som Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center på Bispebjerg Hospital.

Bogen er dels et selvhjælpsarbejde, dels et budskab til andre unge med spiseforstyrrelser. Puks historie er ikke for svage sjæle. Den er grum og dybt bekymrende som sygdommen selv. Bogen består af tre hovedafsnit: Puks beskrivelser af livet med symptomerne, de psykiske og fysiske, tiden i behandling på Bispebjerg Hospital og hendes dagbog fra året 2019, hvor hun gradvist slap fri af »monsteret«. Denne del fylder tre fjerdedele af bogen og er den lettest læste for unge på Puks alder. Halvdelen af Puks tid som teenager er gået på en måde, der på en gang er et stort tab, men også en vinding i en skræmmende forklædning. »Efter smerte kommer dybde, efter dybden kommer frugt«, som Kim Malthe Bruun skrev, da han kun var seks år ældre, end Puk er i dag. Puk er sej, som det hedder blandt unge i dag, men uden hendes lige så seje familie, terapeuterne på Bispebjerg Hospital og vennerne var beretningen måske aldrig blevet skrevet. Det er en floskel, at en så væsentlig fortælling som denne bør læses af alle involverede i denne ubegribelige »forstyrrelse«.

Puk har nået to vanskelige mål: bragt sig selv videre og navnlig hjulpet andre til indsigt og håb.

Et monster flytter ind

Fakta