Content area

|

Europæiske børne- og ungdomspsykiatere: Læg en recovery-plan

Der er brug for en recovery-plan for at sikre den mentale sundhed hos Europas børn og unge efter pandemien, lyder det fra ESCAP.
Forfatter(e)
Jens Nielsen jen@dadl.dk

Mens børne- og ungdomspsykiaterne i Danmark taler for en beredskabsplan, der skal sikre hjælp og støtte til danske børn og unge oven på COVID-19-pandemien, har ESCAP, det europæiske selskab for børne- og ungdomspsykiatere, for nylig udsendt en erklæring og en appel til EU og EU-landenes regeringer.

Den indeholder en række forslag til og peger på behovet for en recovery-plan, der kan sikre Europas børn og unge den nødvendige støtte til at finde tilbage til en tryggere hverdag efter pandemien.

»Det står allerede klart, at det mentale pres på børn, unge og familier under pandemien er vokset som følge af nedlukninger og andre restriktioner. Desuden har de børn og unge, der var psykisk syge eller havde alvorlige følelsesmæssige forstyrrelser før krisen, nu et øget behov for behandling og støtte«, hedder det.

»Behovet for hjælp vil vise sig, efterhånden som pandemien toner ud, og over hele Europa er der derfor et ,akut behov’ for en recovery-plan for børn. Vi har brug for en gennemtænkt plan, der kan imødegå og lette det pres, der har været på børn og familier under pandemien«, skriver ESCAP i erklæringen.

Det danske medlem af ESCAPs bestyrelse, Anne Marie Råberg Christensen, er overlæge i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden, og hun konstaterer, at der trods store forskelle på de europæiske lande er en række fælles tendenser:

For det første har pandemien i sig selv ført til en øget belastning af børn og unge og deres familier, og det har vist sig ved flere børn og unge med angst, depression og spiseforstyrrelser. For det andet har skolenedlukningerne sat deres tydelige spor. Selv efter den relativt korte nedlukningsperiode sidste forår kunne der måles et fald i de faglige standpunkter, og det var tillige tydeligt, at faldet havde en markant social slagside. Og for det tredje er der på selve det børne- og ungepsykiatriske område behov for at holde skarpt øje dels med evt. senfølger, der måtte vise sig efter COVID-19-infektion, og dels med, om restriktionerne og nedlukningerne fører til en øget psykiatrisk morbiditet og et øget antal patienter.

»Krisen skal helst bruges til, at vi lærer noget og udvikler ny viden. En vigtig læring er så, at skolenedlukninger bør være så korte som muligt. Denne her sidste lange nedlukning fra december til nu har virkelig trukket tænder ud. Den har ramt alle børn og unge, men nogle hårdere end andre. Vi har eksempler på psykiatriske børnepatienter, der har udviklet så svær en angst og skolevægring, at det har været nødvendigt med indlæggelse på åbent afsnit for at få dem ind i en hverdagsrytme igen«, fortæller Anne Marie Råberg Christensen.

»I ESCAP mener vi, at det vigtigste nu er at lave en recovery-plan for børne- og ungeområdet. I EU-regi er der jo allerede afsat midler til en stor og velfinansieret plan rettet mod de kommende generationer: NextGenerationEU – COVID-19-genopretningspakken. Vi appellerer til, at man her tænker de udfordrede børn og unge med ind. Hvis vi ikke vil risikere at få en tabt generation eller en ,Generation Corona’, bør vi sætte ordentligt ind nu«, siger hun.

LÆS OGSÅ: Børne- og ungdomspsykiaterne: Lav beredskabsplan til tiden efter corona

ESCAP: Vi har brug for visioner og investeringer i fremtiden

I erklæringen til EU skriver ESCAP blandt andet:

»Vore unge menneskers liv har i vid udstrækning været underlagt hårde restriktioner, og for mange af dem var den komplekse situation helt umulig at gennemskue«.

»Følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer, der tidligere påvirkede lige under en femtedel af alle børn og unge, påvirker nu lige under en tredjedel. Rådgivningscentre, ambulante klinikker og lægeklinikker beretter om en tydelig stigning i forekomsten af angstlidelser, depression, selvmordsadfærd og spiseforstyrrelser«.

»ESCAP anbefaler stærkt, at børne- og ungdomspsykiatere, psykoterapeuter og sociale tilbud står klar med planer og strategier, der omfatter:

1.Udarbejdelse af coping-strategier, der sigter mod hele familien og særligt de familier, der allerede før corona kæmpede med belastninger og traumer.

2.Tæt kontakt med de politiske beslutningstagere for at sikre, at de er helt bevidste om de behov og den støtte, børn har brug for under og efter den aktuelle krise.

3.En rekruttering og oplæring af ekstra personale i forvaltninger og på skoler, der kan yde støtte til de børn og familier, der har behov for det.

4.En proaktiv opdatering af allerede eksisterende behandlinger for specifikke børn og unge, der skal sikre, at manglende nødvendige indsatser kan iværksættes hurtigst muligt, og så børn, der er forsvundet i systemet, kan opspores og få den hjælp og behandling, de har brug for.

5.Et overvågningssystem, som kan spore de senfølgevirkninger, der bliver mere og mere tydelige hos voksne, men som med de nye virusvarianter, som i langt højere grad rammer børn og unge, også må forventes at ramme dem. Derfor er det også nødvendigt at uddanne klinikerne i at behandle senfølger hos børn.

6.En betydelig og øjeblikkelig ressourcetilførsel til børne- og ungepsykiatrien i lyset af det forventede øgede antal henvisninger til området.

7.Oprettelse af støttenetværk til systemer og personale på området, hvor personalet allerede er hårdt presset både fysisk og psykisk, så det sikres, at ingen oplysninger om de unge går tabt som følge af sygdom eller mangel på personale.«

Se hele ESCAPs erklæring her: https://www.escap.eu/resources/coronavirus/next-generation-europe-a-recovery-plan)

Blad nummer: 

Right side

af Christian Crüger | 08/05
1 Kommentar
af Lars Stig Andersen | 08/05
2 kommentarer
af Jacob Peter Philipsen | 03/05
2 kommentarer
af Nils Thorm Milman | 03/05
1 Kommentar
af Thora Gudrunardottir | 01/05
1 Kommentar
af Wojciech Zbigniew Pawlak | 01/05
2 kommentarer