Europæiske børne- og ungdomspsykiatere: Læg en recovery-plan

Mens børne- og ungdomspsykiaterne i Danmark taler for en beredskabsplan, der skal sikre hjælp og støtte til danske børn og unge oven på COVID-19-pandemien, har ESCAP, det europæiske selskab for børne- og ungdomspsykiatere, for nylig udsendt en erklæring og en appel til EU og EU-landenes regeringer.

Den indeholder en række forslag til og peger på behovet for en recovery-plan, der kan sikre Europas børn og unge den nødvendige støtte til at finde tilbage til en tryggere hverdag efter pandemien.

»Det står allerede klart, at det mentale pres på børn, unge og familier under pandemien er vokset som følge af nedlukninger og andre restriktioner. Desuden har de børn og unge, der var psykisk syge eller havde alvorlige følelsesmæssige forstyrrelser før krisen, nu et øget behov for behandling og støtte«, hedder det.

»Behovet for hjælp vil vise sig, efterhånden som pandemien toner ud, og over hele Europa er der derfor et ,akut behov’ for en recovery-plan for børn. Vi har brug for en gennemtænkt plan, der kan imødegå og lette det pres, der har været på børn og familier under pandemien«, skriver ESCAP i erklæringen.

Det danske medlem af ESCAPs bestyrelse, Anne Marie Råberg Christensen, er overlæge i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden, og hun konstaterer, at der trods store forskelle på de europæiske lande er en række fælles tendenser:

For det første har pandemien i sig selv ført til en øget belastning af børn og unge og deres familier, og det har vist sig ved flere børn og unge med angst, depression og spiseforstyrrelser. For det andet har skolenedlukningerne sat deres tydelige spor. Selv efter den relativt korte nedlukningsperiode sidste forår kunne der måles et fald i de faglige standpunkter, og det var tillige tydeligt, at faldet havde en markant social slagside. Og for det tredje er der på selve det børne- og ungepsykiatriske område behov for at holde skarpt øje dels med evt. senfølger, der måtte vise sig efter COVID-19-infektion, og dels med, om restriktionerne og nedlukningerne fører til en øget psykiatrisk morbiditet og et øget antal patienter.

»Krisen skal helst bruges til, at vi lærer noget og udvikler ny viden. En vigtig læring er så, at skolenedlukninger bør være så korte som muligt. Denne her sidste lange nedlukning fra december til nu har virkelig trukket tænder ud. Den har ramt alle børn og unge, men nogle hårdere end andre. Vi har eksempler på psykiatriske børnepatienter, der har udviklet så svær en angst og skolevægring, at det har været nødvendigt med indlæggelse på åbent afsnit for at få dem ind i en hverdagsrytme igen«, fortæller Anne Marie Råberg Christensen.

»I ESCAP mener vi, at det vigtigste nu er at lave en recovery-plan for børne- og ungeområdet. I EU-regi er der jo allerede afsat midler til en stor og velfinansieret plan rettet mod de kommende generationer: NextGenerationEU – COVID-19-genopretningspakken. Vi appellerer til, at man her tænker de udfordrede børn og unge med ind. Hvis vi ikke vil risikere at få en tabt generation eller en ,Generation Corona’, bør vi sætte ordentligt ind nu«, siger hun.

LÆS OGSÅ: Børne- og ungdomspsykiaterne: Lav beredskabsplan til tiden efter corona